Kategoriarkiv: Opskrifter

Til tiden hvor man ikke sover, arbejder

Pitabrød med kyllingefyld

Pitabrød

Kyllingefyld: 500 g Kyllingebryst skåret i mundrette strimler/tern, 1 tsk alm paprika, 1 tsk røget paprika, 1 knsp cayenne, 1 knsp kanel, 1 tsk karry, 1 tsk spidskommen, 1 tsk sød chilipulver, salt, peber, 2 spsk olivwnolie, 1 spsk citronsaft

Cremefraiche dressing: 2 dl mayonnaise, 3 dl creme fraiche 18 %, Salt og peber, En anelse sukker, Citronsaft, Finthakket Purløg

Tilbehør i øvrigt: røde peberfrugter, majs, agurk, icebergsalat, tomater og feks fetatern

Kyllingefyld:

  1. Blande alle ingredienserne til marinaden og kom derefter kyllingestykkerne deri.
  2. Lad kødet trække i marinaden i mindst en halv time, meget gerne længere.
  3. Lynsteg kødet ved høj varme og smag til med salt og peber.

Creme fraiche dressing:

  1. Bland ingredienserne sammen og smag til.
  2. Den skal være mild, rund og cremet.
  3. Slut af med at blande lidt fintsnittet purløg i.

Varm Pitabrødene efter anvisningen på pakken

Server med salat, feta og grønsagerne i små tern

Print denne post Print denne post

Pitabrød med oksekød/karryfyld

Pitabrød

Oksekød/karryfyld: 500 g hakket magert oksekød, 1 finthakket løg, 2 stilke bladselleri skåret i små tern, 2 tsk karry, 4 spsk sojasauce, Salt og peber

Cremefraiche dressing: 2 dl mayonnaise, 3 dl cremefraiche 18 %, Salt og peber, En anelse sukker, Citronsaft, Finthakket Purløg

Tilbehør i øvrigt: røde peberfrugter, majs, agurk, icebergsalat, tomater

Oksekød/karryfyld:

  1. Steg kødet til det har skiftet farve.
  2. Tilsæt løg og bladselleri sammen med karry og steg i nogle minutter.
  3. Tilsæt sojasauce og skru ned for varmen.
  4. Lad retten småsimre ca. 10 minutter under låg.
  5. Tag låget af og kog videre til næsten alt væsken er fordampet.
  6. Smag til med salt og peber.

Cremefraiche dressing:

  1. Bland ingredienserne sammen og smag til. Den skal være mild, rund og cremet.
  2. Slut af med at blande lidt fintsnittet purløg i.

Varm Pitabrødene efter anvisningen på pakken

Server med salat og grønsagerne i små tern

Print denne post Print denne post

Nøddekurve

8 stk

100 g hasselnøddekerner, 100 g smør, 100 g flormelis, 2 spsk fløde, 1 spsk mel

  1. Mal eller hak nødderne meget fint.
  2. Blad nødderne med de øvrige ingredienser i en tykbundet gryde og varm op under omrøring. Kog bandingen op og lad den køle lidt af bagefter.
  3. Tegn på 2 stykker bagepapir 8 cirkler med en diameter på ca 12 cm.
  4. Fordel dejen i de 8 cirkler, helt ud til stegerne.
  5. Sæt een plade af gangen i ovnen ved 200 grader.
  6. Bag hver plade ca 6 minutter til de er gyldne.
  7. Lad kagerne køle lidt af inden de løftes af med en palet og lægges over et omvendtstående glas.
  8. Tryk forsigtigt kagen ned over glasset og lad derefter kagerne køle hel af.

Kurvene kan fyldes med mange forskellige lækre sager: flere slags is, friske frugter med råcreme eller flødeskum.

Print denne post Print denne post

Glumsø æblekage

Æblemos: 1 kg æbler, lidt vand, sukker og vanille

Øvrige kageingredienser: 3 æg 1 dl fløde 38%, 175 g rasp, 25 g sukker, 25 g smør, rigelige hakkede mandler

  1. Æblerne skrælles, udkernes og skæres i mindre stykker. De koges til mos med lidt vand.
  2. Smag mosen til med sukker og vanille. Mosen køles af.
  3. Æg og fløde piskes sammen og blandes i den afkølede æblemos.
  4. Rasp og sukker blandes sammen og ristes i smørret. Den smørristede rasp lægges i et ovnfast fad, æblemosen lægges ovenpå og der sluttes af med et drys hakkede mandler.
  5. Bag kagen ved 170 grader i ca. 50 minutter. Kagen kan vendes ud efter bagningen, og serveres med flødeskumspynt og flere hakkede mandler. den kan også serveres i fadet.

