Kategoriarkiv: Hovedretter

Opskrifter til hovedretter

Pasta Bolognese (6 personer)

1,5 spsk oliemargarine, 1 stort finthakket løg, 500 g oksekød ca. 6% fedt, 3 finthakkede gulerødder, 2 dåser flåede tomater med basilikum og oregano (kan blendes), 2 laurbærblade, 2 terninger grønsagsboullion, salt og peber efter behag.

Tilbehør: 100g revet ost til drys og 600 g frisk fuldkornspasta, og 800 g blandet salat (feks. flere slags grønne salater peberfrugt og agurk i små tern)

  1. Svits løgene til de er gennemsigtige, tilsæt og svits derefter kødet. tilsæt gulerødder, flåede tomater, laurbær, grøntsagsboullion og peber, og lad retten koge op.
  2. Kog i ca 15 minutter under låg og smag til med salt, peber og evt. sukker.
  3. Kog pastaen efter anvisningen på pakken
Print denne post Print denne post

 

Pizza med grøntsagsstave

Pizzadej: 25 g gær, 1¼ dl vand, ½ tsk groft salt, 1 spsk vindruekerneolie, 200 g pizzamel (ca. 3.5 dl)

Fyld: 1 glas sauce til pizza, 150 g revet mozarellaost, 50 g champignons i tynde skiver, 150 g skinkestrimler eller kylling i tynde strimler, evt ananasstykker og peperoni

Pizzadej:

  1. Rør gæren ud i vand.
  2. Tilsæt salt, olie og mel (hold lidt mel tilbage).
  3. Slå dejen godt sammen.
  4. Tag den ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem.
  5. Tilsæt evt. resten af melet.
  6. Rul dejen ud til en rund plade (ca. 30 cm i diameter).

Fyld:

  1. Fordel fyldet efter smag på pizzadejen og bag herefter pizzaen ved ca 200 grader i 15-20 minutter.

Serveres med en blandet salat eller som vi gjorde denne dag; agurkestave, gulerodsstave,  rød, gul og grøn peber i “fingermadsstørrelse” og små cherrytomater.

Print denne post Print denne post

Laksepakker med tomat/spinat og hele små ovnstegte kartofler

Laksepakker: 4 laksefileter (a ca. 150 g),200 g rensede, grofthakkede babyspinatblade,300 g cherrytomater i halve,2 små fed hvidløg i tynde skiver, 100 g oliven, 25 g smør, ½ dl friskpresset citronsaft, 1¼ tsk groft salt, friskkværnet peber

Ovnstegte kartofler: 800 g små nye kartofler, 2 spsk olie, salt og peber

Laksepakker:

  1. Lav 4 stykker alufolie ca. 45 cm lange.
  2. Læg et stykke laks på midten af hvert stykke.
  3. Fordel herpå spinat, tomat, hvidløg og oliven. Kom herpå smør, citronsaft, salt og peber.
  4. Fold alufolien godt sammen om fisk og fyld – sørg for at pakkerne er godt lukkede og prik derefter et par huller i toppen af pakkerne.
  5. Stil pakkerne i en lille bradepande og bag dem midt i ovnen. á 20 min. ved 200°.

Ovnstegte kartofler:

  1. Vask kartoflerne og tør dem af.
  2. Vend kartoflerne i olie, salt og peber og læg dem i et ildfast fad. Bag dem i 20-25 min. ved 200°.
Print denne post Print denne post

 

Kylling i grønt

Kylling i grønt: ½ dl japansk sojasauce,2 tsk friskpresset citronsaft, 300 g kyllingeinderfilet i skrå stykker, 3 spsk oliemargarine, 200 g strimlet savojkål,5 gulerødder i tynde stave (ca. 200 g), 1 dl vand, 1 spsk brun farin, ½ tsk groft salt, ½ spsk majsstivelse, fx maizena, ca. 2 spskmarinade fra kyllingekødet, 200 g optøede, frosne haricots verts

Tilbehør320 g løse ris kogt efter anvisningen på posen med ½ tsk gurkemeje

Kylling i grønt:

  1. Vend sojasauce og citronsaft sammen med kødet og mariner tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
  2. Varm oliemargarinen og tag kødet op af marinaden (gem den til sauce).
  3. Svits kødet i ca. 3 min. og tag det op.
  4. Svits savojkål og gulerødder i ca. 2 min.
  5. Rør vand, farin, salt, majsstivelse og marinade sammen.
  6. Hæld blandingen i stegegryden og tilsæt kød og bønner.
  7. Kog retten ved kraftig varme og under omrøring i ca. 3 min.

Tilbehør:

  1. Sæt risene over ca. 5 minutter før du laver resten af retten, så skulle det passe med tiden.

Print denne post Print denne post

Kreolske koteletter med ris

Koteletter: 4 svinekoteletter (ca. 600 g),2 spsk hvedemel, ½ tsk groft salt, friskkværnet peber, 1/8 tsk cayennepeber, ½ tsk edelsüsspaprika, 1 spsk oliemargarine

Grønsagssauce: 2 zittauerløg i både (ca. 100 g), 1 lille knust fed hvidløg, 1 rød peberfrugt i lange strimler (ca. 150 g), 1 grøn peberfrugt i lange strimler (ca. 150 g), 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g), 1 tsk engelsk sauce, 1 tsk groft salt, friskkværnet peber, 1 dl Karolines Køkken fromage frais 0,3%, 1 spsk hvedemel

Ris: 3 dl jasmin eller basmatiris, ½ tsk salt, 5 dl vand.

