Kartoffel og -aspargessalat (6 portioner)

600 g nye danske kartofler, 25-30 friske grønne asparges, grofthakket bredbladet persille

Dressing: 12 tsk solsikkeolie, 3 tsk dijonsennep, 6 tsk vineddike, 3 tsk sukker, salt og peber

  1. Skrab kartoflerne, kog dem møre i letsaltet vand og afkøl dem.
  2. Knæk den træede del af aspargesene, kog dem i 2 minutter i saltet vand, tag dem op og afkøl dem.
  3. Rør dressingen sammen.
  4. Skær kartoflerne i skiver og aspargesene i mindre stykker.
  5. Ved kartofler og asparges i dressingen og pynt med den bredbladede persille.

Print denne post Print denne post

Krydderkartofler med brunchpølser

500 g små nye kartofler, salt, 500 g gode brunchpølser, 25 g oliemargarine, 1-2 spsk. frisk oregano, 1 dl bredbladet persille

Skrub  de nye kartofler, og kog dem møre i letsaltet vand i 12-15 minutter. Køl kartoflerne lidt af, og halver dem efterfølgende. Skær pølserne i 2 cm´s stykker, og rist dem på panden i oliemargarine med oregano i ca. 2 minutter. Tilsæt kartoflerne, og rist retten i endnu 2 minutter. Pynt de varme krydderkartofler og pølser med skyllet, grofthakket bredbladet persille.

Print denne post Print denne post

Kærnemælkspandekager

Pandekager: 300 g mel, 4 spsk sukker, 4 tsk bagepulver, 1 tsk groft salt, 6 spsk olie, ¼ liter kærnemælk, 2 dl mælk, 2 æg, oliemargarine til stegning

Tilbehør: ahornsirup

  1. Bland mel, sukker, bagepulver og salt.
  2. Pisk olie, kærnemælk, mælk og æg sammen i en anden skål.
  3. Bland vådt i tørt og rør indtil dejen er jævn.
  4. Opvarm panden til jævn varme.
  5. Steg pandekagerne i oliemargarine.
  6. Lav hver pandekage af ca. ½ dl dej.
  7. Når overfladen er fyldt med bobler, vendes pandekagen med en palet.
  8. Pandekagerne skal være gyldne på overfladen.
  9. Pandekagerne holdes lune indtil servering med ahornsirup.

Print denne post Print denne post

Ovnæggekage med forårsløg og bacon

150 g bacontern, 6 forårsløg i tynde ringe, 4 æg, ½ dl fløde, 1/4 tsk groft salt, friskkværnet peber, 25-50 g revet ost

Pynt: 4 blommetomater skåret i halve

Kom baconternene på en kold pande. Steg først i ca. 2 minutter ved kraftig varme og derefter ca. 6 minutter ved jævn varme. Skru igen op på kraftig varme, tilsæt forårsløgene og steg i ca. 2-3 min. Dryp fyldet af i en si.

Pisk æg med fløde, salt og peber. Fordel bacon/forårsløg og porrer i 4 smurte kokotter/ovnfaste portionsskåle. Hæld æggeblandingen over og drys med ost. Bag æggekagerne midt i ovnen – i ca. 10 minutter ved 200°. -til den er gylden. Pynt med halve blommetomater inden servering.

Print denne post Print denne post

Status på den lille have på Æblesvinget

Vores lille have på Æblesvinget har måttet lide gevaldigt under mit intense forsøg på at få taget et kørekort inden sommerferien. Så derfor er der ikke sket så forfærdeligt meget på matriklen 🙁 slet ikke i forhold til den lange liste jeg kreerede i starten af sæsonen. Min kære husbond har været flink til holde græsset nogenlunde nede og maset lidt med skvalderkålen og tilsyneladende fortrængt den på flere steder…og det er jo et dejligt fremskridt.

Nu nærmer Sct. Hans sig jo med hastige skridt….og det betyder at vi den kommende søndag skal have klippet hæk…mange meter hæk…også selv om der er lovet lidt regnvejr.

