Jeg har altid holdt af den lille fregnede uvorne Pippi, der sætter hele Vimmerby og Fru. Settergrens te-selskab på den anden ende.
Hun har dog trængt sig påfaldende meget på, på det sidste…i form af ekstreme pigmentforandringer i hele mit hoved, takket være min graviditet. Jeg ligner kort sagt Pippi mere og mere.
Nu er der formentligt nogle i min omgangskreds, der mener, at dette passer forbavsende godt, da huset på Rugvænget af og til minder en hel del om Villa Villekulla, hvad angår rod, larm, børn og musik.
Jeg tager derfor konsekvensen og forsøger med lidt strøsukker under fødderne, måske hjælper det endda på mit pigmentproblem!
Opdatering:
Det virkede ikke. Jeg ligner stadig noget fra Vimmerby med “krydderen” fuld af fregner!
Måske er jeg bare for gammel. Jeg tænkte nu også mest på grisseriet, og hvor jeg havde sat støvsugeren og som jeg husker det fra bogen, så er det vist ikke det, der var meningen med øvelsen!