Kategoriarkiv: Hovedret oksekød / kalvekød

Nudler med soyamarineret oksekød og broccoli

Fundet i mit nye SpisBedre, septembernummeret 2017

400 g oksekød i strimler, 125 g tørrede nudler, 1 broccoli, 3 gulerødder, 1 gul peber, ½ dl soyasauce, 3 spsk østerssauce, 2 cm frisk ingefær, 2 tsk tørrede chiliflager, 4 spsk sesamolie,

  1. Rør soyasauce og østerssauce sammen i en skål.
  2. Skræl og riv ingefærstykket, og rør det i soyamarinaden sammen med chiliflager og sesamolie.
  3. Vend oksekødet godt rundt i soyamarinade, og lad det trække i køleskabet i mindst 30 minutter.
  4. Kog nudlerne efter anvisningen på emballagen.
  5. Lad nudlerne dryppe af i en sigte.
  6. Skær broccoli fra ende til top i aflange stykker, og skyl dem godt.
  7. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver.
  8. Rens peberfrugten og skær den i lange strimler.
  9. Varm en wok eller en dyb pande op med lidt af soyamarinaden, og steg kødet godt på alle sider.
  10. Tilsæt broccoli, gulerødder og gul peber og vend godt rundt.
  11. Tilsæt resten af soyamarinaden og lad det koge op.
  12. Vend de afdryppede nudler i wokretten, og lad dem varme med et øjeblik.
  13. Server straks, mens grøntsagerne stadig er sprøde.
Print denne post Print denne post

 

Shepard´s pie med blomkålslåg

Fundet i Femina, 33/2017

man kan bruge kartoffelmos i stedet 🙂

1 stort løg, 2 fed hvidløg, olie til stegning, 400 g hakket oksefars, 1 spsk finthakket frisk timian (eller 1 tskfuld tørret), 1 spsk finthakket frisk rosmarin (eller 1 tskfuld tørret) lt og frikskkværnet peber, 1 stor gulerod, 2 stængler bladselleri, 2 dl hvidvin, 2½ dl okseboullion, 140 g tomatpure, 2 spsk mel

Blomkålslåg: 1 blomkål, 75 g smør, salt og friskkværnet peber

Til servering: groft brød og evt en grøn salat

Blomkålslåg:

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Fjern bladene fra blomkålen, og skær den i buketter.
  3. ‘Kog dem helt møre i letsaltet vand i 10-15 minutter.
  4. Hæld vandet fra, og kom den kogte blomkål over i en blender eller fooodprosessor.
  5. Tilsæt smør, salt og peber, og blend, indtil du har en helt glat puré.

Iøvrigt:

  1. Pil og hak løg og hvidløg, og steg begge dele i olie i en gryde, indtil løgene er gennemsigtige.
  2. Tilsæt kød, timian, rosmarin, salt og peber, og brun kødet.
  3. Skræl og riv guleroden fint.
  4. Skær bladselleristænglerne i tynde skiver.
  5. Vend det i gryden, og steg et par minutter.
  6. Hæld hvidvin, boullion og tomatpuré i gryden, og rør rundt.
  7. Drys mel i, og rør igen, indtil saucen tyknes.
  8. Smag kødsaucen til, og hæld den over i et ovnfast fad eller et tærtefad med høje kanter.
  9. Top med blomkålspuré. Bag retten i ovnen i ca. 25 minutter, indtil blomkålslåget er gyldent.
  10. Server med groft brød og gerne en grøn salat.
Print denne post Print denne post

Krydret oksegryde med spidskålssalat

Fundet på www.arla.dk under Karolines Køkken®

Oksegryde: 25 g smør, 600 g oksebov i tern på ca. 2 x 2 cm, 2 store zittauerløg i skiver, 1 rød peberfrugt i strimler, 1 tsk groft salt , 3 dl oksebouillon, 1 spsk Sambal oelek, 1½ dl Karolines Køkken® Flødefraiche 30%

Spidskålssalat: 300 g fintsnittet spidskål, 1 tsk groft salt, friskkværnet peber, 2 spsk rapsolie, 1 spsk hvidvinseddike,
½ dl finthakket kruspersille

Pynt: finthakket kruspersille

Tilbehør: 240 g brune ris, parboiled (ca. 3 dl) – koges efter anvisningen på pakken

Oksegryde:

  1. Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en stegegryde.
  2. Brun kødet i ca. 2 min og tag det op.
  3. Lad resten af smørret gyldne og steg løg og peberfrugt i ca. 2 min. – tag halvdelen fra.
  4. Kom det brunede kød i gryden og tilsæt bouillon, sambal oelek og salt.
  5. Bring retten i kog og lad den koge ved svag varme og under låg i ca. 2 timer – eller til kødet er mørt.
  6. Tilsæt flødefraiche og grøntsagerne og varm det godt i gennem.
  7. Smag til

Spidskålssalat:

