400 g mørbrad, 5 rosmaringrene, 10 nye kartofler
Marinade: 3 spsk olivenolie, saften af 1/2 citron, salt, friskkværnet peber
- Træk bladene af rosmaringrenene, så der kun er en lille “dusk” tilbage i toppen. (gem bladene)
- Læg grenene i vand i mindst 1/2 time, hak rosmarinbladene ( 1 spsk færdighakket).
- Kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 12 minutter og lad dem dampes tørre, når vandet er hældt fra.
- Befri mørbraden for sener og hinder og skær kødet i 4 cm store tern (ca 16 stykker). Sæt skiftevis kartofler og kød på rosmaringrenene.
- Rør ingredienserne til marinaden godt sammen, del marinaden i 2, pensl spiddene og drys med salt og peber. Grill spiddene direkte over middel varme i ca. 15 minutter.
- Når halvdelen af stegetiden er gået vendes spiddene og pensles igen med anden del af marinaden ( med en ren pensel).
- Serveres evt. med citronbåde.