Kategoriarkiv: Tøse sniksnak

…og så sagde han… ej det gjorde hun bare ikke… nej hvor billigt…

Så er værelset klar

Så er Valdemars værelse klar til at modtage den lille prins. Vi har prøvet kræfter med wallstickers fra www.dimaria.dk og www.the-wall-company.com/da .

billede

Det var ikke så svært…..så nu er der skyer, fly og helikoptere opsat på alle vægge og det matcher den fine puslepude fra Gaia&Co. Jeg bliver nok nød til at købe sengetøjet med Helikoptere også fra Gaia&Co 🙂

Billede

…..og vi venter…..og venter…..

3 uger til termin…..

Uge 38 med Valdemar
Så er der 3 uger til termin, puha, han er også ved at være lidt tung at slæbe rundt på 🙂 I sidste uge sagde de kyndige at han allerede vejer over 3000 g, så han må gerne holde lidt igen med kcal.-indtaget 🙂 Mon ikke han dukker op før tid….jeg har mine bange anelser 🙂
Han sidder lige på maven, som jo så derfor er voldsomt i vejen nu, der er ikke plads til mad og det er svært at få vejret, man kan ikke sidde ordentligt oprejst, at finde en god liggestilling er heller ikke det nemmeste, og værst af alt, jeg kan ikke nå ting på gulvet…..og tro mig hos os ligger der meget på gulvet 🙁 Forsøger at få synderne til at samle tingene op, når jeg ser de har overset noget, men man kommer jo til at gale som en komandusen hele tiden…..og det kan hverken de andre eller jeg holde ud.
Nu er jeg jo i gang med den sidste redebygning….Eller Jesper er, for jeg er jo desværre stadig en del hæmmet af plukveer og den store mave. Nu er værelset den rigtige farve, vuggen er ordnet, tøjet er vasket og lagt på plads, der er fikset madrasser til lifte og barnevogne, og puslebordet er sat op og klargjort. Og ikke mindst, er der masser af færdige gryderetter i fryseren !!
Men jeg mangler stadig at pakke til sygehuset, finde noget fint “gå-hjemtøj” til den lille Valdemar, og så lige få dekoreret væggene med små helikopter-wallstickers ( men de er ikke kommet med posten endnu). Og så skulle vi egentlig også helst nå i IKEA efter himmel, gulvtæpper, lamper og madras….vi satser på at nå det hele.

Ella – familiens nyeste kæledyr

Her 4 uger før babytermin har vi fået en ny beboer i huset.

Denne dejlige 2-årige Miniature gravhund…..

Billede

Børnene er ellevilde med hende, og det kan jeg jo godt forstå 🙂 hun er lige en hund efter mit hoved, nem, renlig, venlig og vild med at blive klappet, nusset og krammet.

Fødselsdagskagebordet anno 2011

Da vi jo ikke var hjemme på min fødselsdag, Alexander blev 7 på en hverdag, og kræfterne ikke rækker til det helt vilde, slog vi undtagelsesvis vores fødselsdage sammen og holdt dem i weekenden, det blev med hjælp fra vores søde bedsteforældre til et rimeligt kagebord med følgende kager:

Ostekage med ananas

Småkager med chokolade og havregryn

Rabarbercrumble med vanille

Farmors fantastiske hindbærroulade

Mormors lækre hjemmebagte boller med smør, syltetøj eller pålægschokolade

Chokoladekage med kokostop

Citrontærte med marengslåg

Weissenhäuser Strand – sikke en dejlig tur

Så rev Familien Lundby Rasmussen lige 4 dage ud af kalenderen ind over Store Bededag, og tog med Faster Helle, Onkel Ole og deres dejlige børn til feriecenteret Weissenhäuser Strand i Tyskland. Det tog jo ingen tid at komme derned, og lejlighederne var rigtig fine.

