Spinatwraps med linser, hummus og feta

3 dl belugalinser, 6 dl grøntsagsboullion, ½ hvidkål eller spidskål, 1 spsk olivnolie, saft og skal af ½ usprøjtet citron, salr og frisskværnet peber, 150 g feta, 1 glas artiskokhjerter i olie, 1 håndfuld bredbladet persille

Hummus : 1 ds. kikærter, ½ dl tahin, 1 spsk olivenolie, saft af ½ ciron, 2 fed hvidløg, 2 tsk stødt spidskommen, salt, ca. ½ dl vand.

Wraps: 200 g frisk spinat, 3 æg, 2 dl finvalsede havregryn, 1 dl mælk, 1 tsk salt

  1. Skyl belugalinser, og kog dem i boullion i ca 20 minutter -pas på de ikke bliver udkogte
  2. Snit kålen helt fint og vend det sammen med olie, citronsaft, fintrevet citronskal, salt og friskkværnet peber i en skål.
  3. Smuldr feta i mindre stykker
  4.  Dræn artiskokhjerterne og del dem evt i mindre stykker
  5. Skyl og hak persille groft

Hummus:

  1. Skyl og afdryp kikærterne i en sigte
  2. Blend kikærter, tahin, olie, citronsaft, presset hvidløg, spidskommen og salt sammen i en blender eller foodprocessor.
  3. Tilsæt gradvis vand, til hummusn har en cremet konsistens.
  4. Smag til med citronsaft og salt.

Wraps:

  1. Skyl og tør spinaten, og blend den med æg, havregryn, mælk og salt til en helt glat og grøn dej.
  2. Smelt 1 tsk smør på panden, tilsæt ½ dl dej, vip hurtigt panden, så dejen fordeler sig på hele panden. ( Brug evt en ske til at fordele dejen med).
  3. Steg den tynde wrap/pandekage i ca. 2 minutter på hver side.
  4. Gentag processen , til al dejen er opbrugt.

Servering: Fyld spinatwraps med hummus, kål, belugalinser, feta, artiskokhjerter og  persille, og server

Print denne post Print denne post