En klassiker, man ikke kan komme uden om, jeg har ikke mødt mange, der ikke kan lide den….
Kage: 4 æg, 300 g sukker, 250 g mel, 3 tsk bagepulver, 1 tsk vanille, 2 dl mælk, 50 g smør
Fyld: 125 g smør, ½ dl mælk, 250 g brun farin, 100 g kokos
Kage:
- Æg og sukker piskes, Mel, bagepulver og vanille blandes i.
- Smørret smeltes, mælken tilsættes og det afkøles lidt, hvorefter det tilsættes det øvrige.
- Dejen hældes i en smurt og melet bradepande og bages ved 200 ° i ca. 20 minutter.
Fyld:
- Alle ingredienser koges sammen.
- Når kagen har bagt de 20 minutter fordeles fyldet hurtigt over kagen og den sættes tilbage i ovnen i ca 5-7 minutter ved 225 °.