  1. Kom spidskål, salt og peber i en skål og bland det godt sammen.
  2. Tilsæt øvrige ingredienser og smag til.
  3. Pynt med persille
Print denne post Print denne post

Langtidstegt kalvelårtunge

Til 6 personer inspireret af anden opskrift på ARLA.DK

1 afpudset kalvelårtunge (ca. 1 kg), 25 g smør, 1/2 tsk. groft salt og
friskkværnet peber

  1. Tør kødet og fjern eventuelle sener og hinder.
  2. Lad smørret blive gyldent i en pande.
  3. Brun lårtungen på alle sider (ca. 3 min. i alt).
  4. Læg kødet i en bradepande og drys med salt og peber.
  5. Steg lårtungen midt i ovnen.
  6. Tag stegen ud og mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur.
  7. Den skal være ca. 60-63°.
  8. Gem evt. stegeskyen til sauce og lad lårtungen hvile tildækket.

Kan f.eks serveres med hasselbach kartofler, whiskeysauce og grønne bønner i baconsvøb

Boeuf bourguignon

Fundet i et af mine SpisBedre blade

Tid: 30 minutter. Kogetid: Mindst 1½ time, gerne længere.

1 kg okseinderlår, 100 g røget bacon i et helt stykke, 300 g gulerødder, 3 løg, 50 g smør til stegning, salt og friskkværnet peber,
3 spsk hvedemel, 3 fed hvidløg, ½ dl cognac, 1 flaske rødvin, 1 krydderbuket bundet af timian, rosmarin, laurbærblade, persille

Tilbehør: 800 g kogte eller ovnstegte kartofler

  1. Skær kødet i store tern på ca. 5 x 5 cm. Skær bacon i små tern på ca. 1 x 1 cm.
  2. Skræl gulerødderne, og skær dem i grove stykker.
  3. Pil løgene, og skær dem i tykke både.
  4. Smelt smørret i en tykbundet gryde, og brun kødet ad flere omgange.
  5. Krydr med salt og peber.
  6. Læg det brunede kød til side på en tallerken, og lad gryden være varm.
  7. Steg løg, gulerødder og bacon i gryden, til baconen er sprød
  8. Kom oksekødet tilbage i gryden.
  9. Drys med mel, tilsæt hakket hvidløg, og vend godt rundt.
  10. Tilsæt cognac, og lad det bruse af.
  11. Hæld rødvin i gryden, og læg krydderbuketten ned i gryden.
  12. Skru ned for varmen, og læg låg på gryden.
  13. Lad retten småkoge i mindst 1½ time, men meget gerne længere. Server med kartofler
Print denne post Print denne post

 

Sloppy Joe burgers

inspireret af en opskrift på www.viskalspise.dk- men slightly modificeret

2 løg,  olie til stegning, 500 g hakket oksekød 10%, ½ tsk paprika , ½tsk estragon,  1 spsk sød sennep, 250 g champignon, 5-6  spsk ketchup,   salt og peber

Desuden: 4 stk burgerboller, 1-2 stk hjertesalat

  1. Hak løgene fint og svits i olie på en pande.
  2. Svits nu kødet med løgene, indtil det er gennemstegt.
  3. Krydr med paprika og estragon.
  4. Skær champignon i små tern, og svits dem med kødet, til de er helt bløde.
  5. Vend sød sennep og ketchup med kødet.
  6. Lun burgerbollerne og fyld med salat og kød.
Print denne post Print denne post

Hakkebøffer med estragonsmør og salat

Hakkebøffer: Hakket oksekød,  olie til stegning,  salt og friskkværnet peber

Ristede kartofler: 500 g små kartofler, olie til stegning

Bearnaisesmør:  50 g blødt smør,  2 spsk frisk estragon,  1 tsk dijonsennep

Salat med honningdressing: ½ skalotteløg, ¼ dl citronsaft,  1 spsk flydende honning,  2 hjertesalater, salt

Bearnaisesmør: 

  1. Rør det bløde smør med finthakket estragon og sennep, og sæt det på køl, til det skal bruges.

Ristede kartofler:

  1. Kog kartoflerne næsten møre i letsaltet vand.
  2. Afkøl en smule, og skær dem i halve.
  3. Rist dem sprøde og gyldne i olie på en pande.

Hakkebøffer:

  1. Form kødet til 4 små hakkebøffer, og steg dem i olie på en varm pande, til de er gennemstegte.
  2. Krydr bøfferne med salt og peber.

Salat med honningdressing: 

  1. Hak skalotteløg fint, og rør det med citronsaft og honning.
  2. Skyl og pluk hjertesalaterne, og vend salaten sammen med dressingen.
  3. Smag til med salt

Server hakkebøfferne med salat, bearnaisesmør og de ristede kartofler.

Tip: Bearnaisesmør kan holde sig en uges tid i køleskabet. Lav evt. en ekstra portion, og server den en anden dag til bagte kartofler. I stedet for frisk estragon, kan du bruge tørret.

Print denne post Print denne post