Ekstra fri igen …..dejligt

Så kom vi allerede til Pinsen …..De er fantastiske, alle disse helligdage man får ekstra fri på, og det er på trods af at mit medlemskab af Den Danske Folkekirke er ophørt for en del år siden.

Da vi jo ikke skal komme hviledagen i hu, har vi planlagt at skulle lidt i haven, måske knokle lidt med at flytte jord og vandtank, brændeflytning og nok så urtehaven til. Desuden kommer børnenes kusine på overnattende besøg, og så skal vi da lige til en enkelt familiefrokost i Kærhave med min dejlige svigerfamilie, regner med vi bliver en små 40 stykker…. til grill og hygge.

Store havedag

Med min søde svigerfamilies hjælp fik vi i sidste weekend virkelig rykket i haven, der blev ordnet bede, slået græs, kørt på skralde-/genbrugs- og grenplads med adskillige læs. Det var fantastisk dejligt med nogle hjælpende hænder…. det er faktisk minimalt, hvad man får lavet to mand høj, når mindstemanden skal være med 🙂

Nu har vi aftalt en byttedag i Køge, når hegnet trænger til maling…. Tror dette er starten på en fantastisk ordning, Tak i dejlige mennesker

Lægekonflikt forude….

Med et dejligt job i et lægehus går man for tiden rundt med en underlig uafklaret følelse i maven….. jeg ville virkelig ønske at regionerne og PLO kunne enes om en rimelig aftale, så vi kunne undgå en konflikt i lys lue pr. 1. september.

Bevar familielægen er jeg nok nød til lige at sige……

Jeg ville blive frygtelig ked af at blive mødt af en fyreseddel som følge af alt det her, så jeg tro på at det hele går op i en højere enhed!!!!

Jeg ser frem til fortsat at kunne se mine patienter i lægehuset……men det er jo overhovedet ikke sikkert, at jeg får lov !!!!!

En lille fyr nyder det dejlige vejr….

Så fik Valdemar rigtig nydt at være i haven, han nuller bare rundt og hygger sig i både legehus og på trampolinen. Han kan få en del tid til at gå med at rode i blade, og urtehave 🙂

Valdemar i legehus

Det værste ved at være i haven er, at far og mor siger “Kom med ind i huset igen Valdemar…..”

og så kan man ikke se ham for bare skosåler

Valdemar i legehus

Uge 20, 2013

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag:

Frikadellesandwiches med grøntsagsstave

Tirsdag:

Frikadeller med  Kold Kartoffelsalat

Onsdag:

Glaseret skinke i ovn med resten af tirsdagens Kold Kartoffelsalat

Torsdag:

Grille pølser og svinefilet i ramsløg/…..marinade med pasta, bulgursalat og flutes

Fredag:

Grille pølser og rosmarin/tomatmarineret lammeculotte med rest af bulgursalat, aspargestærte og grønt

Lørdag: kusine til overnatning – HYGGELIGT

Tortillas/tacoskaller med oksekødsfyld og hurtig guacamole

Søndag:

Grille jeg ved ikke lige hvad endnu, noget meget nemt, da vi er til frokost i Kærhave med min dejlige svigerfamilie, og nok er sent hjemme

Sprøde ruller med asparges og skinke

1 plade butterdej, 2 spsk mel, 4 små rosmarinkviste, 12 tynde asparges, 4 skiver god skinke

Tilbehør: nybagt brød og smør

Rul dejen ud på et meldrysset bord, til den er 4 mm tyk. Skær dejen ud i 4 stykker, på ca 4*14 cm. Knæk det nederste af aspargesene og vikl skinke omkring 3 asparges. Vikl derefter dejstykkerne omkring skinken, og læg dem på bagepapir på en bageplade. Slut af med en lille kvist rosmarin på hver rulle. Bag rullerne ved 225 grader i ca. 7 minutter.

Rullerne bør spises så snart de er ude af ovnen, med brød og smør

Print denne post Print denne post

Pastasalat

300 g tørret hvid pasta , fx store muslingeskaller, 4 spsk rødvinseddike, friskkværnet peber, 1 rødløg i tynde både, 3 gulerødder i skrå skiver, 2 små røde peberfrugter i tynde strimler, 1 fennikel i strimler, 1 tsk groft salt, 100-150 g bacon sprødstegt, ½ dl grofthakket bredbladet persille

Kog pastaen  i letsaltet vand og uden låg, i ca. 10 min. Pastaen skal al dente. Kom rødvinseddike og peber i en sauterpande og bring i kog. Lad det koge ind i ca. ½ min. Tilsæt rødløg og ½ dl vand fra pastaen og damp i ca. 1 min. Kom gulerødder og fennikel i og lad det dampe med i ca. 2 min. – vend af og til. Tilsæt peberfrugt og salt og damp i yderligere ca. 1 min. Tilsæt evt. lidt mere pastavand og smag til.

Ved serveringen: Hæld pastaen til afdrypning i en sigte og derefter i en varm skål sammen med grønsager, bacon og persille – vend det godt sammen og server straks.