Oreo lagkage

Denne lækre Oreo lagkage lavede jeg til min dejlige familie på min fødselsdag, jeg blev den anbefalet og fandt den på Lottes opskrifter

Den er utrolig lækker, men man kan, som Lotte også skriver, kun spise et enkelt stykke, så det er en kage der rækker til mange gæster eller til flere dage 🙂

Bund: Ca. 1 1/2 pakke alm Oreo-kiks, ca. 100 g smør

Cremefyld: 1 pakke Philadelphia, 2,5 dl flormelis, 2 dl piskefløde

Chokolademousse: 100 g mørk chokolade, 3 pasteuriserede æggeblommer, 2 spsk sukker, 2 pasteuriserede æggehvider, 1,5 dl piskefløde, Ca. 1/2 pakke Oreo-kiks

Øverst på lagkagen:

  1. 1,5 dl piskefløde, knuste Oreo-kiks i et fint mønster eller brugt til at skrive OREO, måske mini-Oreokiks, hindbær eller lign.

Bund:

  1. Smelt smør og blend kiksene (så fint som muligt).
  2. Bland det smeltede smør og de blendede Oreokiks og hæld kikseblandingen i bunden af en springform.
Cremefyld:
  1. Sæt på køl og gå dernæst i gang med chokolademoussen.
  2. Pisk piskefløden til flødeskum i en skål for sig – og pisk dernæst flormelis og Philadelphia cremet i en anden skål.
  3. Vend flødeskummet med Philadelphia-cremen og smør blandingen udover kiksebunden.
Chokolademousse:
  1. Tag 50 g af chokoladen og smelt den i et vandbad.
  2. Tag den smeltede chokolade af varmen og smelt/rør resten af chokoladen i (gerne hakket i forvejen).
  3. Rør sukker og æggeblomme i chokoladen.
  4. Pisk hvider og fløde stift hver for sig – og vend først flødeskum, dernæst æggehvider i blandingen.
  5. Bland forsigtig chokolade moussen med knuste Oreo-kiks og hæld moussen over kagen. Sæt på køl.
Øverst på lagkagen:
  1. Pisk tilsidst flødeskum og smør et tyndt lag på toppen af kagen for at få kagen til at se flot ud.
  2. Sæt på køl til dagen efter og pynt kagen inden servering.

38 års fødselsdag, sikke en dejlig dag

Så blev jeg 38 år, på en helt almindelig tirsdag,  men den startede ikke helt almindeligt.

I vores hus synges man op på sin fødselsdag, men det er ikke det nemmeste, når moren altid er den første oppe….. min kloge husbond og dejlige børn fandt en fantastisk løsning på dette dilemma

Kl 05.00 var der den dejligste børnesang i vores soveværelse, en meget forvirret mor og smilende far, Børnene havde indsunget min fødselsdagssang på en Victorias Nexus 7, glædeligt overrasket kunne jeg så lige snuppe en time mere på øjet 🙂

lydklip kommer måske hvis jeg kan greje at få det lagt ind

Så var fødselsdagen skudt rigtigt i gang, Vi fik spist morgenmad sammen inden skole og dagpleje. Og her er så det nye…. i år havde jeg simpelthen valgt at holde en fridag på dagen, børnene tog i skole og dagpleje og jeg tog med min søde mand til Sorø og fik en dejlig brunch.

Rooibus The

Ved 14 tiden fik de to store børn fri, vi hentede dem og tog så en tur til Enø, besøget EnøBageren og fik nogle fatastiske is, de laver bare lækker is….det er ikke sidste gang vi spiser dér

Enø bageren - fantastiske is

Enø is

Hentede så den lille Valdemar, ren afslapning, og slutter dagen af med pizza fra Næstveds nok bedste Pizzaria Pronto.

Børneputning og et par timer i sofaen med min søde mand…..

Jo det var en dejlig dag.

