Bananmuffins

3 æg, 175 g sukker, 2 tsk vaniljesukker, 125 g mel, 1 tsk bagepulver, 100 g oliemargarine, 2 mosede bananer, 100 g grofthakket chokolade, 100 g hakkede mandler eller hasselnødder

  1. Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og luftigt.
  2. Tilsæt de hakkede nødder og chokoladen.
  3. Bland mel og bagepulver sammen og vend det forsigtigt i dejen, skiftevis med oliemargarinen.
  4. Vend de mosede bananer i dejen.
  5. Hæld dejen i muffinsforme (20-25 stk) bag dem nederst i ovnen ca. 12-15 minutter ved 175°.
  6. Sæt kagerne på en bagerist og lad dem afkøle.

Man kan smelte lidt ekstra chokolade og dekorere kagerne med striber af chokolade ved hjælp af en gaffel.

Print denne post Print denne post

Kaneltærte med frugtsalat

Bund: 100 g smør, 150 g mel, ½ tsk bagepulver,3 spsk sukker

Fyld: 2 dl piskefløde, 2 spsk sukker, 2 tsk kanel, 1 spsk mel

Tilbehør: 500 g frisk frugt, fx appelsinfileter, halve druer og pærer i både

Bund:

  1. Smelt smørret, tilsæt mel, bagepulver og sukker og rør det godt sammen.
  2. Tryk dejen ud i en smurt og meldrysset tærteform (diameter = 24 cm).

Fyld:

  1. Bland sukker, kanel og mel sammen, pisk fløden deri og hæld fyldet på tærtedejen.
  2. Bag tærten nederst i ovnen i ca. 30 minutter ved 175°.
  3. Lad kaneltærten køle af på en bagerist inden servering.

Tilbehør: skær frugten i mundrette bidder og server til.

Print denne post Print denne post

 

Brownies

200 g smør, 100 g mørk chokolade, 3 æg, 200g sukker, 60 g mel, 1 tsk vanillesukker, 1/2 tsk. bagepulver, 100 g grofthakket mørk chokolade, 75 g pinjekerner, 75 g mandelflager/hakkede mandler

  1. Tænd ovnen på 175°. Smelt smør og chokolade ved svag varme og lad massen afkøle ( skal være lun.)
  2. Pisk æg og sukker hvidt og skummende.
  3. Bland mel, vaniljesukker og bagepulver. Rør melblandingen i chokolade-massen.
  4. Og vend til sidst ægge­blandingen deri. Læg bagepapir i en form på ca. 20 x 25 cm.
  5. Hæld dejen i formen, og drys med hakket chokolade, pinjekerner og mandler.
  6. Bag kagen  midt i ovnen i ca. 25 minutter.
  7. Det er vigtigt, at kagen stadig er lidt blød i midten.
  8. Afkøl kagen i formen og opbevar den i køleskab indtil servering.
  9. Skær kagen ud i portionsstykker inden den kommer på bordet.
Print denne post Print denne post

 

Uge 21, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

For sent lagt op…sorry..men her er den endelige madplan for uge 21 så endelig, der var  bareså meget ,der skulle planlægges, førend jeg kunne være den bekendt.

Mandag: travl dag hvor børnene spiser hos mormor og morfar fordi forældrene skal til teori !!  så vi skal nok bare have et par håndmadder men prøv:

Små stegte kødboller med ris og karrysauce

Tirsdag: ekstra fridag…til at bage, handle, køre bil og alt muligt andet, måske hente børnene tidligt

Pasta Bolognese med grøn salat

Onsdag: dans og fodbold

Kold mad/madpakker til at spise i det fri

Torsdag: Kr. Himmelfartsdag, og min fødselsdag

Stort Kagebord efterfulgt af Frikadeller, Broccolisalat, Små bagte kartofler med urter og flutes lavet af dejen til Hverdagsboller

Fredag: Min og den udkårnes 17. kærestedag. Børnene skal have resten af frikadellerne fra i går med pasta og friske grønsager, og så skal vi andre efter børneputtetid nyde følgende:

Grille Asparges Primavera, Halloumi, mørbrad/kartoffelspid og en eller anden salat ( har ikke helt bestemt mig for hvilken endnu)

