Uge 18, 2010

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Musikværksted for sidste gang i denne sæson, husbonden i Valby. Nej alt dette nåede vi ikke da mindstekatten har taget afsked med denne verden…så der tudes…og trøstespises…

Junk af en eller anden art…andre kunne jo være fornuftige og lave Æggekage i ovn med bagerbrød og grønt

Tirsdag: Husbonden i Valby…og vi skal huske at høste sæsonens første asparges

Kylling i karry med ristaffel ( kødboller i karrysauce til ungerne, det vil de hellere have 🙂 )

Onsdag:

Vagabondens Livret

Torsdag: Husbonden i Kbh. i statens tjeneste, jeg er nok på en kedelig rugbrødsklemme (da jeg er på aftenarbejde), og børnene gæster farmor og farfar til spisetid 🙂 hvis vi havde været hjemme kunne vi have lavet

Sennepskoteletter med små lækre (nye) kartofler

Fredag: Disney-hygge med Alexander, Victoria skal overnatte i SFOén

Grille Steaks og grillpølser med Kartoffel- og aspargessalat

Lørdag: Forårskoncert med Victorias musikskole, Til farmor og farfars fødselsdag, så vi skal have dejlig mad dér, men andre kunne lave

Svinekød i soyasauce med nudler

Søndag: Ren slapperdag, hvor der skal ordnes have og vasketøj, Alexander er hos kusine Amalie og Victoria er til “skovens dag” og husbonden arbejder….gæster til grillmad til aften

Karrypølser og alm. grillpølser med Kold Kartoffelsalat og måske Baguettes og Hjemmerørt Hvidløgssmør

Trist….

Sikke en trist mandag…..

Stod op til klagen fra min yngste kat, Marie Curie,hun peb og da jeg kom ned kunne hun ikke rigtig stå og gå på sine ben, og værst af alt, så så hun ud til at have krampeanfald og mistet synet. Allerede her tænkte jeg at det nok var hendes sidste tid hos os, så jeg forberedte børnene så godt jeg kunne og fik tid hos dyrlægen (og de var superflinke og puttede os ind allerede 8.30). Kl 8.52 var min dejlige Curie ikke længere blandt os…

billeder af curie kommer

Selv om nogen vil sige “at hun jo “kun” er en kat”, så er det alligevel ganske hårdt. Curie var jo min dejlige lille småtykke misser, der altid var klar til at nusse og putte, hun var ekstrem tolerant overfor børnene, ja det er meget mærkeligt at hun ikke skal være her mere. Så nu begraver vi det lille kære kræ og tuder resten af mandagen, og formentlig også lidt i de stille stunder de næste par dage. Men livet går jo videre og jeg må huske glæde mig over at den gamle hankat Nobel er kommet sig fantastisk ovenpå sin springtur, dyrlægen mente at der var et par år tilbage i ham endnu….det håber jeg, at han har ret i, vil helst ikke ud i det her igen i nærmeste fremtid.