Ekstra fri igen …..dejligt

Så kom vi allerede til Pinsen …..De er fantastiske, alle disse helligdage man får ekstra fri på, og det er på trods af at mit medlemskab af Den Danske Folkekirke er ophørt for en del år siden.

Da vi jo ikke skal komme hviledagen i hu, har vi planlagt at skulle lidt i haven, måske knokle lidt med at flytte jord og vandtank, brændeflytning og nok så urtehaven til. Desuden kommer børnenes kusine på overnattende besøg, og så skal vi da lige til en enkelt familiefrokost i Kærhave med min dejlige svigerfamilie, regner med vi bliver en små 40 stykker…. til grill og hygge.

Store havedag

Med min søde svigerfamilies hjælp fik vi i sidste weekend virkelig rykket i haven, der blev ordnet bede, slået græs, kørt på skralde-/genbrugs- og grenplads med adskillige læs. Det var fantastisk dejligt med nogle hjælpende hænder…. det er faktisk minimalt, hvad man får lavet to mand høj, når mindstemanden skal være med 🙂

Nu har vi aftalt en byttedag i Køge, når hegnet trænger til maling…. Tror dette er starten på en fantastisk ordning, Tak i dejlige mennesker

Lægekonflikt forude….

Med et dejligt job i et lægehus går man for tiden rundt med en underlig uafklaret følelse i maven….. jeg ville virkelig ønske at regionerne og PLO kunne enes om en rimelig aftale, så vi kunne undgå en konflikt i lys lue pr. 1. september.

Bevar familielægen er jeg nok nød til lige at sige……

Jeg ville blive frygtelig ked af at blive mødt af en fyreseddel som følge af alt det her, så jeg tro på at det hele går op i en højere enhed!!!!

Jeg ser frem til fortsat at kunne se mine patienter i lægehuset……men det er jo overhovedet ikke sikkert, at jeg får lov !!!!!

En lille fyr nyder det dejlige vejr….

Så fik Valdemar rigtig nydt at være i haven, han nuller bare rundt og hygger sig i både legehus og på trampolinen. Han kan få en del tid til at gå med at rode i blade, og urtehave 🙂

Valdemar i legehus

Det værste ved at være i haven er, at far og mor siger “Kom med ind i huset igen Valdemar…..”

og så kan man ikke se ham for bare skosåler

Valdemar i legehus

Uge 20, 2013

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag:

Frikadellesandwiches med grøntsagsstave

Tirsdag:

Frikadeller med  Kold Kartoffelsalat

Onsdag:

Glaseret skinke i ovn med resten af tirsdagens Kold Kartoffelsalat

Torsdag:

Grille pølser og svinefilet i ramsløg/…..marinade med pasta, bulgursalat og flutes

Fredag:

Grille pølser og rosmarin/tomatmarineret lammeculotte med rest af bulgursalat, aspargestærte og grønt

Lørdag: kusine til overnatning – HYGGELIGT

Tortillas/tacoskaller med oksekødsfyld og hurtig guacamole

Søndag:

Grille jeg ved ikke lige hvad endnu, noget meget nemt, da vi er til frokost i Kærhave med min dejlige svigerfamilie, og nok er sent hjemme

Sprøde ruller med asparges og skinke

1 plade butterdej, 2 spsk mel, 4 små rosmarinkviste, 12 tynde asparges, 4 skiver god skinke

Tilbehør: nybagt brød og smør

Rul dejen ud på et meldrysset bord, til den er 4 mm tyk. Skær dejen ud i 4 stykker, på ca 4*14 cm. Knæk det nederste af aspargesene og vikl skinke omkring 3 asparges. Vikl derefter dejstykkerne omkring skinken, og læg dem på bagepapir på en bageplade. Slut af med en lille kvist rosmarin på hver rulle. Bag rullerne ved 225 grader i ca. 7 minutter.

Rullerne bør spises så snart de er ude af ovnen, med brød og smør

Print denne post Print denne post

Madplaner og opskrifter og chit-chat