Snart 29 uger henne…..

Ja det er jo ikke meget jeg har fået skrevet om den eller fantastiske baby-på-vej-situation vi jo render rundt i herhjemme.

Men vi nyder det, nu hvor kvalmen er forsvundet og maven vokser støt og roligt uden at det giver andre problemer. Altså lige bortset fra pænt mange plukveer !!!!!

Uge 21

Jeg er jo blevet scannet et par gange. Mellem jul og nytår var det nakkefoldsscanningen og i vinterferien var det så misdannelsesscanningen…..begge med fine resultater, så nu er der endnu mindre at bekymre sig om.

Valdemar UL

Valdemar UL

Børnene glæder sig, og det er jo dejligt, de er jo 9 og 6 år, så de har allerede fanget, at det betyder, at der skal ske lidt forandringer herhjemme, men det tager de egentlig ret let på….og jeg forsøger også at nedtone forandringerne lidt, der er jo ikke grund til at tage sorgerne på forskud…vel!!!

Nu tumler vi med navne og tjekker så småt op på hvad vi skal have investeret i, da nogle ting jo er blevet lidt uddaterede siden sidst 🙂

Valdemar før-fødsel

Vi knokler også med at finde en løsning på kontoret, der skal flyttes i kælderen, så den lille spire kan få sit eget værelse på 1. sal som alle os andre.