Opskrift fundet i “Jul” af Camilla Plum
125 g sukker, 125 g honning, 125 g mørk chokolade 70%, 125 g smør
Kom det hele i en tykbundet gryde, og kog det langsomt sammen, til chokoladen er smeltet. Skru op for varmen og rør rundt, indtil karamelmassen når 115 grader på sukkertermometeret, eller til en lille del af massen kan formes til en blød kugle, så er den klar. Hæld karamelmassen i en smørsmurt form og lad den afkøle lidt. Når den er kølet lidt af, skærer man massen ud til karameller, og lader dem derefter køle helt af. Karamellerne er bløde, seje og lidt klistrede, så det er en god ide at pakke dem enkeltvis i vokset papir.