Så fik vi høstet de første jordbær…..uhmm de smagte af sommer. 10 stk blev det til, så der er jo ikke lige til marmelade eller grød, men bare lige til at spise….
Ja så syntes vi lige, at vi ville være i god tid med syn og evt. rustarbejde på den gamle og slidte Kangoo, så der skulle være styr på det inden den lille ny ankommer……
Bange anelser omkring tilstanden af bilens bund blev desværre bekræftet af værste skuffe, så nu har vi fluks købt en anden bil.
Billede følger
Smuk er den jo ikke, men den var billig, pæn i lakken, rustbehandlet og ikke mindst nysynet 🙂 så den formodes at kunne køre 2 år, i hvert tilfælde sikkerhedsmæssigt. Der er selvfølgelig lidt småting, der skal fixes: et par drivaksler skal skiftes, radioen sakl flyttes fra den gamle bil, da den der sidder i er med kode på….og koden fulgte ikke helt med i købet. Batteriet skal skiftes, styrekuglerne og luftfilteret samt tændrør er til udskiftning og det lange lys er lidt uvilligt i sin funktion, det kræver skift af en blinklysarm…. desuden skifter vi måske sæderne fra den gamle over i den nye, for de er væsentligt pænere, ligeledes går det nok med viskere, og ikke mindst en eftermontering af tågelygterne, for de fulgte desværre ikke helt med til den fine pris. Det meste af ovenstående er allerede klaret af husbonden og vores gode ven Casper. Resten bliver nok klaret inden fødslen.
Jeg håber virkelig at det er sidste gang jeg skal købe så gammel en bil…..det er sgu´en blandet fornøjelse at købe bil på en tilnærmelsesvis bilkirkegård i Ballerup, hvor man skal forhandle med en mand, der ikke kan finde stelnummeret !!!!! vi fandt det dog, nok meget godt at der er sådanne et på bilen !!!!!”
Her 4 uger før babytermin har vi fået en ny beboer i huset.
Denne dejlige 2-årige Miniature gravhund…..
Billede
Børnene er ellevilde med hende, og det kan jeg jo godt forstå 🙂 hun er lige en hund efter mit hoved, nem, renlig, venlig og vild med at blive klappet, nusset og krammet.
750 g jordbær, 500 g rabarber, 2 dl vand, 1 vanillestang, 2 spsk. Citronsaft, 1 kg syltesukker
Skyl jordbærrene og tag blomsterne af, skræl rabarberne og skær dem i ca. 1 cm-tykke skiver. Bland jordbær og rabarber i en gryde. Tilsæt vand, vanillestang og citronsaft og kog i10 min. uden låg. Rør syltesukkeret i, og bring igen syltetøjet i kog. Lad det simre ca. 5 min. Skum godt af, og hæld så syltetøjet på godt rengjorte, atamonskyllede varme glas, og sæt låg på. Lad afkøle.
Syltetøjet kan holde sig op til 6 måneder, hvis det opbevares køligt.
400 g rabarber, 1/2 vaniljestang, 2 dl syltesukker , 1 dl rød portvin
Rens, og skær rabarberne i 1 cm´s stykker. Flæk vanillestangen, og skrab kornene ud. Kog rabarber, syltesukker, vanillestang og -korn samt portvin på middelvarme under omrøring i 10-15 minutter. Hæld marmeladen på rene atamonskyllede/skoldede glas. Skru lågene på, og stil glassene på hovedet på rene viskestykker, mens de køler af.
500 g rabarberstilke, 150 g sukker, 1 hel stang vanilje
Rens, skyl og skær rabarberne i passende stykker. Vend rabarberstykkerne med sukker og kornene fra vaniljestangen og læg til sidst vaniljestangen ved. Hæld blandingen i et ovnfast fad. Dæk fadet med staniol, og sæt det ind i ovnen ved ca. 200 grader i en halv times tid. Mærk efter med spids kniv i rabarberstykkerne og tag fadet ud når de er møre.
Spises eksempelvis til grydestegt kylling o.l..
Vi har så mange dejlige rabarber i haven for tiden, så derfor vil jeg prøve at samle lidt opskrifter med rabarber som tema.
Kager:
Tines rabarberkage med vanille-cremefraiche
Drikke:
Rabarbersirup (drik med Cava/Champagne)
Syltning:
500 g rabarber, 500 g jordbær, 5 dl sukker, 4 dl vand, 1/2 tsk atamon (plus vand og atamon til at skylle flaskerne med) non-oxalsyre (doseres efter anvisningen på flasken)
Rens rabarberne og skær dem i stykker på ca. 2 cm. Nip og skyl jordbærrene. Kog rabarber og jordbær i 4 dl vand i ca. 10 minutter. Mos med en kartoffelmoser (min er fra Tupperware). Si saften gennem et saftklæde (eller brug kaffefiltre). Sørg for at der dryppes godt af. Afmål saften, tilsæt sukkeret og kog så saften op. saften skal koge indtil al sukkeret er opløst. Tag 1/2 dl af den varme saft og rør atamonen ud deri, og tilsæt det dernæst til resten af saften. Saften hældes på varme atamonskyllede flasker og lukkes tæt med det samme.
Obs at det er nødvendigt at tilsætte non-oxal til saft, grød og kompot for at neutralisere den let skadelige oxalsyre, der findes i rabarber (og spinat). Over sæsonen tiltager indholdet af oxalsyre i rabarber, især fra midsommer og frem.