Rusten er min fjende !!!!

Ja så syntes vi lige, at vi ville være i god tid med syn og evt. rustarbejde på den gamle og slidte Kangoo, så der skulle være styr på det inden den lille ny ankommer……

Bange anelser omkring tilstanden af bilens bund blev desværre bekræftet af værste skuffe, så nu har vi fluks købt en anden bil.

Billede følger

Smuk er den jo ikke, men den var billig, pæn i lakken, rustbehandlet og ikke mindst nysynet 🙂 så den formodes at kunne køre 2 år, i hvert tilfælde sikkerhedsmæssigt. Der er selvfølgelig lidt småting, der skal fixes: et par drivaksler skal skiftes, radioen sakl flyttes fra den gamle bil, da den der sidder i er med kode på….og koden fulgte ikke helt med i købet. Batteriet skal skiftes, styrekuglerne og luftfilteret samt tændrør er til udskiftning og det lange lys er lidt uvilligt i sin funktion, det kræver skift af en blinklysarm…. desuden skifter vi måske sæderne fra den gamle over i den nye, for de er væsentligt pænere, ligeledes går det nok med viskere, og ikke mindst en eftermontering af tågelygterne, for de fulgte desværre ikke helt med til den fine pris. Det meste af ovenstående er allerede klaret af husbonden og vores gode ven Casper. Resten bliver nok klaret inden fødslen.

Jeg håber virkelig at det er sidste gang jeg skal købe så gammel en bil…..det er sgu´en blandet fornøjelse at købe bil på en tilnærmelsesvis bilkirkegård i Ballerup, hvor man skal forhandle med en mand, der ikke kan finde stelnummeret !!!!! vi fandt det dog, nok meget godt at der er sådanne et på bilen !!!!!”