Mine barndoms naboer lavede altid nogle fantastiske havregrynskugler, Bullar, som vist er en opskrift fra Bornholm. De smager bare så godt, og er nok faktisk min favorit juleguf…..Mmmmhm
500 g havregryn, 200 g smør, 400 g sukker, 100 g kkao, 1 flaske romessens, 12 spsk kaffe.
Ælt alle ingredienserne godt sammen og form kugler i en passende størrelse.
Rul havregrynskuglerne i enten sukker eller revet kokos og lad dem “tørre” natten over, inden de pakkes og opbevares i en tætsluttende boks … helst lidt kælderkøligt.
3. December. Denne morgen må man i vores hjem nok nå til en erkendelse af at nisser må være magiske væsner, for i nattens mulm og mørke har vores lille nisseven vendt hele stuens sofagruppe på hovedet 🙂 Mon ikke ungerne for alvor vågner, når de skal ind og se deres 15 minutter morgen-“Ramasjang” inden afgangen til hhv. børnehave og skole ?!
Så er der lidt at fortælle i institutionerne ved morgenrunde 🙂
2. December. vi drikker næsten altid mælk til vores mad her i huset, og denne dag er det vigtigt at få mælken på bordet ……. fordi nissen har nemlig farvet mælken blå (med blot et par dråber bolchefarve). Man kan jo også bare farve den med de frugfarver, der er i supermarkederne, de findes jo i både rød, gul og grøn. Her skal man bare bruge lidt mere end et par dråber for at få en kraftig farvning.