Kategoriarkiv: Hovedretter

Opskrifter til hovedretter

pirogger med oksekød

Pirogdej: 25 g gær, 3½ dl lunkent vand, 2 spsk. olivenolie, 1½ tsk. salt, 125 g grahamsmel, 350 g hvedemel, 1 æg til pensling

Oksekødsfyld: 1 løg, 1 fed hvidløg, 150 g gulerødder, 2 spsk. olivenolie, 450 g hakket oksekød, 1½ tsk. stødt spidskommen, 1½ tsk. paprika, ½ tsk. røget paprika, salt og friskkværnet peber, 2 spsk. konc. tomatpuré, 1 spsk. æbleeddike, 1 dåse røde kidneybønner

Mexisalat: 100 g blandet grøn salat, 140 g majs, 1 avocado, 1 spsk. æbleeddike ,2 spsk. olivenolie, salt og friskkværnet peber
Til servering:  200 g cremefraiche 9 %

Oksekødsfyld:

  1. Pil og hak løg og hvidløg fint.
  2. Skræl og riv gulerødderne.
  3. Steg løg og hvidløg i en gryde med olie, til de er gennemsigtige.
  4. Tilsæt de revne gulerødder, og lad dem stege med i 2 minutter.
  5. Tilsæt hakket oksekød, og brun det godt.
  6. Krydr med spidskommen, de to slags paprika, salt og peber, og rør godt rundt.
  7. Tilsæt tomatpuré og eddike, og lad saucen småkoge i 15 minutter.
  8. Skyl og afdryp bønnerne, vend dem i kødsaucen, og smag til med salt og peber.

Pirogger:

  1. Rør gæren ud i det lunkne vand i en skål, og tilsæt olie.
  2. Hæld salt og grahamsmel i, og rør det sammen.
  3. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen, og ælt dejen grundigt sammen i mindst 5 minutter (gerne på en røremaskine),til dejen er glat og smidig.
  4. Lad dejen hæve lunt og tildækket i 30 minutter
  5. Del dejen i 12 stykker, og rul dem ud til flade cirkler på et meldrysset bord.
  6. Fordel kødsauce på den ene halvdel af dejen, og fold den anden halvdel over, så du får en pirog.
  7. Tryk kanterne godt sammen med en gaffel.
  8. Tænd ovnen på 200°.
  9. Fordel piroggerne på en bageplade med bagepapir.
  10. Pensl overfladen med sammenpisket æg, og prik dem med en gaffel.
  11. Lad dem efterhæve i 15 minutter.
  12. Bag piroggerne i ovnen i ca. 20 minutter, til de er flot gyldne.

Mexisalat:

  1. Skyl og tør salaten, og anret den i en skål.
  2. Afdryp majsene.
  3. Flæk avocadoen, og skær avocadokødet i tern.
  4. Vend majs og avocado i salaten sammen med eddike, olie, salt og peber.

Servér piroggerne med salat og cremefraiche.

Print denne post Print denne post

Tyrkiske lamacun-pizzaer

4oo g hakket lammekød, 4 store fladbrød, 1 stort løg, 3 fred hvidløg, 1 rød peberfrugt, 1 grøn peberfrugt, 1 bundt bredbladet persille, ½ ds hakkede tomater, 2 spsk konc. tomatpuré, 1 tsk stødt spidskommen, 1 tsk paprika, ½ tsk tørrede chiliflager, 1 tsk salt, friskkværnet peber

Til servering: 1 håndfuld bredbladet persille, 1 lille rødløg, en blandet grøn salat

  1. Pil løg og hvidløg
  2. Rens peberfrugterne
  3. Blend i en foodprocessor peberfrugt, løg og hvidløg med skyllet persille, hakkede tomater, tomatpuré, spidskommen, paprika, chiliflager salt og peber
  4. Tilsæt lammekødet og blend kort til man har en jævn fars
  5. Varm ovnen op til 200 grade
  6. Fordel lammekødssaucen på fladbrødene, og bag dem i ca 10 min. til bunden er sprød, og kødet er gennemstegt
  7. Skyl og pluk persillen
  8. pil rødløget, og skær det i helt tynde skiver
  9. Top de varme pizzaer med persille og rødløg, og servér med den blandede salat
Print denne post Print denne post

