Kategoriarkiv: Desserter

Næppe sundt, men godt for sjælen !

Hasselnøddebund med flødeskum og bær

Opskrift fundet på Lottesopskrifter

1 kage til ca. 6 personer

Bund:150 g hasselnødder, 150 g sukker, 150 g smør, 3 spsk mel, 3 spsk piskefløde

Topping: Ca. 2 dl Piskefløde, Fx Jordbær,hindbær, blåbær og/eller Brombær, 1 tsk vanilje, revet mørk chokolade

Bund:

  1. Hak nødderne groft og bland alle ingredienserne sammen i en gryde.
  2. Varm forsigtigt gryden op og rør sammen til alt er blandet godt og smeltet helt.
  3. Læg bagepapir i en springform og hæld massen i.
  4. Bag bunden ved 175 grader, alm ovn i ca. 17-18 min (ikke længere, så bliver den for hård). Bunden er ikke stivnet efter de 18 min, men gør det, når den køler af i springformen.
  5. Når den er helt kølet af (det tager lidt tid) kan du smøre fyldet på og pynte.

Topping:

  1. Pisk fløden til skum og hak halvdelen af bærerne og vend dem i flødeskummet sammen med vanilje.
  2. Pynt kagen med resten af bærerne og riv godt med chokolade hen over eller hak chokoladen i grove stykker og fordel udover.

Tip: Lav nøddebunden i forvejen fx om formiddagen og læg først flødeskummet over bunden lige inden servering. Du kan også lave nøddebunden dagen i forvejen.

Print denne post Print denne post

Tykke grove pandekager

Opskrift fundet på Arla.dk

2 æg, 2 dl skummetmælk eller kærnemælk, 60 g havregryn (ca. 1 dl)
80 g hvedemel (ca. 1¼ dl), ½ tsk fint salt, 1 tsk bagepulver, 1 tsk sukker, 10 g smør til stegning

Tilbehør:  ½ frisk ananas, ½ dl ahornsirup

  1. Del æggene og pisk æggeblommerne sammen med skummetmælk.
  2. Vend havregryn sammen med hvedemel, salt, bagepulver og sukker.
  3. Pisk æggehviderne stive og vend dem i mælkeblandingen skiftevis med melblandingen.
  4. Bag ca. 12 små pandekager af ca. ½ dl. dej pr. portion i en slip-letpande i en anelse smør.
  5. Bag dem ved jævn til svag varme ca. 6 min. i alt – vend af og til.
  6. Hold pandekagerne varme indtil servering.

Tilbehør:

  1. Skræl ananas og skær den ud i smalle trekanter fjern midterstrengen.

Server de lune pandekager med ananas og ahornsirup til brunch eller mellemmåltid.

Print denne post Print denne post

Verdens bedste vafler

Denne opskrift skulle været kåret til Verdens bedste…..i Norge 🙂 den er fundet på www.familiejournal.dk

2 æg, 1 dl sukker, 2 dl kærnemælk, 1½ dl vand, 350 g mel, 1 tsk. bagepulver, ½ tsk. natron, 1 tsk. kardemomme, 125 g smeltet smør

Tilbehør: vanilleis og syltetøj eller flødeskum og rårørte blåbær

  1. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.
  2. Rør kærnemælk og vand i og bland de tørre ingredienser.
  3. Rør melblandingen i væsken til en jævn dej uden klumper.
  4. Lad dejen hvile i ca. 15 min.
  5. Rør smeltet smør i og bag dine vafler.
Print denne post Print denne post

Panna Cotta med jordbær

En lidt lettere version

Opskrift fundet i AltforDamerne nr. 21/2010

4 dl minimælk, 1 dl fløde 9%, kornene af 1 vanillestang, 50 g rørsukker, 2 spsk flydende honning, 4 blade husblas, 250 g jordbær, 1 spsk revet skal af en økologisk lime

  1. Kom mælk, fløde, vanillekorn og – stang i en gryde med sukker og honning.
  2. Varm det hele op under omrøring til kogepunktet, og rør til sukkeret er helt smeltet.
  3. Læg husblasen i blød i koldt vand ca. 10 minutter, knug vandet afm og smelt den i den varme mælkeblanding.
  4. Rør til husblasen er helt opløst.
  5. Sigt mælkeblandingen over i 4 glas, og stil dem koldt et par timer – evt. natten over.
  6. Pynt med jordbær og revet limeskal ved servering.

