Så er der 3 uger til termin, puha, han er også ved at være lidt tung at slæbe rundt på 🙂 I sidste uge sagde de kyndige at han allerede vejer over 3000 g, så han må gerne holde lidt igen med kcal.-indtaget 🙂 Mon ikke han dukker op før tid….jeg har mine bange anelser 🙂
Han sidder lige på maven, som jo så derfor er voldsomt i vejen nu, der er ikke plads til mad og det er svært at få vejret, man kan ikke sidde ordentligt oprejst, at finde en god liggestilling er heller ikke det nemmeste, og værst af alt, jeg kan ikke nå ting på gulvet…..og tro mig hos os ligger der meget på gulvet 🙁 Forsøger at få synderne til at samle tingene op, når jeg ser de har overset noget, men man kommer jo til at gale som en komandusen hele tiden…..og det kan hverken de andre eller jeg holde ud.
Nu er jeg jo i gang med den sidste redebygning….Eller Jesper er, for jeg er jo desværre stadig en del hæmmet af plukveer og den store mave. Nu er værelset den rigtige farve, vuggen er ordnet, tøjet er vasket og lagt på plads, der er fikset madrasser til lifte og barnevogne, og puslebordet er sat op og klargjort. Og ikke mindst, er der masser af færdige gryderetter i fryseren !!
Men jeg mangler stadig at pakke til sygehuset, finde noget fint “gå-hjemtøj” til den lille Valdemar, og så lige få dekoreret væggene med små helikopter-wallstickers ( men de er ikke kommet med posten endnu). Og så skulle vi egentlig også helst nå i IKEA efter himmel, gulvtæpper, lamper og madras….vi satser på at nå det hele.