Kategoriarkiv: Hovedret svinekød

Mørbrad/kartoffelspid

400 g mørbrad, 5 rosmaringrene, 10 nye kartofler

Marinade: 3 spsk olivenolie, saften af 1/2 citron, salt, friskkværnet peber

  1. Træk bladene af rosmaringrenene, så der kun er en lille “dusk” tilbage i toppen. (gem bladene)
  2. Læg grenene i vand i mindst 1/2 time, hak rosmarinbladene ( 1 spsk færdighakket).
  3. Kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 12 minutter og lad dem dampes tørre, når vandet er hældt fra.
  4. Befri mørbraden for sener og hinder og skær kødet i 4 cm store tern (ca 16 stykker). Sæt skiftevis kartofler og kød på rosmaringrenene.
  5. Rør ingredienserne til marinaden godt sammen, del marinaden i 2, pensl spiddene og drys med salt og peber. Grill spiddene direkte over middel varme i ca. 15 minutter.
  6. Når halvdelen af stegetiden er gået vendes spiddene og pensles igen med anden del af marinaden ( med en ren pensel).
  7. Serveres evt. med citronbåde.

Print denne post Print denne post

Chilideller med tomatsalsa og ris

Chilideller: 400 g hakket kalv/flæsk, 2 dl skyllet og kogt bulgur (kogning i 10 minutter, overskydende vand sies fra), 4 finthakkede skalotteløg, 1 rød finthakket chili, 1 æggehvide, 2 spsk mælk, mel til farsen hænger sammen, salt og peber

Tomatsalsa: 250 g modne tomater, 1/2 finthakket løg, 1/2 dl sukker, 1 spsk eddike, 1/4 tsk chilipulver, 1/2 fed finthakkethvidløg, 1/2 spsk olie

Ris: 4 dl ris kogt efter anvisningen på pakken

Chilideller:

  1. Rør farsen sammen at alle ingredienserne nævnt ovenfor, form frikadellerne og læg dem på et stykke bagepapir.
  2. Steg chilidellerne i ovnen ved 200 grader i ca. 20-30 minutter, afhængig af størrelse.

Tomatsalsa:

  1. Skold tomaterne i 10 sekunder i en gryde med kogende vand.
  2. Flå tomaterne straks og fjern kernerne. (gem dette).
  3. Skær tomaterne i tern og blend kernerne fint (må ikke blive for tynd).
  4. Bland tomater og blendede kærner og tilsæt løg, sukker, eddike, chili, hvidløg og olie.
  5. Smag til.

Print denne post Print denne post

Spinatsuppe med lynstegte svinekødsstrimler

300 g skinkeschnitzler af inderlår, 200 g frisk spinat, ¼ blomkål, 3 gulerødder, 1 spsk olie, 1 l optøet hønsekødssuppe fra frost uden urter/ hønsebouillon, 100 g ægnudler, 1-2 spsk sojasauce, peber

Tilbehør: Grovboller med spinat og hytteost

  1. Rens spinaten for grove stilke og skyl spinaten for jord.
  2. Skyl og rens blomkålen og skær den i små buketter.
  3. Skær evt. stokken i tern. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver, og skær derefter hver skive til en blomst.
  4. Kog ægnudlerne som oplyst på pakken og dryp dem godt af.
  5. Skær skinkeschnitzlerne i meget tynde strimler, dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt.
  6. Varm halvdelen af olien op og steg halvdelen af kødet ved kraftig varme, lad kødet danne skorpe, inden det vendes og vend kødet hele tiden i 1½ minut.
  7. Tag kødet op på en tallerken.
  8. Gør det samme med den anden halvdel af olien og kødet.
  9. Svits blomkål og gulerødder i ca. 1 minut.
  10. Tilsæt suppen og varm den op.
  11. Tilsæt spinaten.
  12. Kog suppen i gemmen i 1-2 minutter.
  13. Tilsæt kød og ægnudler og varm suppen igennem igen.
  14. Smag til med sojasauce og peber.

