Rejesalat

3 dl pillede rejer, ½ agurk i små tern, 2 spsk hakket purløg, 2 spsk citronsaft, 4 spsk cremefraiche, 4 spsk mayonaise. salt og friskkværnet peber

  1. Hak halvdelen af rejerne, og vend dem med de hele rejer, agurk og purløg.
  2. Bland citronsaft, mayonnaise og cremefraiche, og vend det hele sammen.
  3. Smag til med salt og peber.
  4. Serveres på ristet brød eller i en lækker croissant
Print denne post Print denne post

 

Sommersalat med laksespyd og mormordressing

Laksespyd: 4 laksebøffer uden skind og ben, olivenolie til pensling, salt og friskkværnet peber, saften af 1 citron

Dressing: 1 dl fløde 38%, saften af 1 ciron, 2 tsk sukker, peber

Salat: 2 hjertesalat, 200 g ærter i bælg eller 120 g edamamebønner, 1 bundt grønne asparges, 300 g kogte kartofler, 1 bundt purløg

Laksespyd:

  1. Skær laksen igennem på langs, så du får 8-12 stykker i alt afhængigt af tykkelsen på bøfferne.
  2. Træk laksen på spyd,
  3. Pensl med olivenolie og krydr med salt og peber.
  4. Læg spydene på en varm grill, og grill dem 2 minutter på hver side.
  5. Tag spyddene af grillen, og pres citronsaft over

Dressing:

  1. Rør fløden til den tykner en smule.
  2. Tilsæt citronsaft, og rør.
  3. Tilsæt sukker og peber og rør igen

Salat:

  1. Skyl salaten, og del den i blade.
  2. Bælg ærterne eller skyl edamamebønnerne.
  3. Knæk den nederste træede del af aspargsene, og damp dem i 1 minut i saltet vand.
  4. Halver kartoflerne.
  5. Klip purløget.
  6. Vend salat, kartoflerærter/edamamebønner, asparges og purløg,
  7. Dryp lidt af dressingen over, og kryder med salt og peber.
  8. Server
Print denne post Print denne post

Uge 29, 2020

Mandag:  Lakolk strand

Grille hvidløgspølser, pølser med tomat/ost  og almindelige grillpølser , dertil kartoffelsalat, rissalat og pølsebrød

Tirsdag: Tur til Ribe – heksemuseum

Kylling med marrokansk krydderi,  rissalat, blandet grønt, og pitabrød

Onsdag:  Tur til Esbjerg

Restaurant eller takeout – hvad Rømø eller fastlandet  byder på

Torsdag: 

Paneret frisk fisk med enten rugbrød, remoulade og citron eller med pommes frites nye kartofler og persillesauce

Fredag:   

Boller i Karry fra farmor – prøv  Paella med nordisk islæt

Lørdag: turen går hjemad

? –  vi finder på noget nemt, når vi kommer hjem fra Rømø 🙂

Søndag: Formel 1 med Morfar

Rødvinskogt mørbrad med salt/peberstrips-kartofler og dampet broccoli

Urtepaneret torsk med blomkålsgratin

Urtepaneret torsk: 2 håndfulde bbredbladet persille, 1 håndfuld kørvel, 2 fed hvidløg, ½ tsk salt, 2½ dl pankorasp, 300 g torskefilet, 1 dl mel, 1 æg, smør og olivenolie til stegning

Blomkålsgratin: ½ blomkål, 25 g smør, 1½ spsk mel, 2 dl mælk, 1 tsk dijonsennep, ½ tsk salt, ½ tsk friskkværnet peber, 1 nip muskatnød, 2 æg

Urtepaneret torsk:

  1. Hak persille, kørvel og hvidløg fint. bland det med salt og pankorasp.
  2. Tag 2-3 spsk af urteraspen fra til blomkålsgratinen.
  3. Skær torsk i portionsstørrelser, og vend dem i mel, æg og til sidst urteraspen.
  4. Steg de panerede fiskestykker gyldne i en blanding af smør og olie på en pande i ca 5-6 minutter.

Blomkålsgratin:

  1. Skær blomkål i mindre buketter.
  2. Damp stykkerne 3-4 minutter i letsaltet vand.
  3. Smelt smør i  en tykbundet gryde.
  4. Pisk mel i og tilsæt derefter mælken til opbagningen – Rør grundigt.
  5. Tag gryden af varmen og tilsæt sennep, salt,peber og muskatnød – rør grundigt.
  6. Del æggene i blommer og hvider.
  7. Rør æggeblommerne  i gryden – et ad gangen.
  8. Vend blomkål i .
  9. Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i blomkålsmassen.
  10. Hæld gratinen i et smurt ildfast fad eller 4 små portionsfade.
  11. Drys overfladen med urterasp, og bag gratinen ved175 grader varmluftsovn i ca. 30 minutter.
Print denne post Print denne post

 

Briochebrød (pølsebrød / burgerboller)

18 pølsebrød eller 15 burgerboller

1 kg mel + lidt ekstra, 1 spsk salt, 100 g sukker, 25 g gær, 4 æg, 450 g blødt smør, 1 dl koldt vand, 2 dl kold mælk, 1 æg til pensling, (4 spsk sesamfrø)

  1. Bland mel, salt og sukker i en skål, og smuldr gæren heri.
  2. Rør æg i , og ælt sammen med smør, brug røremaskine med dejkrog hvis muligt.
  3. Bland vand og mælk, og tilsæt halvdelen til dejen.
  4. Lad røremaskinen køre på lav hastighed i 5 minutter.
  5. Tilsæt derefter resten af mælkeblandingen til dejen er blød og smidig.
  6. Øg derefter hastigheden på røremaskinen  og lad den køre 10 minutter.
  7. Dæk dejen med film, og sæt den i køleskabet natten over.
  8. Slå dejen ned, og læg den på et godt meldrysset bord.
  9. Form pølsebrød eller burgerboller, og lad dem efterhæve til dobbelt størrelse på en bageplade med bagepapir.
  10. Pensl med sammenpisket æg og drys evt med sesamfrø.
  11. Bag brødene ved 180 grader i ca 8-10 minutter.
  12. Brødene er fryseegnede.
Print denne post Print denne post