Happy Halloween. Darkness Falls Across The Land, The Midnight Hour Is Close At Hand.

Halloween lampeUhyggen sænkede sig om Sct. Jørgens Park, hvor edderkopperne havde haft travlt med at indhylle lysekroner, vinduer og møbler i det fineste spind. I går holdt vi nemlig (u)hygge med børn, faster og Casper.

Menuen var som sidste år ekstra kulinarisk med spindelvævs-edderkoppekage til eftermiddagsnissemosten, der var garneret med de lækreste øjne. Til aftensmad stod den på blå (pasta-)insekter, stegte pølsefingre, troldeblod, grønne gnavegebisser, drageørevoks, rådne tænder, blodrøde tarme og stegte slimsnegle. Velbekommen!

Traditionen tro klippede og klisterede vi et utal af spøgelser og græskarhoveder i pap og min kære mand lavede 2 rigtig fine græskarlys og ristede bagefter alle græskarHalloween madkernerne i smør og salt.

For dem der har set “Nightmare before Christmas” vil græskarlygten til venstre nok synes bekendt….The Boggieman fra samme.

Super hyggelig dag og aften.

1. skoledag

Så oprandt dagen endelig…….Victorias første skoledag…..en STOR dag som har været længe ventet. Og den levede fuldstændig op til forventningerne hos min store datter.

Det er bare så underligt at min lille Victoria er blevet sådan en stor pige, tænk at 6 år går så hurtigt.

 

IMG_4665 117-1752_IMG

Victoria

Pasta Bolognese (6 personer)

1,5 spsk oliemargarine, 1 stort finthakket løg, 500 g oksekød ca. 6% fedt, 3 finthakkede gulerødder, 2 dåser flåede tomater med basilikum og oregano (kan blendes), 2 laurbærblade, 2 terninger grønsagsboullion, salt og peber efter behag.

Tilbehør: 100g revet ost til drys og 600 g frisk fuldkornspasta, og 800 g blandet salat (feks. flere slags grønne salater peberfrugt og agurk i små tern)

  1. Svits løgene til de er gennemsigtige, tilsæt og svits derefter kødet. tilsæt gulerødder, flåede tomater, laurbær, grøntsagsboullion og peber, og lad retten koge op.
  2. Kog i ca 15 minutter under låg og smag til med salt, peber og evt. sukker.
  3. Kog pastaen efter anvisningen på pakken
Print denne post Print denne post

 

Pizza med grøntsagsstave

Pizzadej: 25 g gær, 1¼ dl vand, ½ tsk groft salt, 1 spsk vindruekerneolie, 200 g pizzamel (ca. 3.5 dl)

Fyld: 1 glas sauce til pizza, 150 g revet mozarellaost, 50 g champignons i tynde skiver, 150 g skinkestrimler eller kylling i tynde strimler, evt ananasstykker og peperoni

Pizzadej:

  1. Rør gæren ud i vand.
  2. Tilsæt salt, olie og mel (hold lidt mel tilbage).
  3. Slå dejen godt sammen.
  4. Tag den ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem.
  5. Tilsæt evt. resten af melet.
  6. Rul dejen ud til en rund plade (ca. 30 cm i diameter).

Fyld:

  1. Fordel fyldet efter smag på pizzadejen og bag herefter pizzaen ved ca 200 grader i 15-20 minutter.

Serveres med en blandet salat eller som vi gjorde denne dag; agurkestave, gulerodsstave,  rød, gul og grøn peber i “fingermadsstørrelse” og små cherrytomater.

