Her er de så de søde små…….de blev faktisk klar til fastelavn, men billederne har så bare ligget på kamereaet i meget, meget lang tid. det tager lidt tid at blive en god blogger 🙂
Alexander blev en sød lille snegl, lavet af stof, pladevat og flexrør. Det funkede ikke helt tidsmæssigt med papmaché, maling og hønsenet. Lidt trist, for det havde helt sikkert været et meget bedre resultat med sidstnævnte….vi havde kunnet male det rigtig fint, men jeg overvejer stadig at male med textilmaling på stofsneglehuset. De dinglende øjne blev ellers rigtig gode, men drengen syntes ikke at hårbøjlen var så rar at have på….desværre
Victoria blev en lille reservelæge ved BamseHospitalet, med et fint skilt, røntgenbilleder at bamsene og en rigtig bamsepatient. Stetoskopet er venligst udlånt af undertegnede, det viste sig nemlig at et billigt stetoskop ikke lige lod sig skaffe. Mundbind og operationshue (ikke afbilledet) er venligst udlånt fra jobbet mit.
Nu er der spændende hvad de vil være til næste år, min intention er helt sikkert at komme igang i ordentlig tid næste gang, for så bliver jeg mere tilfreds med resultatet.