Kategoriarkiv: Hovedret vegetarisk

Flødestuvet spinat

4 personer

200 g hel spinat, optøet fra frost, 25 g smør,2 spsk. hvedemel,1 dl fløde,2 dl mælk,reven muskatnød,salt, peber

  1. Kog spinaten op i en gryde i 1 dl vand 2-3 min. Afdryp spinaten i en sigte. Læg spinaten på et skærebræt, og hak den groft igennem.
  2. Smelt smørret i en gryde, og rør hvedemelet i.
  3. Rør fløden og mælken i, og kog stuvningen igennem under omrøring 4-5 min.
  4. Smag til med muskatnød, salt og peber.
  5. Kom spinaten i. Varm stuvningen igennem under omrøring.

    Opskrift fra Hendes Verden, forfatter Bente Nissen Lundsgaard

 

Server stuvningen til eksempelvis frikadeller og nykogte kartofler eller til skinke sammen med brune kartofler og sennep.

Print denne post Print denne post

 

Blomkålssalat

Modificeret efter en opskrift fra www.viskalspise.dk

30 g. hasselnødder, ½ spsk rapsolie, 1 tsk fint salt, ½ blomkål, 1 granatæble, en lille bakket klippet karse

Dressing: 3 spsk rapsolie, 1 spsk æbleeddike, Salt og peber

  1. Kom olie og hasselnødder på en pande og rist dem over middel varme, til de er gyldne.
  2. Drys med salt og rist dem yderligere 1-2 minutter. Lad dem herefter afkøle på køkkenrulle.
  3. Skær blomkål i meget tynde skiver. Brug evt. et mandolinjern eller sliceren på rivejernet.
  4. Lav dressingen ved at blande rapsolie, æbleeddike, salt og peber og vend det med blomkål.
  5. Hak hasselnødderne groft, slå granatkernerne fri af skallen og tilsæt så kerner, nødder, og karse og vend forsigtigt salaten rundt.
  6. Smag evt. salaten til med salt og eddike inden servering.

Server som grønt tilbehør til stegt kød eller fisk.

Print denne post Print denne post

Salat af spidskål med linser og sojaristede mandler

Fundet på COOP´s side www.viskalspise.dk

Linsesalat: 6 dl vand, ½ tsk groft salt, 150 g grønne Puy-linser, 300 g fintsnittet spidskål, 2 stk røde æbler i tynde både, 100 g skyllede babyspinatblade,

Sojaristede mandler: 50 g grofthakkede mandler, 1 spsk sirup, 1 spsk, sojasauce

Dressing: 1 spsk dijonnaise, 2 spsk vand, ½ tsk groft salt, friskkværnet peber

Tilbehør: eksemplevis ristet rugbrød, noget lækkert kød eller fisk

Linsesalat:

  1. Bring vand tilsat salt i kog i en gryde.
  2. Skyl linserne og kom dem i det kogende vand eventuelt sammen med et pillet løg og en gulerod.
  3. Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 14 min., til linserne lige er møre, men ikke kogt ud.
  4. Kom linserne i en sigte, brus over med koldt vand og lad dem dryppe af.

Sojaristede mandler:

  1. Bring mandler, sirup og sojasauce i kog i en lille tykbundet gryde.
  2. Kog mandlerne ved kraftig varme og under omrøring i ca. 1 min., til væden er fordampet, og mandlerne begynder at karamellisere.
  3. Bred mandlerne ud på bagepapir og lad dem køle af.
  4. Skil de kolde mandler fra hinanden.

Dressing:

  1. Pisk alle ingredienserne sammen.

Saml salaten  ved at vende spidskål, linser, æbler, spinat og dressing sammen. Kom salaten i en skål og pynt med mandlerne.

Print denne post Print denne post

Blomkål-linsesalat

Fundet på www.madblogamok.wordpress.com

Salat: 2 dl belugalinser, 1/2 blomkål, 1 lille bundt bredbladet persille (el. andet persille), 1/2 chili, 1/2 glas sorte oliven, Feta

Dressing: af 1/2 lime, 2 spsk. olivenolie, salt og peber.

  1. Skyl og kog linserne efter anvisningen på pakken.
  2. Skyl blomkål, og blend det til en grov couscous-lignende masse.
  3. Hak chili og persille, og bland dressingen.
  4. Når linserne er færdigkogte skal de afkøles inden salaten kan blandes.
  5. Bland alle ingredienserne sammen, og vend til sidst dressingen deri.

Passer godt til kylling eller fisk.

[print-link]

Frittata med squash

2 squash a´250 g, 2 forårsløg, 1 spsk olivenolie, 6 æg, 1 dl friskrevet parmesan, 2 spsk hakket persille, 1 1/2 dl mælk, 1 tsk salt, friskkværnet peber, 2 spsk olie til stegning, 25 g friskrevet parmesan til pynt

Tilbehør: grovflutes og tomatsalat

  1. Skær squash og forårsløg i meget tynde skiver og svits dem i 1 spsk olivenolie til de er bløde, men ikke har taget farve.
  2. Pisk æg, parmesanost, persille, mælk, salt og peber sammen, og vend derefter de stegte grønsager deri.
  3. Varm 2 spsk olivenolie på en slip-let pande og hæld æggemassen på.
  4. Steg frittataen ved svag varme i ca. 20 minutter, til den er fast.
  5. Vend frittataen ved at glide den over på et stort låg eller fad.
  6. Læg panden over og vend den tilbage på panden med den ustegte side nedad.
  7. Steg frittataen ca 10 minutter på denne side.
  8. Pynt med parmesan og skær frittataen i mindre stykker inden servering.