Wontonsuppe

Wontons: 2 fed hvidløg, 4 forårsløg, 200 g kyllingebryst, 200 g rå rejer, 4 spsk grofthakket koriander, salt, ca. 28 wontonplader

Suppe: 2-4 spsk rød karrypasta (efter smag), 6 limeblade, ½ dl friskpresset limesaft, 2 L hønse eller grøntsagsboullion, 4 tsk sukker, 4-6 pak-choi, 1 bundt snittet forårsløg, koriander til pynt, limebåde til servering

Wontons: 

  1. Kom hvidløg, forårsløg, kylling, rejer, koriander, og salt i en minihakker eller foodprocessor og blend til massen er klistret og fint blendet
  2. Fyld ca. 1 tsk fyld på en wontonplade, og fold små pakker, luk dem evt med lidt af det klistrede fyld

Suppe:

  1. Kom rød karry, limeblade, lime, boullion og sukker i en gryde og kog op.
  2. Flæk pak-choi og damp dem med i suppen 1 min, hvorefter de tages op og anrettes i 4 skåle
  3. Damp de små wontons i suppen 3-5 min. til de er gennemtilberedte
  4. Anret wontons i de 4 skåle, top med suppen og dtys med forårsløg og koriander
  5. Server med limebåde til
Print denne post Print denne post

pasta med pinjekerner og avocadocreme

400 g pastapenne, 2 avocadoer, 1 fed hvidløg, 200 g cremefraiche 9 % ,1½ spsk. citronsaft, salt og friskkværnet peber

Til servering: 2 håndfulde bredbladet persille, 50 g pinjekerner, 1 groft brød

  1. Kog pastaen efter anvisningen på emballagen. Afdryp.
  2. Flæk avocadoerne, fjern stenene, og skrab avocadokødet.
  3. Blend avocadokødet sammen med hvidløg og cremefraiche, og smag til med citronsaft, salt og peber.

Servering:

  1. Skyl og tør persillen, og hak den groft.
  2. Rist pinjekernerne let gyldne på en tør pande.
  3. Vend pastaen sammen med avocadocreme og bredbladet persille, og anret i 4 dybe tallerkener.
  4. Top med ristede pinjekerner
  5. servér med groft brød
Print denne post Print denne post

Laks med hoisinsauceglace og lækker salat

4 stykker laks,  800 gKartofler, 200 g Spidskål, 1 pose babysalat a ca 125 g, 250 g Cherry- Eller Blommetomater, 2 stk Rødløg, ca 50 g hoisinsauce, Riseddike/Hvidvinseddike, god olivenolie, salt og friskkværnet peber

  1. Klargør kartoflerne med vask og  skær dem i mundrette bidder.
  2. Kog kartoflerne  i usaltet vand til de er helt møre
  3. Skyl kålen, og skær den i mundrette stykker.
  4. Vend kålen i olie, krydr’ med salt og peber.
  5. Krydr´ laksen med salt og lad den trække mens grøntsagerne tilberedes.
  6. Dræn kartoflerne, vend dem  i olie og bag i ovnen på 220 grader på en stor bageplade beklædt med bagepapir.
  7. Skyl og del tomaterne i halve.
  8. Snit rødløgene ultra-fint.
  9. Kål og tomater fordeles på en anden bageplade med bagepapir og sættes i ovnen under kartoflerne.
  10. Når kålen er faldet sammen efter 5-10 minutter, fordeles rødløg og laksestykker på bagepladen og pensles med hoisin-sauce
  11. Bag kål, tomater og laks  til laksen lige er gennemvarm – mellem 7 og 12 minutter afhængig af ovnen.
  12. skyl salaten og slyng den tør i en salatslynge, mens grøntsager og laks bages
  13. Fordel salat på store tallerkner, og dryp med en ris- eller hvidvinseddike samt olivenolie.
  14. Krydr’ salaten med salt og peber.
  15. Fordel de varme grøntsager ovenpå salaten, og læg til sidst laksen på toppen.

