Havestatus

Så er vi endelig på vej i haven, det er nu ikke så nemt at få det ønskede fra hånden med en næsten 2 årig ivrig havenisse, der møjsommeligt graver og piller i alt, ikke fordi han vil ødelægge noget, nok mere fordi han bare er vild med at være ude og mærke verden.

Der er nu sat gule og grønne  squash og gladiolus og sået rødbeder, kornblomster, purløg, sukkerærter og bælgærter,  så lidt når vi forhåbentlig at få ud af det i år.

Overvejer stadig om jeg lige skal købe lidt porre og sætte dem på det sidste stykke.

I drivhuset står stadig kun timian, basilikum, estragon og persille,men i løbet af weekenden skulle tomaterne og agurkerne forhåbentlig også komme på plads. Måske når vi en omgang radiser eller to også.

Noter til kærnemælkshorn…..

Min opskrift på Kærnemælkshorn fra Spise med Price har givet en del debat omkring bl.a. smør/mel forholdet. Og det er en svær én, men  jeg har lavet den flere gange, og den virker altså så fint for mig, men dejen kræver bestemt en “kærlig og nænsom” håndtering.

Her er et par “ideer” til, hvordan man får det til at lykkes.
Smørret:
Smørret skal være blødt, men ikke helt stuetemperatur. Det skal kunne smuldres ud med melet, som når man laver en mørdej.
Samling af dejen:
Når dejen samles med kærnemælken, må dejen virkelig kun lige samles, og IKKE æltes ! lidt som når man laver et Sodabread.
Hviletid:
Det er meget vigtigt at man overholder hviletiden på køl, således at melet opsuger mest mulig væske, vi har haft ok resultater ned til 12 timer,.
Deling af dejen:
Man kan med stor fordel dele dejen i tre lige store kugler, inden den sættes på køl. Herved sparer man igen på håndteringen, når dejen skal formes inden udrulning.
Så prøv at bage dem, de smager helt fantastisk !!!

Det er min trafik….

Det er min trafik…..også selvom jeg mest skriver på bloggen for min egen skyld.

Så nu er jeg ikke længere en del af findeopskrifter.dk, der tilsyneladende kan finde på at fifle med indexering, ranking på google, høstning af tilmeldte bloggeres trafik til deres egen side så deres annoncører blev set – meget charmerende leecher man dér fik lukket ind, Ja de fik faktisk bedre ranking på mit og andres materiale fik ikke flere hits, måske endda tværtimod).

Så vil jeg hellere bare være mig selv igen 🙂
Spændende hvordan det kommer til at gå med at få fjernet somes.dk og indekseret indhold fra deres side.

Rulleskøjteafslutning med Victoria

Victoria har nu gået tre måneder til Rulleskøjtedans og er blevet fantastisk glad for det

I fredags var vi til opvisning i forbindelse med sæsonafslutningen og det gik så fint 🙂

Min store datter i “de seje tøser” outfit, stolt og fin

Billede

Efterfølgende spiste vi kinesisk buffet med resten af løbere, klub, forældre og søskende – det var vældig hyggeligt.

Jeg havde i min travle uge glemt at jeg ved tilmeldingen havde krydset af i ” tager kage med” fordi jeg tænkte at rubrikken ” oprydning” ville forsinke lillemandens møde med dynerne. Så vi har så ikke lige nogen kage med…… Min dejlige mand henter efter nogen overtalelse den gulerodskage jeg egentlig havde bagt til fødselsdagen dagen efter….og så gik det alligevel 🙂

Lørdagens kagebord havde hårde odds

Ja lørdagens kagebord til min og Alexanders fødselsdagsfest havde hårde odds.

Vi var en kende bookede dagene op til, så jeg måtte virkelig klø på for at nå det 🙂

Mandag bagte jeg Mormors boller og frøs dem ned.

Tirsdag lavede jeg dobbelt portion af de lækre Havregryn Cookies.

Onsdag og torsdag var der ikke tid til at bage pga sent fri og forældremøde og godt det samme for ingen af de andre kager kunne laves så tidligt alligevel

Fredag skulle vi til Afslutning i NIF´s skøjteafdeling med Victoria så der var vi lige 5 timer, og derfor måtte jeg efter opvisning og fællesspisning lige bage Gulerodskage med flødeostglasurTines Rabarberkage, lave  Kiksekage og slå dej til Kærnemælkshorn (Spise med Price)

Lørdag kunne vi så bage hornene og lave den dejlige Chokoladekage med Kaffe-Baileys-chokolademousse og den lige så lækre Brombærtærte

Men vi nåede det og vores dejlige gæster gjorde et fantastisk forsøg på at komme til bunds i alle fadene, det kunne de alligevel ikke helt, så der var nok 🙂

I dag er det Alexanders fødselsdag – Hurra, hurra, hurra

Han sikkert sig en gave får

Som han har ønsket sig i år

Med dejlig chokolade

Og kager til……..

Alexander, for 9 år siden meldte du din dejlige ankomst en dag i maj, 2004 – nærmere betegnet den 25. Maj klokken 20.32

Stjernemarkerede billeder

Barn nummer 2, og hvis vi mente, at det der forældrehejs kunne vi bare, så skulle du nok vise os, at det er anderledes, når man får en dreng 🙂 Tak for det min skat….

Der kommer heldigvis mange år endnu, hvor vi får flere fantastiske stunder i dit eminente selskab,

Alexanders fødselsdag

og jeg glæder mig til det hele ….bring it on…..

TILLYKKE TIL MIN STORE FANTASTISKE SØN

Fødselsdagsgaven…..den glemte jeg helt at fortælle om

Hov, jeg glemte helt at fortælle, hvad jeg fik i gave af min søde familie 🙂

Jeg fik en lækker cykelhjelm og renovering af min dejlige Christiania cykel, som jeg fik i 30 års fødselsdagsgave.

Se lige dette fine billede af den lille fine miniature Christiania cykel med tilhørende hjelm, som husbond og børn brugte en hel dag i Hobbyrummet for at bygge.

Christiania Cykel

selv hjelmen ligner meget godt den, som jeg ønskede mig

Viva Cykelhjelm

Så nu er jeg bare lige nød til at finde 1500 kr til et nyt dækken, det gamle holder fint tæt, men er blevet noget blegt af solen.

Jeg hentede Valdemar i cyklen i torsdags, han var noget utilfreds med, at turen sluttede så hurtigt …”mer´cykl” se blot følgende billede af en sur Valdemar i Christaniaén

– glæder mig til at cykle med ungerne igen 🙂

Madplaner og opskrifter og chit-chat