Syltetid…..

I går var Valdemar og jeg ude og befri Fasters ribsbuske for  1½ kg ribs, så vi kan få lavet en omgang ribsgelé – må lige omregne opskriften til mængden af bær 🙂

Vi sætter gang i Tuttifruttién i eftermiddag, så er der snart lækker gelé til efteråret og julen.

Tror også lige vi ribber solbærbusken herhjemme, så laver vi nok en lille portion solbærsyltetøj af dem i løbet af dagen

Stikkelsbærene er der ingen af i år – fuglene har været der før os  🙁 så ingen stikkelsbærtrifli i år…..det er trist, for det smager ellers fantastisk

Det er ikke det store vi har fået groet i år, så høsten er derefter…..

Heldigvis har vi muligheden for en fantastisk æbledag, og muligvis også kirsebær til kirsebærvin og blommer til syltetøj og Blommer i madeira – alt sammen når vi gæster vores venner i  Aversi senere på sæsonen