Koteletter:

  1. Vend koteletterne i en blanding af mel, salt, peber, cayennepeber og paprika.
  2. Brun koteletterne ca. 2 min. på hver side.
  3. Tag dem op og hold dem varme.

Grønsagssauce:

  1. Kom løg, hvidløg, rød og grøn peberfrugt i panden, og svits det i ca. 4 min.
  2. Tilsæt tomater med væde, engelsk sauce, salt og peber og bring saucen i kog.
  3. Læg koteletterne i saucen og lad retten koge videre under låg i ca. 5 min.
  4. Tag koteletterne op og hold dem varme.
  5. Rør fromage frais og mel sammen og kom jævningen i saucen. Lad den koge ca. 3 min. under omrøring.
  6. Smag til.
  7. Anret koteletterne i et dybt fad sammen med grønsagssaucen.

Ris:

  1. I en gryde koges de 3 dl ris, ½ tsk salt, 5 dl vand i 10 minutter. dernæst tages risene af kogepladen og lades da hvile i endnu 10 minutter.

Print denne post Print denne post

Tortillas/tacoskaller med oksekødsfyld og hurtig guacamole

1 pk. tacoskaller, 1 pk. soft tortillas, 1 glas syltede jalapenos, 1 glas tacosauce eller salsa mild eller hot efter smag, 1 pose tortillachips (salt)

Grønt: 1/2 iceberg, 1/2 agurk, 8 cocktailtomater, 3/4 stor rød snackpeber

Guacamole: 2 cocktailtomater, 1 avocado, saft af 1/2 citron, 1/4 stor rød snackpeber, tabascosauce, salt, peber, 1,5 tsk. løgpulver (kan erstattes af ca. 2 tsk, fintrevet løg),

Oksekødsfyld: 500 g oksefars 8-10 %,1/2 dl vand, 1 ps.tacomix,

Dressing: 3 dl cremefraiche 9%, 150 g revet mozarella

Grønt:

  1. Start med at snitte iceberg, tomater, agurk og rød snackpeber og tænd ovnen til opvarmning af tortillas og tacoskaller

Guacamole:

  1. Finthak resten af den røde snackpeber sammen med avokado, løgpulver, citronsaft og cocktailtomater .
  2. Tomaterne kan med fordel flås for skræl inden retten tilberedes.
  3. Smag til med salt, peber og tabasco.
  4. Sæt på køl mens resten af maden laves.

Oksekødsfyld:

  1. Svits kødet og tilbered det som beskrevet bag på tacomixposen med 1/2 dl vand og tacomix.

Dressing:

  1. Bland revet ost og creme fraiche

Lun tortillas/ tacoskaller i ovnen lige inden servering.

Print denne post Print denne post

Laks i folie med nye kartofler, hvidløgs-ingefærflutes og marineret squash

Laks i folie: 4 laksefileter a´150 g, olie, 100 g smør, 1 bundt dild, salt, peber, 2 citroner, 650 g små nye kartofler.

Hvidløgs-ingefærflutes: 1 baguette, 1/4 fed hvidløg (helst hakket, men kan også presses), 1 tsk. frisk ingefær (fintrevet), 1/2 dl olie, raps- eller vindruekerneolie) 1/2 tsk. salt

Hvidløgsmarineret squash: 1 squash, 2/3 dl olie (oliven- eller rapsolie), 1/3 dl citronsaft, 3 fed presset hvidløg,1/2 tsk salt

Laks i folie:

  1. Smør 4 stykker folie med olie (midtpå), fjern skindet på laksestykkerne og placer stykkerne midt på folien.
  2. Læg 2-3 små kviste af dild oven på hvert laksestykke, derefter 1 tynd citronskive og 25 g smør efterfulgt af saften af 1/4 citron (på hver), krydr med ganske lidt peber og salt.
  3. Pak herefter hvert laksestykke omhyggeligt ind ,så der ikke fordamper væde fra pakken under grilning .
  4. Grill pakkerne 7-10 minutter, man kan evt. åbne en af pakkerne lidt og skille fiskekødets lameller på det tykkeste sted, for at tjekke om det er gennemstegt/kogt.

Hvidløgs-ingefærflutes: Bland olie, ingefær, hvidløg og salt. Pensl flutesskiverne med ovenstående blanding og gril dem på begge sider til de har fået farve

Hvidløgsmarineret squash:

  1. Bland ingredienserne til marinaden og skær squashen i 4 lige store stykker, del derefter disse i 4 kvarter og fjern evt. kerneområdet.
  2. Læg squashen i marinaden i 1 time, og gril dem til de får farve på alle sider.

Kog kartoflerne møre i letsaltet vand.

Print denne post Print denne post

 

Skinke-toastspyd og grøntsagsstave til børnene

6 skiver sandwichbrød, smør, 5 skiver skinke, 18 cherrytomater 9 træspid (lægges i blød i vand i min. 1 time)

  1. Start med en skive sandwichbrød. Smør den med smør og læg en skive skinke på.
  2. Smør den næste skive brød med smør og læg den over med smørsiden nedad.
  3. Fortsat dette til der ikke er mere skinke og brød.
  4. Når de seks skiver er sammenlagte, stik da de ni træspid i efter princippet 3×3 felter.
  5. Et spid i midten af hver af de ni felter. Skær med en skarp kniv skorpen af brøddene på de fire sider og skær dem i 3×3=9 blokke.
  6. Sæt en cherrytomat i hver ende af spiddene og læg dem på grillen.

Denne opskrift er brugt i Uge 30’s madplan

Print denne post Print denne post