ca. 12 stk.
Opskrift fundet i Ugebladet søndag, årstal ikke helt klart 🙂
2 æggehvider, 1 dl sukker, 4 dl kokosmel
Pisk hviderne næsten stive.
Tilsæt sukker og pisk derefter massen helt stiv.
Vend kokosmel i sukkermassen.
Sæt små klatter af dejen på bagepapir.
Bag ved 180 grader i ca. 10-12 minutter.
Afkøl kagerne på en bagerist før de pakkes i lufttæt beholder.
[print_link)
Opskrift fundet på Arla.dk
2 æg, 2 dl skummetmælk eller kærnemælk, 60 g havregryn (ca. 1 dl)
80 g hvedemel (ca. 1¼ dl), ½ tsk fint salt, 1 tsk bagepulver, 1 tsk sukker, 10 g smør til stegning
Tilbehør: ½ frisk ananas, ½ dl ahornsirup
Del æggene og pisk æggeblommerne sammen med skummetmælk.
Vend havregryn sammen med hvedemel, salt, bagepulver og sukker.
Pisk æggehviderne stive og vend dem i mælkeblandingen skiftevis med melblandingen.
Bag ca. 12 små pandekager af ca. ½ dl. dej pr. portion i en slip-letpande i en anelse smør.
Bag dem ved jævn til svag varme ca. 6 min. i alt – vend af og til.
Hold pandekagerne varme indtil servering.
Tilbehør:
Skræl ananas og skær den ud i smalle trekanter fjern midterstrengen.
Server de lune pandekager med ananas og ahornsirup til brunch eller mellemmåltid.
Print denne post
Opskrift fundet på www.TV2.dk
175 g havregryn, 75 g smør, 75 g brun farin, 1 spsk. lys sirup
evt. nødder, chokolade eller tørret frugt
Smelt smør, brun farin og sirup i en tykbundet gryde.
Kom havregryn i, og rør det hele godt sammen.
Beklæd en bageform på 20×20 centimeter med bagepapir, og tryk massen ud i den.
Tilsæt nødder, chokolade eller tørret frugt til massen, hvis du vil.
Bag massen ved 180 grader i cirka 25-30 minutter, lad den afkøle i formen, og skær den herefter ud i små firkanter.
De holder sig fint 1 uge efter bagning, hvis de opbevares i en kagedåse eller lignende.
[print_limk]
Opskrift fundet på www.dr.dk/mad
Klargør dejen til disse boller dagen før du skal bage dem, så du nemt og hurtigt kan få friskbagt morgenbrød.
10 dl koldt vand, 40 g gær, 6-8 dl hvedemel, 10 dl grahamsmel
2 dl havregryn, 2 tsk. salt
Vand, gær og salt røres sammen.
Hæld grahamsmel og havregryn i og rør rundt.
Tilsæt herefter hvedemel indtil dejen ikke er for flydende, men stadigvæk til at røre i.
Dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt den på køl natten over.
Næste morgen tændes ovnen på max varme varmluft.
Bollerne plukkes fra dejen og lægges på en bageplade med bagepapir. De skal ikke æltes eller formes, da vi gerne vil holde på luften efter hævningen.
Sæt bollerne i ovnen og skru ned på 225 grader.
Lad bollerne bage i 15 min.
Bollerne holder sig friske i en almindelig frysepose ved stuetemperatur. De skal ikke i køleskabet, da det gør dem hårde og tørre
(Bolledejen kan sagtens suppleres med kerne, rosiner, revne gulerødder eller andet, I kunne have lyst til)
Print denne post
2½ dl hvid hvedemel ,3½ dl kogt quinoa, 5 dl havregryn, 1 1/4 dl nødder, hakkede, 1 tsk kanel, 1 tsk bagepulver, 2 spsk chiafrø, 1½ dl jordnøddesmør, 1 1/4 dl honning, 2 æg, 1½ dl æblemos eller bananmos, 1tsk vanille, 3/4 dl tørrede tranebær, 3/4 dl chokolade hakket
Bland quinoa , æblemos (eller bananmos) , vanilje , æg , jord-nøddesmør og honning i en lille skål og bland godt.
