Benløse Fugle

Benløse Fugle: ½ kg okseinderlår i tynde skiver, 8 skiver i alt (bankekød i pæne skiver kan være fint til denne ret). 1 bundt persille, 125 g bacon i skiver, 1 tsk salt, peber, 25 g oliemargarine til bruning, 3 dl vand eller bouillon, 1 dl fløde, 2 spsk. hvedemel, kulør, salt og peber

Salat: af snittet romainesalat, tynde gulerodsstænger, mangotern, og små buketter af broccoli (dampet i 2 minutter og straks overbruset med koldt vand). Evt. dryppes med lidt god olie og citronsaft og drys med salt og peber.

Tilbehør i øvrigt: Kartoffel-sellerimos

Benløse Fugle:

  1. Bank kødet med en kødhammer, eller tryk det lidt fladere med håndroden.
  2. Krydr med salt og peber.
  3. Skyl persillen grundigt, og fjern de grove stilke.
  4. Hak persillen groft, og læg den på kødet. Rul kødet sammen. Rul en skive bacon omkring. Bind en kødtråd omkring.
  5. Brun rullerne i oliemargarinen i en gryde.
  6. Hæld vand eller bouillon ved, og lad rullerne snurre under lag i ca. 1½ time, til de er helt møre.
  7. Tag rullerne op.
  8. Fjern kødtråden.
  9. Udrør melet i fløden, rør det i skyen, og kog den igennem nogle min.
  10. Tilsæt lidt kulør, og smag til med salt og peber.
  11. Hæld saucen over rullerne.

[print-link]