Paneret torsk med søde kartoffelfritter og avocadodip

Søde kartoffelfritter: 1 kg søde kartofler, ½ dl, olivenolie,
salt og friskkværnet peber, 1 håndfuld frisk timian

Paneret torsk: 600 g torskefilet, 1 æg, 1 dl majsmel, salt og friskkværnet peber, 1 spsk. olivenolie til stegning, 1 spsk.
smør til stegning

Avocadodip: 2 avocadoer, 1 fed hidløg, 2 spsk. cremefraiche 18 %, 1 spsk. limesaft,
salt

Søde kartoffelfritter:

  1. Tænd ovnen på 200° varmluft.
  2. Skræl de søde kartofler, og skær dem i ensartede stave i pommes frites-størrelse.
  3. Vend dem med olie, krydr med salt, og fordel dem i ét lag på en bageplade med bagepapir.
  4. Drys lidt frisk timian over, og gem resten til pynt.
  5. Bag fritterne i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gyldne og sprøde, og vend rundt i dem undervejs.

Paneret torsk:

  1. Dup fisken tør, og skær den i mundrette stykker.
  2. Slå ægget ud i en dyb tallerken, og pisk det let sammen med en gaffel.
  3. Bland majsmel, salt og peber i en anden dyb tallerken.
  4. Vend torskestykkerne i æg og derefter i majsblandingen.
  5. Steg de panerede torskestykker på en pande i olie og smør i 2-3 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte

Avocadodip:

  1. Halvér avocadoerne, fjern stenen, og skrab kødet ud.
  2. Pil hvidløget.
  3. Blend avocadokød, hvidløg og cremefraiche til en cremet dip i en blender, og smag til med limesaft og salt.
  4. Anret dippen i en skål.

Servering: Servér de panerede torskestykker med kartoffelfritter og avocadodip, og pynt retten med lidt frisk timian.

Print denne post Print denne post