5 blade husblas, 2 past. æggeblommer, 2 past. æggehvider, 50 g sukker, ½ l fløde 13%, ½ stang vanille, 2-3 spsk rom, 1½ dl fløde 38%.
Pynt: friske jordbær og frisk ananas i tern.
- Læg husblas i blød i ca 6-8 minutter.
- Pisk æggeblommer og sukker godt, bring fløde 13% i kog med den flækkede vanillestang.
- Pisk den varme fløde i æggecremen, og hæld det tilbage i gryden.
- Varm op under piskning til cremen tykner, den må ikke koge.
- Knug vandet af husblasen og smelt den i den varme creme. Tilsæt rom og afkøl cremen.
- Pisk æggehvider og fløde 38% stive hver for sig og vend begge dele i den nu afkølede creme.
- Hæld cremen i en skyllet randform og sæt den koldt til næste dag.
- Vend randen ud på et fad og server med en blanding af friske jordbær og frisk ananas.