Print denne post Print denne post

Gammeldags juleboller med marcipan ca. 20-25 stk

De er bare så lækre…..

Dej: 375 g smør, 25 g sukker, 500 g mel, 1,25 dl sødmælk, 2 æg, 50 g gær, 15 g stødt kardemomme

Marcipanmasse: 125 g  blødt smør, 125 g sukker, 125 g marcipan

Glasur: 350 g flormelis, 20 g kakao, ½ dl varmt vand. Hvis man hellere vil farve glasuren, så tilsæt lidt mindre vand, så tørstoffet igen passer til mængden af vand

Evt: Ristede hasselnødder til pynt

Marcipanmasse:

  1. Rør alle ingredienserne godt sammen. (imens dejen står i køleskab

Dej:

  1. Opløs gær og sukker i mælken i en stor skål. Tilsæt da smør, æg, kardemomme og mel og ælt dejen i ca. 5 min. Sæt dejen i køleskab i ca. 20 min.
  2. Rul dejen ud til en stor firkant med en tykkelse på ca 1/2 cm. Skær dejen i firkanter på ca. 10×10 cm.
  3. Placer på midten i hver firkant ca. 15-20 g marcipanmasse. Fold hjørnerne ind mod midten af hver firkant, og sæt bollerne på bagepladen med samlingen nedad.  (Vær meget omhyggelig med samlingerne, ellers ryger marcipanmassen ud under bagningen.)
  4. Sæt bollerne til hævning i 1-1½ time et lunt sted.
  5. Efter hævning pensles bollerne med æg og bages i ca. 8-10 min. ved 220 °.
  6. Efter bagning sættes bollerne til afkøling. Derefter pyntes de med den sammenrørte glasur og evt. drysses med de ristede hasselnøddeflager.

Print denne post Print denne post

Drømmekage fra Brovst

En klassiker, man ikke kan komme uden om, jeg har ikke mødt mange, der ikke kan lide den….

Kage: 4 æg, 300 g sukker, 250 g mel, 3 tsk bagepulver, 1 tsk vanille, 2 dl mælk, 50 g smør

Fyld: 125 g smør, ½ dl mælk, 250 g brun farin, 100 g kokos

Kage:

  1. Æg og sukker piskes, Mel, bagepulver og vanille blandes i.
  2. Smørret smeltes, mælken tilsættes og det afkøles lidt, hvorefter det tilsættes det øvrige.
  3. Dejen hældes i en smurt og melet bradepande og bages ved 200 ° i ca. 20 minutter.

Fyld:

  1. Alle ingredienser koges sammen.
  2. Når kagen har bagt de 20 minutter fordeles fyldet hurtigt over kagen og den sættes tilbage i ovnen i ca 5-7 minutter ved 225 °.

Print denne post Print denne post

Ananaskage

Ren nostalgi….Dette var den første kage jeg bagte, da Jesper og jeg skulle have gæster i vores lille 2 værelses andelslejlighed…..1995 er godt nok nogle år siden….. så det er lidt hyggeligt at tænke tilbage på, hver gang jeg bager den 🙂

200 g smør eller oliemargarine, 175 g sukker, 3 æg, 1 tsk vanille, 1 lille dåse ananas, 75 g hasselnødder, 300 g mel, 1½ tsk bagepulver.

  1. Rør smør og sukker grundigt sammen.
  2. Rør æggene i, et ad gangen, rør derefter vanille i.
  3. Hæld ananas i en sigte (HUSK AT GEMME SAFTEN), skær frugten ud og hak nødderne groft.
  4. Sigt 3 dl mel med bagepulver og rør det i dejen skiftevis med 1 dl af ananassaften.
  5. Ryst ananas og hakkede nødder med resten af melet og vend det i dejen.
  6. Hæld dejen i en smurt og melet form (1½-2 Liters form) og bag den i 50-60 minutter ved 160-170 ° på ovnens nederste ribbe.
  7. Lad kagen stå et øjeblik i formen før den vendes ud på bageristen til afkøling.

Kagen er fryseegnet

Print denne post Print denne post