Print denne post Print denne post

Speltsalat med græskar og fennikel

Fra Hugh Fernley-Whittingstall´s Grøn Hverdagsmad

4 personer

1 butternutgræskar (ca 600 g), 4-5 spsk olivenlie, 2-3 fennikel (gem de fjeragtige toppe), 1 fed hvidløg – finthakket, 50 g valnødder, 200 g skyllet perlespelt eller perlebyg, saften af ½ citron, 20 g parmesan/fast gedeost + til servering1 lille håndfuld  grofthakket persille, havsalt og friskkværnet peber

  1. Varm ovnen op til 190 grader.
  2. Skræl og halver græskarret, fjern kernerne og skær kødet i tern på ca. 1½x1½ cm.
  3. Fordel græskarternene i et ildfast fad, dryp 2 spsk olivenolie over og krydr med salt og peber. Vend rundt, så græskarstykkerne er dækkede og sæt fadet i  ovnen i 15 minutter.
  4. Skær imens hver fennikel i 6-8 trekanter på den lange led.
  5. Når de 15 minutters bagetid er gået, tilsættes fennikel og hvidløg til græskarternene sammen med endnu en spsk olivenolie. Det hele vendes rundt og bages i yderligere 20 minutter, til grønsagerne er bløder og begynder at karamellisere i kanterne.
  6. Drys da valnødder over og bag i yderligere 8-10, så skulle alle grønsagerne være møre og karamelliserede og valnødderne ristede og duftende.
  7. Hvis salaten skal serveres ved rumtemperatur lades grønsagerne afkøle helt. Hvis salaten skal serveres varm, blandes grønsagerne med spelten, straks de kommer ud af ovnen.
  8. Husk at mens grønsagerne er i ovnen, koges spelt eller byg i rigeligt saltet vand, til den er mør, men stadig har nøddeagtigt bid. Det tager 20 minutter med spelt og lidt længere med byg.
  9. Hæld vandet fra og lad spelt/byg afkøle lidt eller helt (hvis det skal serveres ved rumtemperatur).
  10. Vend spelten/byggen med  de bagte grønsager, valnødder og evt. olie fra fadet.
  11. Tilsæt så resten af olivenolien, citronsaft, ost, persille og hakket fennikeltop. Smag til med salt og peber.
  12. Riv et par flagr ost over og server.

Print denne post Print denne post

Chachaucka

Fra Hugh Fernley-Whittingstall´s Grøn Hverdagsmad

4 personer

3 spsk olivenolie, 1 tsk spidskommenfrø, 1 stort løg – halveret og skåret i tynde skiver, 1 fed knust hvidløg, 1 rød peber uden frø – skåret i tynde skiver, 1 gul peberfrugt  – skåret i tynde skiver, ½ tsk stærk røget paprika, 1 nip safrantråde, 1 ds (400g) flåede tomater – grofthakkede, 4 æg, havsalt og friskkværnet peber

Serveres med groft brød

  1. Varm olien op på en stor ovnfast pande ved middel varme og steg spidskommenfrøene et par minutter.
  2. Tilsæt løg og steg i yderligere 10 minutter eller til de er bløde og gyldne.
  3. Tilsæt hvidløg og peberfrugter og sted yderligere i mindst 20 minutter ved lav varme og under omrøring til peberfrugterne er bløde.
  4. Tilsæt paprika, smuldrede safrantråde og tomater med saft – og krydr med salt og peber. Lad det simre i 10-15 minutter – rør rundt nogle gange undervejs.
  5. Tænd ovnene på 180 grader.
  6. Smag til og krydr evt. med mere salt og peber.
  7. Hvis panden ikke er ovnfast, kommes blandingen i et ovnfast fad.
  8. Lav 4 fordybninger i overfladen og slå forsigtigt et æg ud i hver.
  9. Krydr med salt og peber.
  10. Bag retten i 10-12 minutter, til æggehviden er stivnet, men blommen stadig er flydende.

Print denne post Print denne post

Oregano-pesto

1 kop frisk og godt skyllet oregano, ½ kop revet parmesan ost, 1 stort pillet fed hvidløg, ½ kop saltede mandler, ½ kop olivenolie, salt og peber

  1. Bland oregano, ost, hvidløg, mandler, salt og peber i en foodprocessor
  2. Hak/blend indtil blandingen ligner groft mel.
  3. Hæld derefter olien i en tynd stråle, alt imens der blendes videre, indtil blandingen er glat.

Kan fryses for længere holdbarhed (1 md.), men pestoen helst skal varmes op ved brug (efter frysning)

Print denne post Print denne post