Appelsinfromage

(6 pers.)

5 blade husblas, 4 past. æggeblommer, 100 g sukker, 1½ tsk revet økologisk appelsinskal, 1½ dl appelsinsaft, 3 past, æggehvider,
3 dl fløde, evt, halve udhulede appelsinskaller til servering,

Pynt: revet økologisk appelsinskal, høvlede spåner af mørk chokolade, flødeskum af ca. 1 dl fløde

  1. Sæt husblasen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
  2. Pisk æggeblommer og sukker godt, til det er cremet, og tilsæt den revne appelsinskal og 1 dl af appelsinsaften.
  3. Tag husblasen op med det vand, der hænger ved bladene, og smelt den over vandbad.
  4. Lad husblasen køle lidt af til det er fingervarmt.
  5. Rør ½ dl appelsinsaft i husblasen.
  6. Tilsæt nu lidt af æggemassen og rør godt.
  7. Hæld nu blandingen i en tynd stråle i æggemassen, mens der røres grundigt.
  8. Pisk æggehvider og fløde stift, hver for sig.
  9. Når æggeblandingen begynder at stivne lidt, vendes først de piskede æggehvider forsigtigt i.
  10. Derefter vendes flødeskummet deri , ligeledes forsigtigt.
  11. Hæld fromagen i en skål, portionsglas eller de udhulede appelsinskaller.
  12. Stil fromagen på køl i minimum et par timer.
  13. Før servering pyntes med revet appelsinskal, høvlet mørk chokolade og flødeskum.
Print denne post Print denne post