Kategoriarkiv: Bagværk Brød / Boller

Surdejsboller fra Napoli

10 g tørgær, 150 g surdej, 3½ dl vand, 450 g manitobamel, 2 tsk salt

(Man kan eventuelt erstatte 100 g af melet med en fyldkorstype, for et grovere brød)

  1. Rør gær, surdej, vand og mel godst sammen
  2. Tilsæt salt og rør sammen til en klistret dej
  3. Dæk skålen med dejen med husholdningsfilm, og lad dejen hæve på køl i 10 timer, eller til dener hævet til tredobbelt størrelse
  4. Form 10 små ovale brød, og læg dem på en plade med bagepapir
  5. Lad brødene/bollerne efterhæve 1½ time under et fugtigt viskestykke.
  6. Tænd ovnen på 250 grader, og stil en lillebradepande i bunden af ovnen
  7. Sæt bollerne i  den varme ovn, og hæld lidt kogende vand i bradepanden
  8. Sænk temperaturen til 225 grader, og bag bollerne i ca 16 minutter, til de er gyldne og gennmbagte
  9. Server gerne lune
Print denne post Print denne post

Italiensk grovbrød

15 g gær, 6 dl vand, 200 g, fuldkornshvedemel, 550 g tipo 00, 2 tsk.
salt
  1. Rør gæren ud i 2 dl af vandet i en skål, og tilsæt fuldkornsmel.
  2. Bland samtidig de resterende 4 dl vand med ca. 400 g af Tipo 00 melet  i en anden skål.
  3. Rør de to masser godt sammen, og lad dem hvile i hver sin skål et par timer ved stuetemperatur.
  4. Bland de to deje, og ælt, til dejen er smidig dej.
  5. Ælt saltet ind i dejen.
  6. Kom dejen tilbage i en skål eller hævekurv, dæk med husholdningsfilm, og sæt på køl i 12-18 timer.
  7. Vend forsigtigt dejen ud på en bageplade med bagepapir, og lad den hvile/efterhæve i 30 minutter.
  8. Tænd imens ovnen på 180°.
  9. Lav et snit på langs i brødet med en skarp kniv, og sæt derefter brødet imidten af ovnen. Placér samtidig en bradepande med lidt kogende vand i bunden af ovnen.
  10.   Bag brødet 15 minutter, og skru derefter op til 225°, og bag videre i ca. 20 minutter.
  11. Lad brødet hvile mindst 15 minutter på en bagerist inden servering.
Print denne post Print denne post

Havreboller med sorte bønner

Obs hævetid 13 timer 🙂

2 ds. sortebønner, 4 dl vand, 25 g gær, 2 spsk mørk sirup, 2 spsk olivenolie, 1½ spsk salt, 60 g havregryn, 480 g mel, 2 spsk sesamfrø

  1. Dræn bønnerne, skyl dem i en sigte, og lad dem dryppe af.
  2. Blend derefter bønnerne og vand til en fin puré med stavblener eller i en alm blender.
  3. Smuldr gæren i en stor skål, hæld bønnevandet over, og rør godt rundt, til gæren er opløst.
  4. Rør sirup, olie, salt, havregryn og mel i dejen.
  5. Ælt det godt sammen til en lidt klistret dej.
  6. Dæk skålen med film, og lad den hæve på køl i ca 12 timer.
  7. Brug 2 skeer til at forme 12 boller – læg bollerne på bagepapir på en bageplade
  8. lad bollerne hæve yderligere 45 minutter  ved stuetemperatur
  9. tænd ovnen på 225 grader
  10. Drys bollerne med lidt sesamfrø på toppen, og bag den i den varme ovni ca 20 minutter, til de er gennembagte (det skal lyde hult . når man banker bollerne under bunden)
  11. afkøl bollerne på en bagerist
Print denne post Print denne post

 

 

Grov-flutes (3 stk)

3,5 dl lunkent vand, 10 g gær, 2 tsk salt, 2 tsk honning, 450-500 g hvidt fuldkornsmel