Sikke en dejlig tur…..altså mest for alle de andre, da plukveerne gjorde at jeg bare sad/lå med en bog alle dagene. Vi skal helt sikkert derned igen på et tidspunkt, hvor jeg ikke er så fysisk hæmmet 🙂 Min nyindkøbte badedragt med plads til maven, var i hvert tilfælde spild af penge.

Alle andre havde en fantastisk aktiv Bededagsferie, hvor timerne bare fløj af sted med svømning, dykning, ture i vandrutsjebaner, samt masser af guldgraveri og tumleri i legelandet.

Det er klart et sted, der kan anbefales 🙂

Man kan booke via forskellige sites eks:

Dansk Fri Ferie:

http://www.friferie.dk/webinfo?web_id=D2440/20W&&gclid=CLnJ7-WWkqkCFQKDDgod5XHikw

FDM:

http://www.fdm-travel.dk/tyskland/schleswig-holstein/weissenhauser-strand/weissenhauser-strand-miniferie.html

Eller deres egen hjemmeside:

http://www.weissenhaeuserstrand.com/

Sukker mellem tæerne

Jeg har altid holdt af den lille fregnede uvorne Pippi, der sætter hele Vimmerby og Fru. Settergrens te-selskab på den anden ende.

Hun har dog trængt sig påfaldende meget på, på det sidste…i form af ekstreme pigmentforandringer i hele mit hoved, takket være min graviditet. Jeg ligner kort sagt Pippi mere og mere.

Nu er der formentligt nogle i min omgangskreds, der mener, at dette passer forbavsende godt, da huset på Rugvænget af og til minder en hel del om Villa Villekulla, hvad angår rod, larm, børn og musik.

Jeg tager derfor konsekvensen og forsøger med lidt strøsukker under fødderne, måske hjælper det endda på mit pigmentproblem!

Opdatering:

Sukker mellem tæerne

Det virkede ikke. Jeg ligner stadig noget fra Vimmerby med “krydderen” fuld af fregner!

Måske er jeg bare for gammel. Jeg tænkte nu også mest på grisseriet, og hvor jeg havde sat støvsugeren og som jeg husker det fra bogen, så er det vist ikke det, der var meningen med øvelsen!

Store husdyr !!!!!

Store husdyr følger med det, at have fået en have. Det skal man da nok lige vænne sig til !!

Tjek lige denne kæmpe edderkop vi fandt på terassen under en lanterne…..det er den største edderkop jeg har set herhjemme…..

Egentlig en lille smule ækelt, men så skal man jo huske på, hvor mange andre kryb sådanne en stor krabat faktisk konsumerer i løbet af sit liv. Så den store 8-benede fik lov at leve videre.

Snart 29 uger henne…..

Ja det er jo ikke meget jeg har fået skrevet om den eller fantastiske baby-på-vej-situation vi jo render rundt i herhjemme.

Men vi nyder det, nu hvor kvalmen er forsvundet og maven vokser støt og roligt uden at det giver andre problemer. Altså lige bortset fra pænt mange plukveer !!!!!

Uge 21

Jeg er jo blevet scannet et par gange. Mellem jul og nytår var det nakkefoldsscanningen og i vinterferien var det så misdannelsesscanningen…..begge med fine resultater, så nu er der endnu mindre at bekymre sig om.

Valdemar UL

Valdemar UL

Børnene glæder sig, og det er jo dejligt, de er jo 9 og 6 år, så de har allerede fanget, at det betyder, at der skal ske lidt forandringer herhjemme, men det tager de egentlig ret let på….og jeg forsøger også at nedtone forandringerne lidt, der er jo ikke grund til at tage sorgerne på forskud…vel!!!

Nu tumler vi med navne og tjekker så småt op på hvad vi skal have investeret i, da nogle ting jo er blevet lidt uddaterede siden sidst 🙂

Valdemar før-fødsel

Vi knokler også med at finde en løsning på kontoret, der skal flyttes i kælderen, så den lille spire kan få sit eget værelse på 1. sal som alle os andre.