Print denne post Print denne post

Skinke med aspargessauce, hvide kartofler og dampet grønt

Skinke: 1 lille skinke (ca. 1 kg)

Kartofler: ca 800-1000 g skrællede kartofler

Sauce: ½ L Karolines Køkken Hvid Mælkesauce, 1 glas slikasparges, salt, peber, evt. Maizena til at jævne med

Grønsager: 200 g små gulerødder i halve, 300 g fine ærter

Skinke: Kog skinken efter anvisningen på pakken.

Kartofler: kog kartoflerne til de er møre.

Sauce: Hæld vandet fra aspargsene, og gem det til senere. Skær aspargesene i små stykker. Kom mælkesaucen i en tykbundet gryde og bring den i kog under konstant omrøring, tilsæt aspargesvandet, krydr med salt og peber. Jævn evt. saucen med lidt Maizena og tilsæt så aspargesstykkerne under forsigtig omrøring og varm saucen godt igennem.

Grønsager: kog/blancher grøntsagerne efter smag når skinke, sauce og kartofler mangler nogle få minutter af deres tilberedningstid.

Print denne post Print denne post

Stegte jasminris med soyamarineret svinekød

400 g kogte kolde jasminris, 400 g svinekød i store strimler, 8 snittede forårsløg, frisk basilikum, olie til stegning

Marinade: 2 spsk honning, 2 snittede fed hvidløg, 2 snittede chili, 2-3 spsk god soya, salt og friskkværnet peber

  1. Rør marianaden sammen.
  2. Læg det strimlede svinekød i marinaden i ca. 1 time.
  3. Tag herefter kødet op af marinaden, og rist det i lidt olie.
  4. Tilsæt forårsløg og lad dem riste med i 4-5 minutter.
  5. Tilsæt de kolde ris og varm dem igennem under forsigtig omrøring.
  6. Efter ca. 1 minut tilsættes basilikum efter smag og evt. lidt af marinaden.
  7. Krydr med salt og peber og sørg for at retten er gennemvarm inden servering.
Print denne post Print denne post

Pastasalat med sprød parmaskinke

Pastasalat: 300 g broccolibuketter, 4 små gulerødder,i tynde stave, 160 g tørret fuldkornspasta, 6 soltørrede tomater, 1-2 tsk revet citronskal citron, 1-2 fed hvidløg, salt og peber

Parmaskinke: 8 skiver parmaskinke

Pastasalat:

  1. Ordn grønsagerne.
  2. Kog pastaen, og i de sidste 5 minutter af kogetiden koges broccoli og gulerodsstave med.
  3. Afdryp pasta og grøntsager i en si.
  4. Smag til med soltørrede tomater i strimler, 1-2 tsk groftrevet citronskal, finthakket hvidløg, salt og peber.

Parmaskinke:

  1. Læg parmaskinken på en varm pande og steg den sprød eller læg den på bagepapir på en bageplade og sæt den i ovnen ved 225 grader, til den er sprød.

Anret og server med ex 500 g  AMO´s Grove ciabatta flutes (brødblanding).

Print denne post Print denne post

Sort Gryde

800 g mørt oksekød, 25 g oliemargarine, 2 tsk groft salt, friskkværnet peber, 2 dl vand, 2 tsk pulverkaffe, 4 dl piskefløde eller madlavningsfløde, 2 dl alm. tomatpuré eller 70 g konc. tomatpuré, ½ dl snaps

Kartoffelmos: se Kartoffelmos

  1. Skær kødet i strimler, ca. 1*4 cm.
  2. Opløs kaffepulver i vandet
  3. Del kødet i to portioner og svits hver portion for sig i oliemargarinen.
  4. Rist tomatpuré af i gryden og tilsæt kød, salt, peber, kaffepulver oprørt i vand, fløde og snaps
  5. Kog under låg ved svag varme i ca. 1 time.
  6. Smag til med salt, peber og evt. mere puré.
Print denne post Print denne post