  1. Oplæs gæren i det lunkne vand
  2. Tilsæt salt og honning
  3. Ælt melet i dejen lidt ad gangen, og ælt til dejen er glat og smidig   ( den må ikke blive for tør)
  4. Stil dejen tildækket til hævning på køl indtil næste dag
  5. Slå dejen ned på et meldrysset bord, og del den i 3 lige store dele.
  6. Form skødesløst til flutes
  7. Læg flutene i en fluteform drysset med med
  8. Dæk med et fugtigt klæde, og lad dem hæve et lunt sted i ca 1 time.
  9. Rids flutene, spray med vand og bag ved 250 grader i 15-20 minutter
  10. Åbn ovnen og spray flutene med vand endnu en gang, når ca. halvdelen af bagetiden er gået
  11. Afkøl flutene på en bagerist.
Print denne post Print denne post

Koldhævede boller med kærnemælk

15 g gær, 4 dl vand, 1 dl kærnemælk, 1 spsk. flydende honning, 1½ tsk. salt, 100 g havregryn, 20 g chiafrø, 80 g fuldkornsspeltmel, 300 g manitobamel

Drys: 3 spsk. chiafrø

  1. Smuldr gæren, og opløs den i vandet i en stor skål.
  2. Rør kærnemælk, honning, salt, havregryn, chiafrø og speltmel i.
  3. Tilsæt herefter manitobamel lidt ad gangen, og rør det hele godt sammen med en gaffel, til dejen har konsistens som tyk havre-grød.
  4. Dæk skålen med husholdningsfilm og eventuelt et låg, og sæt den på køl i mindst 8 timer (eller natten over).
  5. Tag dejen ud fra køl, og form den straks til 12 rustikke boller ved hjælp af en spiseske og en fugtig hånd.
  6. Fordel bollerne på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve tildækket i 30 minutter.
  7. Tænd ovnen på 225°.
  8. Pensl bollerne med vand, og drys med chiafrø.
  9. ‘Bag bollerne i ovnen i ca. 20 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
  10. Afkøl på en bagerist.
Print denne post Print denne post

pirogger med oksekød

Pirogdej: 25 g gær, 3½ dl lunkent vand, 2 spsk. olivenolie, 1½ tsk. salt, 125 g grahamsmel, 350 g hvedemel, 1 æg til pensling

Oksekødsfyld: 1 løg, 1 fed hvidløg, 150 g gulerødder, 2 spsk. olivenolie, 450 g hakket oksekød, 1½ tsk. stødt spidskommen, 1½ tsk. paprika, ½ tsk. røget paprika, salt og friskkværnet peber, 2 spsk. konc. tomatpuré, 1 spsk. æbleeddike, 1 dåse røde kidneybønner

Mexisalat: 100 g blandet grøn salat, 140 g majs, 1 avocado, 1 spsk. æbleeddike ,2 spsk. olivenolie, salt og friskkværnet peber
Til servering:  200 g cremefraiche 9 %

Oksekødsfyld:

  1. Pil og hak løg og hvidløg fint.
  2. Skræl og riv gulerødderne.
  3. Steg løg og hvidløg i en gryde med olie, til de er gennemsigtige.
  4. Tilsæt de revne gulerødder, og lad dem stege med i 2 minutter.
  5. Tilsæt hakket oksekød, og brun det godt.
  6. Krydr med spidskommen, de to slags paprika, salt og peber, og rør godt rundt.
  7. Tilsæt tomatpuré og eddike, og lad saucen småkoge i 15 minutter.
  8. Skyl og afdryp bønnerne, vend dem i kødsaucen, og smag til med salt og peber.

Pirogger:

  1. Rør gæren ud i det lunkne vand i en skål, og tilsæt olie.
  2. Hæld salt og grahamsmel i, og rør det sammen.
  3. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen, og ælt dejen grundigt sammen i mindst 5 minutter (gerne på en røremaskine),til dejen er glat og smidig.
  4. Lad dejen hæve lunt og tildækket i 30 minutter
  5. Del dejen i 12 stykker, og rul dem ud til flade cirkler på et meldrysset bord.
  6. Fordel kødsauce på den ene halvdel af dejen, og fold den anden halvdel over, så du får en pirog.
  7. Tryk kanterne godt sammen med en gaffel.
  8. Tænd ovnen på 200°.
  9. Fordel piroggerne på en bageplade med bagepapir.
  10. Pensl overfladen med sammenpisket æg, og prik dem med en gaffel.
  11. Lad dem efterhæve i 15 minutter.
  12. Bag piroggerne i ovnen i ca. 20 minutter, til de er flot gyldne.