 

Print denne post Print denne post

 

Tarte Tartin

Tror det er en opskrift fundet i et Hendes Verden for nogle år siden

1-2 kg smagfulde æbler som Cox Orange el lignende, 1 vanillestang, 150 g sukker, 100 g smør, 250 g butterdej (købt færdig og udrullet)

Eller lav din egen dej: 225 g mel, 1 spsk sukker, 1 nip salt, 125 g smør i tern, 2 spsk cremefraiche.

Dej:

  1. Vend mel, sukker, og salt i en skål.
  2. Smuldr smørret i melblandingen, og saml hurtigt dejen med cremefraiche.
  3. Læg den på køl i ½-1 time
  4. Rul dejen ud på en melet bordplade – så er den klar til at komme over tærten.

Tærte:

  1. Skræl æblerne, skær dem i halve og fjern stilk og kernehus,
  2. Skrab kornene af vanillestangen, og bland dem med sukker. S
  3. kær smørret i tern, læg det i bunden af en spring- eller bageform og drys med vanillesukkeret.
  4. Fordel æblerne ovenpå i et smukt mønster, de skal stå meget tæt, med ydersiden nedad mod smør og vanillesukker.
  5. Sæt formen i ovnen 1 time ved 140 grader.
  6. Tag tærten ud, dæk den med butterdej, sørg for at stoppe den godt ned langs formens inderside.
  7. Sæt tærten i ovnene igen ved 160 grader i 1 time ELLER ved  200 grader i 25 minutter.
  8. Vend tærten ud på et serveringsfad, forsigtigt, da æbler og karamelsauce er meget varme.
  9. Server tærten lun med cremefraiche eller vanilleis.
Print denne post Print denne post

Appelsinfromage

(6 pers.)

5 blade husblas, 4 past. æggeblommer, 100 g sukker, 1½ tsk revet økologisk appelsinskal, 1½ dl appelsinsaft, 3 past, æggehvider,
3 dl fløde, evt, halve udhulede appelsinskaller til servering,

Pynt: revet økologisk appelsinskal, høvlede spåner af mørk chokolade, flødeskum af ca. 1 dl fløde

  1. Sæt husblasen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
  2. Pisk æggeblommer og sukker godt, til det er cremet, og tilsæt den revne appelsinskal og 1 dl af appelsinsaften.
  3. Tag husblasen op med det vand, der hænger ved bladene, og smelt den over vandbad.
  4. Lad husblasen køle lidt af til det er fingervarmt.
  5. Rør ½ dl appelsinsaft i husblasen.
  6. Tilsæt nu lidt af æggemassen og rør godt.
  7. Hæld nu blandingen i en tynd stråle i æggemassen, mens der røres grundigt.
  8. Pisk æggehvider og fløde stift, hver for sig.
  9. Når æggeblandingen begynder at stivne lidt, vendes først de piskede æggehvider forsigtigt i.
  10. Derefter vendes flødeskummet deri , ligeledes forsigtigt.
  11. Hæld fromagen i en skål, portionsglas eller de udhulede appelsinskaller.
  12. Stil fromagen på køl i minimum et par timer.
  13. Før servering pyntes med revet appelsinskal, høvlet mørk chokolade og flødeskum.
Print denne post Print denne post

Hjemmelavet vanillesirup

Fundet i SpiseLiv ( et tillæg til Boligliv 10/2014)

Korn af 2 vanillestænger, 2 dl vand, 200 g sukker

  1. Flæk vanillestængerne, og skrab kornene ud.
  2. Kom vanillekorn, stænger vand og sukker i en gryde og kog op.
  3. Lad det koge ved svag varme uden låg i ca. 10 minutter, til lagen tykner en smule.
  4. Afkøl siruppen og hæld på glas.
Print denne post Print denne post

 

Minipandekager med hytteost

Fundet i SpiseLiv ( et tillæg til Boligliv 10/2014)

ca. 10 stk.

2 æg, 1½ dl kærnemælk, 100 g hytteost, 60 g havregryn, 80 g mel, ½ tsk salt, 1 tsk. bagepulver, 2 spsk sukker, smør til stegning.

  1. Del æggene, og pisk æggeblommer sammen med kærnemælk og hytteost.
  2. Bland havregryn med mel, salt, bagepulver og sukker.
  3. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i mælkeblandingen sammen med melblandingen.
  4. Rør dejen jævn og ensartet.
  5. Smelt smør på en pande, og bag små pandekager af dejen. Bag pandekagerne i ca 4-5 minutter på hver side ved jævn varme.
  6. Server pandekagerne med sirup.
Print denne post Print denne post