Et legehus under forvandling…

Vores første projekt i ferien var at opsætte en kæmpe trampolin og en 6000 L badebassin i haven, det tog jo kun et par dage…så kunne vi gå i gang med feriens egentlige projekt…nemlig at løfte opgaven med at forskønne det kadaver af et legehus der står i haven. Sådanne så det ud inden vi gik i gang:

Legehus under forvandling

Vi har tænkt os at legehuset i fin svenskerrød skal emme af svenskerstil, når vi engang er færdige. Husbonden har maset med at sætte paneler op, og  malet og malet og malet vægge og paneler.

Der er også blevet monteret solcelleanlæg og en lille fin lampe.

Børnene og jeg har malet møblerne i forskellige pasteller, for at få bare lidt farver ind i det lille hus.

Legehus under forvandling Legehus under forvandling

Legehus under forvandling

Legehus under forvandling

Det endelige billede af et hele samlet må vente lidt, vi mangler lige af finde en fin udendørslampe i den rette stil, at opsætte gardiner og hylder, samt vinyl til gulvet….

Hjemmelavet jordbærmarmelade (med jordbær af egen avl)

400 g nyplukkede jordbær, 400 g rørsukker 1 dl god æblemost, Atamon og geleringspulver.

  1. Jordbærrene skylles forsigtigt og stilken fjernes.
  2. Jordbær, rørsukker og æblejuice kommes i en gryde og bringes i kog.
  3. Lad koge i ca. 5 og skum efterfølgende.
  4. Tilsæt Atamon og geleringsmiddel som angivet på de respektive emballager.
  5. Hæld marmeladen på atamonskoldede glas, og luk dem til straks herefter.

Print denne post Print denne post

Uge 27, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

1. sommerferieuge, der nok ikke lige præges af store kulinariske udfordringer, tiden skal primært bruges på hygge med de søde poder 🙂

Mandag: Fikse børnenes legehus og sætte en lille 6000 L pool op på terassen … alt for børnene skal få en dejlig ferie

Griller bare pølser med brødof masser af grønsager i stave og tern

Tirsdag: Husbonden knokler videre med legehusindretningen –  der sættes høje paneler op. Jeg maser på i varmen med at male møblerne til legehuset. Der er desuden en overnattende skolekammerat til Victoria på besøg.

Tortillas/tacoskaller med oksekødsfyld og hurtig guacamole

Onsdag: legeaftaler med kammerater fra skole og børnehave…..og vi maser på med huset i haven

rest af Tortillas/tacoskaller med oksekødsfyld og hurtig guacamole, andre kunne lave Små farsbrød med soltørrede tomater

Torsdag:Denne dag er der ikke planlagt det helt store, og aftensmaden bliver nok derefter, men andre kan med fordel lave

Mørbrad med bønnespirer, squash og karry

Fredag: grille hos venner, det bliver vældig hyggeligt, hvis vi havde været hjemme kunne vi haft tænkt os at lave

Gulerodstrekanter med friskost, grønt og forskelligt pålæg

Lørdag: Havefest hos venner, det er da en fantastisk ferie. Alle medbringer lidt til fællesbordet, vi har følgende med

Pølser til grillen, koldhævede flutes fra bageren, Laks i folie med nye kartofler, hvidløgs-ingefærflutes og marineret squash, dog med Ovnbagte kartofler i stedet.

og når nu det er en havefest: øl, sodavand og Mimosa

Søndag: Husbonden på Geocaching med Aliverødderne, vi andre besøger farmor og farfar. Og så er der den store WM finale til aften som venner kommer og ser på storskærmen….vi er så glade for at projektoren endelig er sat op.

Børnene vil gerne have pizza, så det får de, og vi andre skal bare grille pølser med brød og Kold Kartoffelsalat

Mimosa

1 del Triple Sec (orangelikør, man kan også i mangel af bedre bruge Grand Manier), 3 dele friskpresset appelsinjuice, 7 dele champagne.

Bland ingredienserne i den nævnte rækkefølge, og server helst i høje slanke glas evt. garneret med en kvart appelsinskive på glassets kant.

Print denne post Print denne post

Ny banner på somes.dk

Valmuemark

Nu har jeg en måned igennem kørt forbi en fantastisk braklagt mark, der vrimler med valmuer, kornblomster og margueritter. Hver dag tænker jeg “det kunne se godt ud på en banner til www.somes.dk” men ligeledes hver dag har jeg ikke noget kamera med …

Sidste dag inden min ferie husker jeg kameraet … Hurra … og fik taget nogle fine billeder og det har så resulteret et mere sæson-svarende look på siden 🙂 vinterbilledet fra kolonihaven var ikke rigtig forenelig med vejret p.t..

[flickrset id=”72157624392144891″ thumbnail=”square” overlay=”true” size=”medium”]