Desserten er nok is fra Ben and Jerrys….Uhmmm. Den med Chokolate Fudge Brownie og Strawberry Cheesecake og så måske lidt kagerester fra gårsdagens fødselsdagskagebord

Lørdag:

Kyllingespyd(halvfabrikata fra frost) evt smurt med en form for marinade og Pastasalat med cremefraiche, feta og pinjekerner

Søndag: Vi forbereder fødselsdagsfest for Alexander mandag, så vi er på resten af sidste uges Tortillasfyld med øvrigt tilbehør, men andre kunne forsøge sig med:

Små farsbrød med soltørrede tomater

Små stegte kødboller med ris og karrysauce

Kødboller: 400 g hakket kalv/flæsk, ¾ tsk groft salt, 1 spsk rapsolie til stegning

Karrysauce: 2 tsk rapsolie, 1 spsk madraskarry, 2 finthakkede zittauerløg, 1 spsk mel, 2 dl vand, 2 dl creme fraiche 18%, 4 spsk mild/sød mangochutney, 1 tsk groft salt, friskkværnet peber

Ris: 320 g/4 dl parboiled ris kogt efter anvisningen på posen

Grønsager: 300 g broccoli i små buketter, 200 g ekstrafine ærter, dampet/kogt efter smag

Tilbehør i øvrigt: mild mangochutney

Kødboller: Bland det hakkede kød med salt. Form farsen til 20 små kødboller (valnødde-størrelse). Varm olien op og steg kødbollerne i  ca. 2 minutter ved kraftig varme og bagefter ca. 5 minutter ved jævn varme. Ryst panden så de bliver stegt på alle sider. Tag kødbollerne af panden og hold dem varme.

Karrysauce: Varm olien op, tilsæt karry og lad det bruse af. Svits løg i ca. ½ minutter Drys mel i gryden under omrøring, tilsæt vand og lad løgene koge ved svag varme i ca. 2 minutter. Tilsæt creme fraiche, chutney, salt og peber og kog  atter saucen op. Kog karrysaucen ved svag varme og under omrøring i ca. 3 minutter og smag den til inden servering.

Print denne post Print denne post

Broccolisalat

500 g broccoli i små buketter, kogende vand, ¼ liter cremefraiche 9%, ½ finthakket rødløg, 50 g let ristede pinjekerner, 100 g rosiner, 1 tsk balsamicoeddike, ½ tsk citronsaft, 1 tsk sukker, ¼ tsk groft salt, 100-150 g sprødristet bacon

Overhæld broccolibuketterne med kogende vand og lad dem ligge deri i ca. 15 minutter. Hæld vandet fra broccolien og dryp godt af i en sigte. Vend cremefraichen med de øvrige ingredienser. Vend broccolistykkerne deri og smag salaten til.

Print denne post Print denne post

Små bagte kartofler med urter

750 g små kartofler, 1 fed hvidløg, 50 g smør, 1 dl hakkede friske krydderurter (persille, timian, oregano)salt og friskkværnet peber.

  1. Skrub kartoflerne godt, og vend dem med de friske hakkede krydderurter.
  2. Læg kartoflerne i en foliebakke og fordel smørret i små “klatter” deri.
  3. Krydr med salt og peber og dæk foliebakken med staniol (tætsluttende).
  4. Sæt kartoflerne i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter.

Print denne post Print denne post

Asparges primavera (2 personer)

16 grønne asparges, groft havsalt

Marinade: 3 spsk olivenolie, 40 g smeltet smør, 2 spsk citronsaft, 1 finthakket skalotteløg, 1/4 tsk stødt spidskommen

  1. Bræk de træagtige ender af aspargesene og skyl herefter aspargsene.
  2. Kog aspargsene i letsaltet vand i 1 minut, og afkøl den straks under rindende koldt vand i ligeledes 1 minut.
  3. Dup dernæst aspargesene tørre med køkkenrulle.

Marinade:

  1. Pisk alle ingredienserne til marinaden godt sammen og hæld den over aspargsene.
  2. Drys aspargsene med det grove havsalt og gril dem over direkte, middel varme i 6-8 minutter.
  3. De skal vendes jævnligt med en flad tang og pensles med marinaden.
  4. De er færdige når aspargsene er blevet bløde og hat fået grill-“mærker”.

Print denne post Print denne post