Endelig blev det weekend, det har da godt nok været en lang uge. Husbonden har nærmest været væk hele ugen, og jeg har selvfølgelig haft en 40 timers arbejdsuge (plus lidt overarbejde), tandlægetid med den mindste, en temadag langt væk hjemmefra, masser af vasketøj og køretimer efter arbejde. Dejligt at vi har noget fantastisk familie, der har hjulpet på hente/bringe-fronten. Weekenden startede vi hos mormor og morfar med mad, hygge og Disneysjov og -slik. Hjemme så vi så X-faktor….Alexander gik “død” allerede midt i, og Victoria holdt til Linda havde sunget “Det bedste til sidst”, så afgørelsen så jeg ret meget alene. Mon ikke det var den rigtige vinder, det tror jeg….
Lørdag gik med at lege (ude) og synge med ungerne mens vi ventede på husbonden (ja sidstnævnte var så indenfor, da vi ikke helt matcher X-faktor) . Ungerne bagte kage til ham og så blev der ellers hygget, da han endelig indfandt sig. Dejlig lørdag.
Søndag fik vi en opringning fra gode venner, der ville kigge forbi til kaffe og kage…. vi måtte lige i gang med oprydningen, så vi kunne være bekendt at have gæster. Det endte med at de blev og spiste, så vi udvidede menuen til også at omfatte marineret mørbrad på denne første grill-dag i 2009. Damn, hvor kold kartoffelsalat og grillmad dog bare smager af sommer og ferie og at vi godt kunne bruge et par fridage til 🙂 Vi må desværre nøjes med at glæde os over, at vi har mange fridage i påsken, der er lige om hjørnet.
Grill-billede følger