200 g mørdej
4 æg, 1 dl cremefraiche 38 %, 2 spsk mælk, revet skal af 1 citron, salt og friskkværnet peber, 1 mellemstor squash, 150 g afdryppede hummerhaler
- Beklæd en metaltærteform med løs bund eller en springform med dejen, og stil den koldt til den skal fyldes.
- Rør cremefraiche og mælk sammen, og pisk det derefter med æggene til det er sammenhængende, men ikke slået tyndt. Krydr med salt, peber og citronskal.
- Dryp hummerhalerne godt af og skær squashen i strimler på ca. ½ x2 cm i str..
- Fordel squashstavene på tærtebunden, og hæld æggemassen henover.
- Drys hummerhalerne jævnt over og ryst formen let, så massen fordeler sig.
- Bag tærten ved 190 grader i ca. 35 minutter til den er gylden, hævet og gennembagt.
Server med en let grøn salat