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør indtil det er godt blandet.
Hæld massen i en smurt 25×3 bradepande
Bag ved 190 grader i 20 min eller indtil overfladen er fin gylden .
Lad “kagen” afkøle og skær den derefter i stænger.
Pak evt. i velegnet madpapir
Opbevar i køleskab.
Print denne post
Opskrift fundet i Ugebladet Søndag, årstal ikke helt klart 🙂
Ca. 10 stk
175 g mel, 1 tsk bagepulver, ½ dl olie, 50 g revet emmentaler, 100 g grofthakket skinke ( små tern), 1 tsk Dijonsennep, 2 hakkede forårsløg, 1 stort æg, 2 hakkede tomater (fra dåse) med væde, salt og friskkværnet peber.
Rør det hele hurtigt sammen og fordel dejen i muffinsforme.
Bag ved 200 grader i 15-20 minutter
Print denne post
Tror det er en opskrift fundet i et Hendes Verden for nogle år siden
1-2 kg smagfulde æbler som Cox Orange el lignende, 1 vanillestang, 150 g sukker, 100 g smør, 250 g butterdej (købt færdig og udrullet)
Eller lav din egen dej: 225 g mel, 1 spsk sukker, 1 nip salt, 125 g smør i tern, 2 spsk cremefraiche.
Dej:
Vend mel, sukker, og salt i en skål.
Smuldr smørret i melblandingen, og saml hurtigt dejen med cremefraiche.
Læg den på køl i ½-1 time
Rul dejen ud på en melet bordplade – så er den klar til at komme over tærten.
Tærte:
Skræl æblerne, skær dem i halve og fjern stilk og kernehus,
Skrab kornene af vanillestangen, og bland dem med sukker. S
kær smørret i tern, læg det i bunden af en spring- eller bageform og drys med vanillesukkeret.
Fordel æblerne ovenpå i et smukt mønster, de skal stå meget tæt, med ydersiden nedad mod smør og vanillesukker.
Sæt formen i ovnen 1 time ved 140 grader.
Tag tærten ud, dæk den med butterdej, sørg for at stoppe den godt ned langs formens inderside.
Sæt tærten i ovnene igen ved 160 grader i 1 time ELLER ved 200 grader i 25 minutter.
Vend tærten ud på et serveringsfad, forsigtigt, da æbler og karamelsauce er meget varme.
Server tærten lun med cremefraiche eller vanilleis.
Print denne post
Den lækreste opskrift fundet på www.louiogbearnaisen.dk
120 g sukker, 140 g brun farin, 140 g smør, stuetempereret/blødt, 1 æg (L), 240 g mel, 1 tsk bagepulver, ½ tsk natron, 1 tsk salt, ½ tsk vaniljeessens/vanillesukker, 150-200 g valgfri chokolade (chips eller grofthakket)
Rør/pisk ved lav hastighed sukker, farin og smør sammen til en ensartet masse.
Tilsæt æg og pisk igen.
Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen i en anden skål.
Tilsæt melblandingen lidt af gangen, mens der røres/piskes ved lav hastighed.
Vend til sidst chokolade i dejen og bland det godt i.
Kom dejen på køl min. 1 time – gerne til dagen efter.
Del dejen i 50 g stykker og rul dem til kugler.
Sæt kuglerne på en bageplade med bagepapir – det skal være god afstand mellem dem. På en almindelige bageplade kan der være 7 stk. ( hvis man placerer dem som en blomst (cirkel med 1 i midten)
Bag cookies midt i ovnen ved 175 grader i 14 minutter ( 13 min=let bløde, 14 min=almindelig, 15-16 min=sprøde)
.Tag cookies ud og kom dem med bagepapir over på en bagerist.
Afkøl 15 minutter.
Tag cookies af bagepapiret og lad dem afkøle helt på bageristen.
Opbevar i lufttæt boks
Tip: Chokolade kan udskiftes med tørrede bær eller nødder.
Print denne post
Indlægsnavigation
Madplaner og opskrifter og chit-chat