Fundet i SpiseLiv ( et tillæg til Boligliv 10/2014)
2 stk.
7 dl koldt vand, 2 dl A38, 1 spsk flydende honning, 20 g gær, 20 g groft salt, ca 1 kg stenformalet Ølandshvede
Dag 1:
- Hæld vand og A38 i en stor skål.
- Tilsæt honning, og opløs gæren i væsken.
- Rør salt og dernæst mel i væsken, lidt ad gangen. Brug gerne en røremaskine, (jo længere tid du rører dejen, des bedre bliver den). Rør f.eks. i 5 minutter, hold en pause på 5 minutter, og rør igen i 5 minutter.
- Del dejen i to lige store dele.
- Har du hævekurve, kan man hæve direkte i dem. Husk at drysse godt med mel, inden dejene lægges i. Alternativt kan dejene hæve i 2 almindelige røreskåle.
- Stil dejene tildækket til hævning et køligt sted, minimum 10 timer.
Dag 2:
- Tænd ovnen på 250 grader varmluft eller max temperatur og lad 2 bageplader blive varme i ovnen.
- Lemp forsigtigt de to deje over på 1 eller 2 stykker bagepapir.
- Lemp forsigtigt brødene over på de varme bageplader, og bag dem i 20 minutter i midten af den varme ovn.
- Sænk varmen til 150 grader, og bag yderligere i ca 15 minutter.
- Afkøl brødene på en bagerist.