Den lækreste opskrift fundet på www.louiogbearnaisen.dk
120 g sukker, 140 g brun farin, 140 g smør, stuetempereret/blødt, 1 æg (L), 240 g mel, 1 tsk bagepulver, ½ tsk natron, 1 tsk salt, ½ tsk vaniljeessens/vanillesukker, 150-200 g valgfri chokolade (chips eller grofthakket)
Rør/pisk ved lav hastighed sukker, farin og smør sammen til en ensartet masse.
Tilsæt æg og pisk igen.
Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen i en anden skål.
Tilsæt melblandingen lidt af gangen, mens der røres/piskes ved lav hastighed.
Vend til sidst chokolade i dejen og bland det godt i.
Kom dejen på køl min. 1 time – gerne til dagen efter.
Del dejen i 50 g stykker og rul dem til kugler.
Sæt kuglerne på en bageplade med bagepapir – det skal være god afstand mellem dem. På en almindelige bageplade kan der være 7 stk. ( hvis man placerer dem som en blomst (cirkel med 1 i midten)
Bag cookies midt i ovnen ved 175 grader i 14 minutter ( 13 min=let bløde, 14 min=almindelig, 15-16 min=sprøde)
.Tag cookies ud og kom dem med bagepapir over på en bagerist.
Afkøl 15 minutter.
Tag cookies af bagepapiret og lad dem afkøle helt på bageristen.
Opbevar i lufttæt boks
Tip: Chokolade kan udskiftes med tørrede bær eller nødder.
350 g smør, 500 g mel, 220 g flormelis, 1/2 tsk groft salt, fintrevet skal af 2 økologiske citroner, 1 1/2 spsk friskstødt kardemomme
Desuden 100 g flormelis til trilning
Kog smørret, til det er smeltet og nøddebrunt, men heller ikke mere. Lad det stå, væk fra varmen, mens de øvrige ingredienser blandes i en skål.
Hæld smørret uden bundfaldet i skålen og bland med en ske til det er jævnt. Det ligner overhovedet ikke en dej, men nærmere en mislykkedes opbagning. Men det er som det skal være 🙂
Kagerne formes til uregelmæssige klumper ved at tage en spiseskefuld op i håndfladen og klemme sammen. Det er vigtigt de er lidt uregelmæssige og knoklede, ikke runde.
Læg kagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 180 ° i 10 minutter.
Køl kagerne af og tril dem derefter i flormelis, til de ligner små snebolde.
225 g smør, 150 g sukker, 150 g brun farin, 225 g mel, 1 tsk. natron, 2 tsk. vanillesukker, ½ tsk. salt,½ tsk. kanel, 2 store æg, 250 g havregryn, evt 100 g hakkede nødder, chunks af chokolade, rosiner eller smarties/M&M´s
Rør smør, brun farin og sukker til det bliver lyst og cremet.
Rør mel, natron, vanille, salt, kanel og æg i dejen, der kan med fordel bruges mikser eller røremaskine).
Vend havregryn og eventuelt ekstra fyld i dejen.
Fordel dejen på bagepapir på 2 bageplader (9-12 på hver plade) Tryk dejklatterne ud til ca. at være ca. 9 cm i diameter (de flyder næsten ikke ud).
Bag cookies i en forvarmet ovn ved 180 °- en plade af gangen. De skal have ca. 20 minutter for at blive de lidt seje/bløde cookies, og hvis de skal være sprøde, så bag dem ca 5 minutter mere.