Uge 12, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Faster, Ole og Amalie-musen på besøg……så skal der hygges 🙂

Pasta Carbonara

Tirsdag:

Steaks med Jensens Bøfhus´favoritsauce og rösti (halvfabrikata fra SuperBest) måske med lidt dampede grønsager, ligeud af landevejen,  så ingen decideret opskrift. Børnene havner nok på en eller anden form for kylling 🙂

Onsdag: Alene med børnene i 2 dage, og engymnastikveninde med mor og søster til mad, så nem mad

Wraps med kylling og pestorisotto, der er nok lidt mere børnevenligt fyld til wrapsene på bordet ( tomater, agurker, cremefraiche, små frikadeller, majs og ærter), da det er lidt et sats med pestorisottoen alene

Torsdag: rester fra onsdag, men du kan da i stedet lave:

Fiskefrikadeller med hollandaise, bådkartofler og grønsager

Fredag: Jeg er på Bornholm hos gode venner, det kan være at husbond og børn måske vælger at fråde i take-out denne dag, så prøv måske:

Benløse Fugle med Kartoffel-sellerimos

Lørdag: Her er familien med Faster, Amalie og Ole hos Farmor og Farfar til spisning, men jeg foreslår:

Kinesisk inspireret nudelret

Søndag: Hjemme igen…….

Cannelloni med fyld af grønsager

Pasta Carbonara (6 pers)

Dette er helt sikkert ikke en fin og original opskrift, der kan siges at komme fra nogen stor mester eller sådan noget, den ligger i mit hoved og forsøges her genkaldt, så den kan blive nedskrevet.

500 g frisk pasta (grov af mærket Levevis) 200 g god røget bacon i strimler/tern, 1 spsk olivenolie, salt, friskkværnet peber, 6 pasteuserede æggeblommer, 1 1/2 dl fløde, 100 g friskrevet parmesan

Tilbehør: 800 g  blandet salat og 700 g Grove Ciabattaflutes eks AMO´s brødblanding

  1. Steg baconstykkerne i olien ved jævn varme og drys lidt peber over.
  2. Pisk æggeblommer og fløde med salt, peber og halvdelen af parmesanosten.
  3. Kog pastaen al dente, dryp godt af, og bland straks med baconstykker og ægge-flødeblandingen. Varmen fra pastaen vil nu give ægge-flødeblandingen en cremet og lækker konsistens.
  4. Skal serveres med det samme med resten af parmesanosten og et godt drys friskkværnet peber.

 

Børnekarakter 5

ramen 5

Print denne post Print denne post

 

Wraps med kylling og pestorisotto

1¼ dl løse ris, 1 hakket løg, 2½ dl hønsebouillon, 25 g + 25 g oliemargarine, 250 g kyllingeinderfilet, 200 g hytteost,  3 spsk pesto (hjemmelavet eller færdiglavet på glas), 4-8 tortillas, 200 g snittet iceberg eller kinakål

  1. Svits løg og ris i oliemargarinen, tilsæt bouillon og kog ved svag varme og under låg i ca. 20 min.
  2. Risene skal stadig være ret løse.
  3. Skær kyllingekødet i strimler, krydr med salt og peber, samt steg sprødt i resten af oliemargarinen.
  4. Varm tortillaerne efter anvisningen på pakken.
  5. Bland risotto og hytteost med pesto.
  6. Fordel nu fyld efter smag på tortillaerne. og rul sammen til wraps.
Print denne post Print denne post

 

Benløse Fugle

Benløse Fugle: ½ kg okseinderlår i tynde skiver, 8 skiver i alt (bankekød i pæne skiver kan være fint til denne ret). 1 bundt persille, 125 g bacon i skiver, 1 tsk salt, peber, 25 g oliemargarine til bruning, 3 dl vand eller bouillon, 1 dl fløde, 2 spsk. hvedemel, kulør, salt og peber

Salat: af snittet romainesalat, tynde gulerodsstænger, mangotern, og små buketter af broccoli (dampet i 2 minutter og straks overbruset med koldt vand). Evt. dryppes med lidt god olie og citronsaft og drys med salt og peber.

Tilbehør i øvrigt: Kartoffel-sellerimos

Benløse Fugle:

  1. Bank kødet med en kødhammer, eller tryk det lidt fladere med håndroden.
  2. Krydr med salt og peber.
  3. Skyl persillen grundigt, og fjern de grove stilke.
  4. Hak persillen groft, og læg den på kødet. Rul kødet sammen. Rul en skive bacon omkring. Bind en kødtråd omkring.
  5. Brun rullerne i oliemargarinen i en gryde.
  6. Hæld vand eller bouillon ved, og lad rullerne snurre under lag i ca. 1½ time, til de er helt møre.
  7. Tag rullerne op.
  8. Fjern kødtråden.
  9. Udrør melet i fløden, rør det i skyen, og kog den igennem nogle min.
  10. Tilsæt lidt kulør, og smag til med salt og peber.
  11. Hæld saucen over rullerne.

[print-link]

Kartoffel-sellerimos

3/4 kg kartofler, 300 g rodselleri, skrællet vægt, 2 dl kogende mælk, 2 spsk. olivenolie, salt, peber, Pynt: 2-3 spsk. sesamfrø og reven citronskal af en usprøjtet citron

  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i skiver.
  2. Skær sellerien i tern.
  3. Kog kartofler og selleri møre i vand ca. 20 minutter.
  4. Hæld vandet fra, og damp kartoflerne tørre.
  5. Kom mælken i, og mos med en kartoffelmoser eller en håndmikser.
  6. Rør olivenolie i, og smag til med salt og peber.
  7. Pynt med et drys sesamfrø og reven citronskal.
Print denne post Print denne post

Kinesisk inspireret nudelret

300-400 g kinesiske nudler af hvede- eller rismel, 2 l vand, 4 tsk salt, 300-400 g minutbøf, 2 store buketter broccoli, 200 g champignoner, 1 spsk jordnødde- eller sesamolie, 4 tsk soya, 4 tsk sherry, 1 tsk sukker, 4 tsk østerssovs.

