0 fejl….i en alder af 34…

Så fik jeg endelig overstået den længe frygtede teoriprøve (til kørekort) og jeg havde..

zero..fejl 🙂

Ja det gik jo faktisk over al forventling. Jeg gik i de svære 20 minutter, hvor prøverne blev rettet, og prøvede at bevare roen og troen på at det nok skulle gå…Men jeg må nok erkende, at det var meget svært at huske, hvor jeg havde sat krydserne, og jeg var næsten overbevist om at jeg havde 5-6 fejl og derfor skulle op igen…

Da jeg kom ind til min “dom”, startede jeg tilmed med at misforstå den motorsagkyndige. Han sagde ” ja det er jo gået rigtig skidt for køreskolen” og jeg mistolkede totalt den udtalelse. Jeg troede han mente, at alle fra min køreskole var dumpet….men det var ikke det han mente. Han mente faktisk, at det var skidt for køreskolen, fordi de nu skyldte mig 1000 kr, når nu jeg havde 0 fejl. Byens Køreskole tilbagebetaler nemlig 1000 kr, hvis man hae 0 fejl i første forsøg. Dejligt, de 1000 kr er allerede planlagt til at betale for køretimer, da jeg tror, at jeg skal have lidt flere end de lovpligtige 17!!

Nu må jeg så lige have klaret manøvre-/glatbane og så den ligeså skræmmende køreprøve, så jeg er jo kun halvejs i mål endnu. Men det er som sagt rigtig dejligt, at jeg lige kunne peake på det rette tidspunkt, jeg har ikke haft en eneste prøve på køreskolen under 2 fejl 🙂