Kategoriarkiv: Bagværk

Vandbakkelse

70 g mel, 2 æg, 40 g smør, 1 dl vand

  1. Kog vand og smør i en gryde og rør mel deri under kraftig omrøring. Tag gryden af varmen, når dejen slipper.
  2. Lad dejen køle lidt af,  og pisk æggene sammen imens.
  3. Tilsæt æggene til dejen lidt efter lidt. Sæt små klatter på bagepapir på en bageplade.
  4. Bag kagerne i en 225° varm ovn i ca 15-20 minutter afhængig af størrelsen.

Serveres med fyld af vanillecreme rørt med flødeskum, syltetøj eller frisk frugt og evt glasur.

Print denne post Print denne post

Skoldet Havrebrød med gulerødder

1 1/2 dl havregryn, 3 dl vand, 75 g grahamsmel, 150 g revne gulerødder, 1 1/2 dl vand, 50 g gær, 2 spsk olie, 1 1/2 tsk salt, 450 g mel

  1. Kog havregryn vand og grahamsmel sammen et par minutter og lad det afkøle lidt.
  2. Kom grynblandingen i en skål og tilsæt revne gulerødder, vand smuldret gær olie og salt. Rør det hele godt sammen. Ælt melet i, dejen må ikke blive for fast.
  3. Kom dejen i en smurt form på 1 1/2 – 2 L form og lad brødet hæve under et fugtigt viskestykke i ca 1 time.
  4. Bag brødet i 35-40 minutter ved 200 ° på nederste ovnrille.

Print denne post Print denne post

Napoleonshatte

Mørdej: 150 g mel, 150 g smør, 50 g sukker, 1 æggeblomme

Fyld: 100 g marcipan, 2 spsk past æggehvide, 2-3 spsk flormelis

Pynt: smeltet mørk chokolade

Mørdej:

  1. Skær smørret i små tern og bland det i melet, smuldr det derefter, så det ender med at ligne revet ost.
  2. Tilsæt sukker og æggeblomme og saml hurtigt dejen.
  3. Lad dejen stå på køl i minimum 1 time.
  4.  Rul mør dejen ud og udstik 6 cm store cirkler.
  5. Rør marcipanen med hvider og sukker og læg en lille rund kugle på hver mørdejs-cirkel.
  6. Tryk dejen sammen fra 3 sider omkring marcipanmassen.
  7. Bag kagerne i 12-14 minutter, ved 200 grader.
  8. Dyp bunden af de afkølede kager i smeltet mørk chokolade, stil dem på siden og lad kagerne stå lidt køligt så chokoladen kan stivne.

Både den rå dej og de færdigbagte og chokoladedyppede kager er fryseegnede.

Print denne post Print denne post

Tærte med hummerhaler

200 g mørdej

4 æg, 1 dl cremefraiche 38 %, 2 spsk mælk, revet skal af 1 citron, salt og friskkværnet peber, 1 mellemstor squash, 150 g afdryppede hummerhaler

  1. Beklæd en metaltærteform med løs bund eller en springform med dejen, og stil den koldt til den skal fyldes.
  2. Rør cremefraiche og mælk sammen, og pisk det derefter med æggene til det er sammenhængende, men ikke slået tyndt. Krydr med salt, peber og citronskal.
  3. Dryp hummerhalerne godt af og skær squashen i strimler på ca. ½ x2 cm i str..
  4. Fordel squashstavene på tærtebunden, og hæld æggemassen henover.
  5. Drys hummerhalerne jævnt over og ryst formen let, så massen fordeler sig.
  6. Bag tærten ved 190 grader i ca. 35 minutter til den er gylden, hævet og gennembagt.

Server med en let grøn salat

Print denne post Print denne post

Daimkage

Marengs: 2 past. æggehvider, 180 g sukker

Creme: 2 past. æggeblommer, 90 g sukker, 3 dl fløde, 2 dobbelte daim (ca 120g)

Marengs:

  1. Pisk sukker og æggehvider til marengsmasse.
  2. Hæld massen i en godt smurt og bagepapirklædt springform og bag ved 150 grader i ca. 1½ time.
  3. Afkøl efter bagning marengsen på en rist

Creme:

  1. Pisk blommer og sukker til en luftig æggesnaps.
  2. Pisk fløden stiv og vend den i æggesnapsen.
  3. Grovhak Dajm og vend det i cremen (gem evt lidt til pynt).
  4. Læg marengsbunden tilbagfe i springformen og hæld cremen indover.
  5. Sæt kagen minimum 2 timer i fryseren.
  6. Står kagen længere end 2 timer på frost, bør den tages ud ca ½ time før den skal serveres.

