Ananaskage

Ren nostalgi….Dette var den første kage jeg bagte, da Jesper og jeg skulle have gæster i vores lille 2 værelses andelslejlighed…..1995 er godt nok nogle år siden….. så det er lidt hyggeligt at tænke tilbage på, hver gang jeg bager den 🙂

200 g smør eller oliemargarine, 175 g sukker, 3 æg, 1 tsk vanille, 1 lille dåse ananas, 75 g hasselnødder, 300 g mel, 1½ tsk bagepulver.

  1. Rør smør og sukker grundigt sammen.
  2. Rør æggene i, et ad gangen, rør derefter vanille i.
  3. Hæld ananas i en sigte (HUSK AT GEMME SAFTEN), skær frugten ud og hak nødderne groft.
  4. Sigt 3 dl mel med bagepulver og rør det i dejen skiftevis med 1 dl af ananassaften.
  5. Ryst ananas og hakkede nødder med resten af melet og vend det i dejen.
  6. Hæld dejen i en smurt og melet form (1½-2 Liters form) og bag den i 50-60 minutter ved 160-170 ° på ovnens nederste ribbe.
  7. Lad kagen stå et øjeblik i formen før den vendes ud på bageristen til afkøling.

Kagen er fryseegnet

Print denne post Print denne post