Mexisalat:

  1. Skyl og tør salaten, og anret den i en skål.
  2. Afdryp majsene.
  3. Flæk avocadoen, og skær avocadokødet i tern.
  4. Vend majs og avocado i salaten sammen med eddike, olie, salt og peber.

Servér piroggerne med salat og cremefraiche.

Print denne post Print denne post

Snegle med indisk inspiration

15 g gær, 3 dl vand, 1 æg, 1 tsk. stødt gurkemeje, 1 tsk. salt , 1 tsk. sukker, 500 g mel

Tomatsauce: 1 løg, 3 fed hvidløg, 2 spsk. olivenolie til stegning, 1 spsk. tikka masala-pasta, 1 frisk rød chili,  1 ds hakkede tomater, salt

 Fyld i øvrigt: 1 pakke paneer, 5 spsk. friskhakket koriander

Tomatsauce:

  1. Pil og hak løg og hvidløg.
  2. Steg løget i olie i en lille gryde sammen med tikka masala-pasta.
  3. Tilsæt hvidløg og finthakket chili.
  4. Hæld tomater på, og lad det simre i 15 minutter.
  5. Blend tomatsaucen helt glat med en stavblender, og smag til med salt.

Sneglene:

  1. Rør gæren ud i vandet.
  2. Tilsæt æg, gurkemeje, salt og sukker.
  3. Rør mel i, lidt ad gangen.
  4. Ælt, til dejen er smidig, og lad den hæve tildækket i 1 time.
  5. Tænd ovnen på 200°.
  6. Rul dejen tyndt ud til et rektangel på et meldrysset bord
  7. Smør tomatsauce på.
  8. Smuldr paneer over, og drys med koriander.
  9. Rul dejen stramt sammen på den lange led, og skær den ud i ca. 15 lige tykke snegle.
  10. Lad dem efterhæve tildækket i 30 minutter.
  11. Bag dem i ovnen i 12-14 minutter, til de er gyldne.
Print denne post Print denne post

 

 

Brunchbrød med æg, tomater og skinke

15 g gær, 6 dl, koldt vand, 2 spsk. olivenolie, 100 g havregryn, 100 g fuldkornshvedemel, 500 g italiensk hvedemel (fx tipo 00), 2 tsk. salt, 1 spsk. olivenolie til smørelse
Fyld: 1 spsk. olivenolie, 200 g cherrytomater, 4 stilke frisk rosmarin, 6 skiver parmaskinke, 1 tsk. flagesalt, 5 æg

Udstyr: en bradepande, ca. 25 x 35 cm

  1.  Rør gæren ud i vandet, og tilsæt olie.
  2. Tilsæt havregryn, de 2 slags mel og salt, og ælt dejen omhyggeligt i 10 minutter – gerne på en røremaskine. Dejen skal stadig være klistret.
  3. Hæld dejen over i en skål, som er smurt med lidt olie. Dæk skålen til med husholdningsfilm, og lad dejen hæve i køleskabet i mindst 10 timer, gerne natten over.
  4. Læg bagepapir i en bradepande, og hæld/skrab dejen deri. Tryk dejen forsigtigt ud, så den dækker hele bunden af formen.
  5. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i yderligere 2 timer.
  6. Tænd ovnen på 225°.
  7. Dryp en smule olie på fingrene, og lav små fordybninger i dejen med fingrene.
  8. Skyl tomaterne, og fordel dem oven på dejen sammen med rosmarinkviste og parmaskinke. Dryp med en smule olivenolie, og drys til sidst dejen med flagesalt.
  9. Bag brødet i ovnen i 15 minutter. Tag brødet ud af ovnen, lav 5 fordybninger i dejen, og slå 1 æg ud i hver fordybning.
  10. Bag brødet i yderligere 10-15 minutter, til det er gyldent, og æggene er faste.
  11. Afkøl brødet en smule, og servér det lunt.
Print denne post Print denne post