Lang ligusterhæk

Der er dog meget der heldigvis bliver godt, selv om det skal passe sig selv.  Der er nemlig masser af bær på mine frugtbuske og æbletræerne ser også ud til at bære en del. Det betyder jo, at mange timer i efteråret allerede er booket i kalenderen til at sylte og henkoge. Hyggeligt, hyggeligt, hyggeligt, med sådanne nogle farmor/mormorsysler.

Vi har også endeligt besluttet at huset på vores lille grund først bliver bygget næste forår…..og vi har fået fyret op under den søde morfar, så han synes at se frem til at hjælpe os med projektet. Vi ligger stadig meget op af at ønske os det først tegnede.  Kolonihavehusbyggeriet skal rigtig endevendes til efteråret/vinter, så der kan blive sørget for byggetilladelse, købes materialer og laves målfaste tegninger i god tid. Vi regner med at starte så småt sådan cirka midt i Marts 2010 på selve byggeriet. Vi graver måske nok af og udjævner de værste højdeforskelle på grunden i det sene efterår, så er det jo hurtigere at komme igang til foråret.

Uge 24, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Jeg er til tema-aften med mit arbejde, og selv om det kun er godt en måned siden vi fik det sidst, så har husbond og børn bedt om

Tortillas/tacoskaller med oksekødsfyld og hurtig guacamole måske nok uden guacamolen

Tirsdag:

Italiensk tomatsuppe med ciabatta

Onsdag: Fodbold med den lille prins, prinsessen skal aktiveres imens der spilles og Husbonden er på tur i det jyske, så vi ender nok på nogle sandwiches med grovtoast og selvvalgt pålæg, men et forslag til andre kunne være:

Frikadellesandwiches med grøntsagsstave

Torsdag: Køretimer efter arbejde så nem mad denne dag (ingen opskrift)

Vi griller lidt forskellige pølser og får lidt grønsagsstave/blandet salat og nye kogte kartofler til

Fredag:

Pasta med kødboller i flødetomatsauce og hvidløgsbrød

Lørdag: Victoria må denne dag vælge, hvad vi skal have at spise, og det sker nok først lørdag morgen, så man kan jo i stedet, for at vente på hendes valg, prøve

Kalkunsteg i appelsinsauce med hasselback-kartofler og blandet salat

Søndag:

Laks i folie med nye kartofler, hvidløgs-ingefærflutes og marineret squash

Pasta og kødboller i flødetomatsauce

150 g bacon i skiver, 400 g tørret pasta, 3-4 porrer skåret i tynde ringe a´ ca. ½ cm, 3 tomater i grove tern

Kødboller: 300 g hakket kalv og flæsk, 2 spsk hvedemel, ½ tsk salt, friskkværnet peber, 25 g oliemargarine til stegning

Sauce: ¼ liter madlavningsfløde, 2hakkede fed hvidløg, 1 tsk  salt, friskkværnet peber,(ca. 200 g)

Sprødsteg baconskiverne,  lad baconen dryppe af på fedtsugende papir og del det i mindre stykker.

Kødboller: Form med en spiseske det hakkede kød til 24 små kødboller. Bland mel, salt og peber og rul kødbollerne deri. Steg kødbollerne i oliemargarinen i ca. 2 minutter ved kraftig varme og derefter ca. 3 minutter ved jævn varme – ryst evt.  panden, så de bliver stegt på alle sider. Tag kødbollerne af og hold dem varme.

Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Tilsæt porrer, når der er ca. 4 minutter tilbage af kogetiden. Dryp pasta og porrer godt af.

Bring fløde, hvidløg, salt og peber i kog. Vend pasta, porrer og tomat i fløden  Smag til med salt og peber.

Kom pasta og grønsagssauce i et fad og fordel kødboller og bacon henover lige inden servering.

Print denne post Print denne post

Madplaner og opskrifter og chit-chat