Flæskesteg (Til 4-6 personer)

Steg: 1,5 kg svinekam med svær uden ben, groft salt, 2-3 laurbærblade

Sauce: 4 dl stegesky, 1 dl portvin, Maizena, salt, friskkværnet peber, evt. 1-2 tsk. ribsgele, kulør

Tilbehør: hvide, brunede og franske kartofler, samt rødkål og evt halve sukkerkogte æbler med ribsgele

Steg:

  1. Gnid sværen godt med salt, sørg for at saltet kommer godt ned imellem sværene, og krydr kødet med peber.
  2. Stik laurbærblade ned imellem sværene. Læg stegen på en rist. Sæt stegen i en kold ovn, og sæt temperaturen på 200 grader  og lad stegen stege i ca. 1 1/4 time. Brug et stegetermometer, stegen er færdig, når centrumtemperaturen viser 65º.
  3. Hæld vandet i bunden af bradepanden den sidste halve time.
  4. Check om sværen er sprød, når centrumtemperaturen viser 55º, hvis ikke skrues temperaturen op til 250º, indtil stegen når centrumtemperaturen 65º.
  5. Lad stegen hvile udækket, mens saucen laves færdig.

Sauce:

  1. Si stegeskyen, og skum for fedt.
  2. Bring stegesky og portvin i kog, og lad det koge et par minutter.
  3. Jævn med lidt Maizena rørt ud i koldt vand, og smag til med salt, peber og evt. lidt ribsgele.
  4. Juster  farven med lidt kulør.

Skær kødet i skiver. Anret og server straks “med all the trimmings 🙂

Print denne post Print denne post