Kan evt. pyntes med flødeskum og hakket Dajm

Print denne post Print denne post

Æbletærte med Daim-låg

500 g saftige æbler, 2 spsk sukker

100 g koldt smør i små tern, 1½ dl mel, 150 g finthakket Daim

  1. Smuldr smør og mel sammen, så det minder om revet ost.
  2. Tilsæt den finthakkede Daim og stil det koldt.
  3. Skræl æblerne og fjern kernehus, stilk og blomst.
  4. Skær æblerne i meget tynde skiver og læg dem i en smurt tærteform (ca. 24 cm i diameter).
  5. Bland de 2 spsk sukker i æbleskiverne og fordel derefter Daimblandingen henover i et jævnt lag.
  6. Bag tærten nederst i ovnen ved 200° i ca. ½ time til overfaden er lysebrun og boblende.

Serveres lun med iskold flødeskum, en kugle god vanilleis eller softice.

Print denne post Print denne post

Noter til kærnemælkshorn…..

Min opskrift på Kærnemælkshorn fra Spise med Price har givet en del debat omkring bl.a. smør/mel forholdet. Og det er en svær én, men  jeg har lavet den flere gange, og den virker altså så fint for mig, men dejen kræver bestemt en “kærlig og nænsom” håndtering.

Her er et par “ideer” til, hvordan man får det til at lykkes.
Smørret:
Smørret skal være blødt, men ikke helt stuetemperatur. Det skal kunne smuldres ud med melet, som når man laver en mørdej.
Samling af dejen:
Når dejen samles med kærnemælken, må dejen virkelig kun lige samles, og IKKE æltes ! lidt som når man laver et Sodabread.
Hviletid:
Det er meget vigtigt at man overholder hviletiden på køl, således at melet opsuger mest mulig væske, vi har haft ok resultater ned til 12 timer,.
Deling af dejen:
Man kan med stor fordel dele dejen i tre lige store kugler, inden den sættes på køl. Herved sparer man igen på håndteringen, når dejen skal formes inden udrulning.
Så prøv at bage dem, de smager helt fantastisk !!!

Oreo lagkage

Denne lækre Oreo lagkage lavede jeg til min dejlige familie på min fødselsdag, jeg blev den anbefalet og fandt den på Lottes opskrifter

Den er utrolig lækker, men man kan, som Lotte også skriver, kun spise et enkelt stykke, så det er en kage der rækker til mange gæster eller til flere dage 🙂

Bund: Ca. 1 1/2 pakke alm Oreo-kiks, ca. 100 g smør

Cremefyld: 1 pakke Philadelphia, 2,5 dl flormelis, 2 dl piskefløde

Chokolademousse: 100 g mørk chokolade, 3 pasteuriserede æggeblommer, 2 spsk sukker, 2 pasteuriserede æggehvider, 1,5 dl piskefløde, Ca. 1/2 pakke Oreo-kiks

Øverst på lagkagen:

  1. 1,5 dl piskefløde, knuste Oreo-kiks i et fint mønster eller brugt til at skrive OREO, måske mini-Oreokiks, hindbær eller lign.

Bund:

  1. Smelt smør og blend kiksene (så fint som muligt).
  2. Bland det smeltede smør og de blendede Oreokiks og hæld kikseblandingen i bunden af en springform.
Cremefyld:
  1. Sæt på køl og gå dernæst i gang med chokolademoussen.
  2. Pisk piskefløden til flødeskum i en skål for sig – og pisk dernæst flormelis og Philadelphia cremet i en anden skål.
  3. Vend flødeskummet med Philadelphia-cremen og smør blandingen udover kiksebunden.
Chokolademousse:
  1. Tag 50 g af chokoladen og smelt den i et vandbad.
  2. Tag den smeltede chokolade af varmen og smelt/rør resten af chokoladen i (gerne hakket i forvejen).
  3. Rør sukker og æggeblomme i chokoladen.
  4. Pisk hvider og fløde stift hver for sig – og vend først flødeskum, dernæst æggehvider i blandingen.
  5. Bland forsigtig chokolade moussen med knuste Oreo-kiks og hæld moussen over kagen. Sæt på køl.
Øverst på lagkagen:
  1. Pisk tilsidst flødeskum og smør et tyndt lag på toppen af kagen for at få kagen til at se flot ud.
  2. Sæt på køl til dagen efter og pynt kagen inden servering.