[print link]

 

falafel-vafler med hummus og grønt

200 g tørrede kikærter, 2 fed hvidløg, 2 æg, 4 spsk. mel,  1 tsk. spidskommen,  1 spsk. tahin, 3 spsk. olivenolie, salt og friskkværnet peber, ½-1 tsk tørret chilipulver

  1.  Læg kikærterne i blød i en stor skål med koldt vand i mindst 8 timer.
  2. Kassér vandet, og hæld kikærterne i en foodprocessor.
  3. Pil hvidløg, og læg dem i foodprocessoren sammen med æg, mel, spidskommen, tahin og olivenolie.
  4. Kør, til massen er ensartet.
  5. Krydr med salt, peber og evt. lidt chili.
  6. Steg vaflerne i et vaffeljern i 3-4 minutter, til de er gyldne og sprøde.
  7. Servér med hummus og grønt
Print denne post Print denne post

Tomat- og peberfrugtsuppe

Tomat- og peberfrugtsuppe:1 løg, 1 rødløg, 1 rød peberfrugt, 1 frisk rød chili, 1 spsk. olivenolie til stegning, 2 ds. hakkede tomater, 9 dl god hønsebouillon, 1 tsk. tørret oregano, 1 tsk. tørret timian, 1 tsk. tørret rosmarin, 1 tsk. sukker, 1 spsk. æbleeddikesalt og friskkværnet peber

Topping: 200 g tørret chorizo, 1 dåse kikærter, salt

Til servering: 1½ dl cremefraiche 9 %, 4 stilke frisk timian, 1 groft brød

Tomat- og peberfrugtsuppe:

  1. Pil og hak løg og rødløg fint.
  2. Skyl peberfrugten, og skær den i små tern.
  3. Flæk chilien, kassér kernerne, og hak den fint.
  4. Steg løg og rødløg i olie i en gryde ved middel varme, til de er blanke.
  5. Tilsæt peberfrugt og chili, og steg videre i et par minutter.
  6. Hæld hakkede tomater og bouillon i gryden, krydr med oregano, timian, rosmarin og sukker, og bring suppen i kog.
  7. Skru ned til middel varme, og lad suppe småkoge under låg i ca. 15 minutter.
  8. Blend suppen jævn og glat med en stavblender direkte i gryden, og smag til med eddike, salt og peber.
  9. Hold suppen varm indtil servering.

Topping:

  1. Pil skindet af chorizopølsen, og skær kødet i små tern.
  2. Skyl og afdryp kikærterne.
  3. Steg chorizoen på en tør pande i ca. 5 minutter, til den er sprød.
  4. Tilsæt kikærter, og lad dem stege med i yderligere 5 minutter.
  5. Krydr med lidt salt.

Servering:

  1. Anret suppen i skåle eller dybe tallerkener, og top med en skefuld cremefraiche.
  2. Servér chorizo- og kikærteblandingen i en skål ved siden af, så man selv kan drysse den over suppen.
  3. Pynt med frisk timian, og servér med groft brød.
Print denne post Print denne post

Linsesuppe (4-6 portioner)

Suppe: 4 gulerødder, 2 små squash eller 1 stor, 4 stilke bladselleri, 3 fed hvidløg, olivenolie, 2 l grøntsagsboullion, 2 dl grønne inser, 2 ds. hakkede tomater, salr og friskkværnet peber, 300 g spinat,

Tilbehør : rigeligt parmesan :), groft brød

  1. Skær gulerødder og squash i tern på ca ½ x½ cm.
  2. Pil og hak løgene fint, of snit hvidløg og bladselleri i tynde skiver.
  3. Sautér alle grøntsagerne i olivenolie i 3-4 min., dog uden at de tager farve.
  4. Tilsæt boullion og kog op.
  5. Skyl linserne, og tilsæt dem til suppen sammen med de hakkede tomater.
  6. Lad det hele sinre i 20-25 min., rør jævnligt.
  7. Tjek at linserne er kogt møre.
  8.  Smag til med salt og peber
  9. Kom spinat i suppen, og lad den akkurat falde sammen, smag til ign
  10. Server suppen med rigeligt parmesan revet over og godt groft brød
Print denne post Print denne post