Hvor er det bare fantastisk at putte sine børn i bilen, køre 5 kvarter mod nord og besøge gode venner 🙂 til en lækker påskefrokost.
Skærtorsdag var vi en tur i Espergærde, hos to fantastiske voksne og 3 lige så fantastiske børn….De store børn falder bare i hak fra vi træder ind ad døren, og Valdemar fik sig en ny veninde for livet, han blev ganske forgabt i mindstepigen…..og det synes at være gengældt.
Vi havde en dejlig tur i skoven med de 4 mindste ( de store piger var i stedet en tur på skolen 🙂 )
Valdemar så skovens “suttetræ” til alle de sutter, der ikke længere skulle bruges….. han var en kende skeptisk og mente ikke, at det endnu var tid til at hans sutter skulle derop og hænge.