Uge 38, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Victoria til Musikværksted, en hæk der helst skulle klippes og så lige et klasserådsmøde.

Pasta Bolognese med grøn salat og Baguettes med Hjemmerørt Hvidløgssmør

Tirsdag: Victoria til Dans, vi prøver at nå at få lavet følgende

Spring-wraps

Onsdag: Alexander til fodbold

Frikadeller med bådkartofler (på pose) og Råkost

Torsdag: Husbonden er vanen tro i Jylland og undertegnede skal prøve en times planlagt motion 🙂 allerede kl 18.30, så hurtig mad og så må ungerne på legevisit 🙂

Pastasalat med cremefraiche, feta og pinjekerner, grønsagsstave og Grovboller med spinat og hytteost

Fredag: Forældrespisning med Victorias klasses forældre, maden serveres af professionelle, så vi læner os tilbage og nyder aftenen. Lav f.eks.

Laks i folie med frisk pasta, tomat og basilikum

Lørdag: måske en tur til Køge og se Fasters og Oles nye hus

Kalkun-pastapande

Søndag: Victoria til fødselsdag hos en klassekammerat og resten af familien skal nok en tur til Åbent landbrug i Herlufmagle

Skinke med aspargessauce, hvide kartofler og dampet grønt

Tur til BonBonLand 2009

Så kom vi endelig i BonBonLand. Dagen, hvorpå denne fantastiske udflugt foregik, var lørdag, og det betød at vi var i selskab med nogle meget glade børn hele dagen….altså lige på nær da de begyndte at lukke…

Vi fik prøvet en masse forskelligt og ungerne var modige, de prøvede flere ting alene, også et par af “de vilde”. Vi var for eksempel oppe i den nye “Viktor Vandorm” Husbonden filmede turen med sin telefon

Derudover fik vi prøvet Sprutten, Tænd-selv-karrusel, Hundeprutten, Den Skøre Skildpadde, Skydebanen, en hoppepude, Mooncars, Bæverrafting, Hestepærerne (ridning), ishuset hvor de fik nogle fine slush-ices, Dragen, Ormen i æbleskroget, Søløven, lidt guldvask – uden held og ellers bare hygge mens vi vandrede BonBonLand tyndt.

Vi fik gratis indgangsbilletter, der blot skal bruges inden 18. oktober, så mon ikke vi når derud igen inden de lukker for i år.

Uge 37, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag:

Sennepskoteletter med små lækre (nye) kartofler eller måske ris denne mandag

Tirsdag: Victoria til Dans og Jesper til Teori, og når danse- og teoritimen er slut, kører vi en tur ud i det blå og spiser aftensmaden

Foccacia med forskelligt fyld, grønsagsstave, og så slutter vi nok af med lidt frugt

Onsdag: Alexander til fodbold og Husbonden er så i Jylland til en forandring, vi prøver med “kold mad” og lokker med en lille dessert i anledningen af det kedelige valg af aftensmad

Kold mad (lune frikadeller med rødkål og fiskefilet med remoulade)

Torsdag:

Stegt flæsk med persillesauce

Fredag:

Koteletter i kokos med ris

Lørdag: En tur i BONBONLAND hele dagen, så vi ender nok med et eller andet “købt” for nemhedens skyld, men til dem der hellere vil kokkerere, anbefaler jeg

Pasta med squash og bacon

Søndag: Skal vi vist bare nyde og derfor skal vi også have dejlig mad

Wokret med kalv, kokosmælk og karrypasta

Piratkostume til min den lille

Lille piratI dag er min 5-årige dreng taget til stort Pirat-Kalas hos en børnehavekammerat. Man var indbudt til at komme i sit bedste pirat kluns Og det betød at forældrene  måtte i gang med at være kreative, for den tidligere piratdragt var fra Dagplejetiden. Vi fik stykket en rimeligt godt kostume sammen af følgend:

3 af mors tørklæder, fars læderbælte, Victorias vest og skjorte, samt den “krøs” jeg syede til hende da hun skulle være HCA, en gammel halskæde der var lidt amuletagtig, lange knæstrømper, to hårelastikker til at holde et par natbukser oppe ved knæene, gamle øreringe med elefanter i endnu en hårelastik, lsikkerhedsnål, lædersnor, fjer, perler, rollespilsmønter og -knogler, et piratsæt fra Toys´Rus med daggert, klap, klo og snaplåspistol, sort og brun eyeliner samt sort neglelak.

Tjek min Flickr !