Print denne post Print denne post

Laksepakker med tomat/spinat og hele små ovnstegte kartofler

Laksepakker: 4 laksefileter (a ca. 150 g),200 g rensede, grofthakkede babyspinatblade,300 g cherrytomater i halve,2 små fed hvidløg i tynde skiver, 100 g oliven, 25 g smør, ½ dl friskpresset citronsaft, 1¼ tsk groft salt, friskkværnet peber

Ovnstegte kartofler: 800 g små nye kartofler, 2 spsk olie, salt og peber

Laksepakker:

  1. Lav 4 stykker alufolie ca. 45 cm lange.
  2. Læg et stykke laks på midten af hvert stykke.
  3. Fordel herpå spinat, tomat, hvidløg og oliven. Kom herpå smør, citronsaft, salt og peber.
  4. Fold alufolien godt sammen om fisk og fyld – sørg for at pakkerne er godt lukkede og prik derefter et par huller i toppen af pakkerne.
  5. Stil pakkerne i en lille bradepande og bag dem midt i ovnen. á 20 min. ved 200°.

Ovnstegte kartofler:

  1. Vask kartoflerne og tør dem af.
  2. Vend kartoflerne i olie, salt og peber og læg dem i et ildfast fad. Bag dem i 20-25 min. ved 200°.
Print denne post Print denne post

 

Kylling i grønt

Kylling i grønt: ½ dl japansk sojasauce,2 tsk friskpresset citronsaft, 300 g kyllingeinderfilet i skrå stykker, 3 spsk oliemargarine, 200 g strimlet savojkål,5 gulerødder i tynde stave (ca. 200 g), 1 dl vand, 1 spsk brun farin, ½ tsk groft salt, ½ spsk majsstivelse, fx maizena, ca. 2 spskmarinade fra kyllingekødet, 200 g optøede, frosne haricots verts

Tilbehør320 g løse ris kogt efter anvisningen på posen med ½ tsk gurkemeje

Kylling i grønt:

  1. Vend sojasauce og citronsaft sammen med kødet og mariner tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
  2. Varm oliemargarinen og tag kødet op af marinaden (gem den til sauce).
  3. Svits kødet i ca. 3 min. og tag det op.
  4. Svits savojkål og gulerødder i ca. 2 min.
  5. Rør vand, farin, salt, majsstivelse og marinade sammen.
  6. Hæld blandingen i stegegryden og tilsæt kød og bønner.
  7. Kog retten ved kraftig varme og under omrøring i ca. 3 min.

Tilbehør:

  1. Sæt risene over ca. 5 minutter før du laver resten af retten, så skulle det passe med tiden.

Print denne post Print denne post

Kreolske koteletter med ris

Koteletter: 4 svinekoteletter (ca. 600 g),2 spsk hvedemel, ½ tsk groft salt, friskkværnet peber, 1/8 tsk cayennepeber, ½ tsk edelsüsspaprika, 1 spsk oliemargarine

Grønsagssauce: 2 zittauerløg i både (ca. 100 g), 1 lille knust fed hvidløg, 1 rød peberfrugt i lange strimler (ca. 150 g), 1 grøn peberfrugt i lange strimler (ca. 150 g), 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g), 1 tsk engelsk sauce, 1 tsk groft salt, friskkværnet peber, 1 dl Karolines Køkken fromage frais 0,3%, 1 spsk hvedemel

Ris: 3 dl jasmin eller basmatiris, ½ tsk salt, 5 dl vand.

Koteletter:

  1. Vend koteletterne i en blanding af mel, salt, peber, cayennepeber og paprika.
  2. Brun koteletterne ca. 2 min. på hver side.
  3. Tag dem op og hold dem varme.

Grønsagssauce:

  1. Kom løg, hvidløg, rød og grøn peberfrugt i panden, og svits det i ca. 4 min.
  2. Tilsæt tomater med væde, engelsk sauce, salt og peber og bring saucen i kog.
  3. Læg koteletterne i saucen og lad retten koge videre under låg i ca. 5 min.
  4. Tag koteletterne op og hold dem varme.
  5. Rør fromage frais og mel sammen og kom jævningen i saucen. Lad den koge ca. 3 min. under omrøring.
  6. Smag til.
  7. Anret koteletterne i et dybt fad sammen med grønsagssaucen.

Ris:

  1. I en gryde koges de 3 dl ris, ½ tsk salt, 5 dl vand i 10 minutter. dernæst tages risene af kogepladen og lades da hvile i endnu 10 minutter.

Print denne post Print denne post

Madplaner og opskrifter og chit-chat