  1. Bring vand og salt i kog.
  2. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.
  3. Skær minutbøfferne strimler og del broccolien i mindre stykker.
  4. Skyl og rens champignonerne og skær dem i kvarte.
  5. Varm olien i en wok eller gryde.
  6. Kom kødet i og svits det i nogle minutter.
  7. Tilsæt grøntsagerne og svits i nogle minutter
  8. Tilsæt soya, sherry, sukker og østerssovs.
  9. Kan med fordel portionsanrettes; fordel nudlerne på tallerkner og kom kød og grønsager ovenpå.
  10. Servér med det samme.
Print denne post Print denne post

Cannelloni med fyld af grønsager

1 L vand, 2-3 boullionterninger, 16 forkogte lasagneplader, 1/2 kinakål, 2 gulerødder, 1 pk optøet hel spinat, 1 dl revet parmesan, 2 1/2 tsk salt, 1 tsk oregano, 1 dåse legeret champignon-og tomatsuppe, 3 dl mælk, 2 dl kaffefløde, 1 1/2 dl revet ost eks. emmenthaler

  1. Kog vand og boullionterninger op, kom et par lasagneplader i ad gangen og kog dem så bløde, at de kan rulles.
  2. Læg efterfølgende pladerne i koldt vand.
  3. Skær kålen i strimler, skræl gulerødderne og skær dem i tern.
  4. kog kinakål og gulerødder i resten af boullionen (fra lasagne-pladerne) i ca. 2-3 minutter.
  5. Dryp grønsagerne godt af.
  6. Skær spinaten i tynde strimler, og bland godt med kinakål, gulerødder, parmesan, salt og oregano.
  7. Lad lasagnepladerne dryppe godt af og fordel grønsagfyldet.
  8. Rul sammen og placer rullerne med lukningen nedad i et smurt eller bagepapirsforet fad.
  9. Rør suppen sammen med mælk, fløde og det meste af osten.
  10. Hæld ostesovsen over cannellonien og drys med resten af osten.
  11. Sættes i en 225 grader varm ovn i ca. 20 min til det hele er varmt og overfladen er gylden.
Print denne post Print denne post

Weekendtur med husbonden

I sidste weekend var jeg på en lille weekendtur med manden i mit liv, foranlediget af et meget spændende symposium for øre-, næse-, halssygeplejersker……det vil sige, at jeg fredag den 6/3 var på FS25´s årlige symposium i Kolding på Scandic og så skulle min kære mand have et par møder i nærheden……så kunne vi da lige overnatte uden børn ( de var i trygge hænder hos henholdsvis venner og bedsteforældre). det var bare HYGGELIGT, og en lille smule fedt at vågne af sig selv 🙂

Det skal dog lige siges at jeg faktisk vågnede første gang lørdag morgen kl 7.15, lettere forvirret og lidt stresset fordi der ikke var lydt et “MOAR” fra min yngste Alexander. Men så kunne jeg jo trygt lægge hovedet tilbage på puden og putte mig ind til Jesper…..og så sov jeg til kl. 9 og det var dejligt. Rigtig fedt bare at drysse ned til buffeten :)og tage lige hvad man har lyst til uhmmm

Så skullle vi være lidt kulturelle og jeg havde tænkt skoudstillingen på Trapholt, men den sluttede den 1/3, trist , og alternativet med dansk stoledesign gennem tiderne var ikke lige min kop te…….. så vi valgte i stedet at shoppe lidt………

Tur til Kolding

spise på en fantastisk lille café,Den Blå Café, hvor jeg fik en FANTASTISK karrysuppe med porrer, gulerødder og kylling. Hvis du/I skal ud og spise i Kolding ved frokosttid, så er det helt sikkert anbefalelsesværdigt.

Tur til Kolding

……….Så fik vi handlet lidt mere….

Tur til Kolding

Tur til Kolding

………….og så hjem på hotellet og slappe lidt af, hænge ud i badet igen, og kl 20. så sidde på endnu en restaurant, Berg hvor vi igen fik rigtig lækker mad med gode vine, men da vi bagefter skulle have et par drinks var vi ikke helt så heldige. Jespers Mohitó og min Cosmopolitan smagte ikke helt som vi er vant til……..på Sjælland…….og jeg er ellers ret sikker på at opskrifterne er forholdsvis ens uanset geografi…..men de smagte bare ikke som om det lige var tilfældet denne aften. Ja så var der jo ikke så meget tilbage end at suse tilbage på hotellet og snuppe den tiltrængte nattesøvn…….

………og søndag morgen stod vi først op da uret ringede kl 9.30 (ja så var jeg åbentbart vænnet fra Alexander vækkeuret), en forholdsvis hurtig brunch/buffet, tjekke ud og så med toget hjem med alle pakkenellikerne. En god togtur (vi havde heldigvis husket at få pladsbiletter) og det var dejligt at se ungerne igen, Vi lavede pandekager om eftermiddagen og hjemmelavede pizzar til aften…….ja helt igennem en dejlig weekend.

Madplaner og opskrifter og chit-chat