Citrontærte med marengslåg

Tærtebund: 150 g smør, 300 g mel, 4 spsk sukker, 1/2 dl vand

Citroncreme: 3 spsk majsmel, 2 1/2 dl vand, 100 g sukker, 1 dl friskpresset citronsaft, 2 pasteuserede æggeblommer, 50 g smør

Marengs: 3 pasteuserede æggehvider, 100 g flormelis

Tærtebund:

  1. Bland mel og sukker.
  2. Skær den kolde smør i tern og smuldr det i mel/sukker, arbejd smørret ind i melet, så det til sidst ligner rasp.
  3. Tilsæt vandet, saml dejen, pak den i film og læg den i køleskabet i en halv time.
  4. Tænd ovnen på 180° og rul delen ud på et meldrysset bord, så den passer til tærteformen.
  5. Smør tærtefadet inden den fores med dejen.
  6. Prik huller i dejen med en gaffel og fold staniol omkring formenskant, så undgås at dejen falder ned under bagningen.
  7. Bag tærtebunden i ca 1 minutter til den er gylden.
  8. Fjern staniolen. så snart tærten er ude af ovnen. Lad tærtebunden afkøle.

Citroncreme:

  1. Bland majsmel og vand i en gryde, tilsæt sukker og citronsaft.
  2. Varm op ved moderat varme under konstant omrøring – indtil cremen begynder at tykne (det tager ca 5-8 minutter).
  3. Tag gryden af varmen og rør æggeblommer og smør deri.
  4. Lad cremen afkøle.

Marengs:

  1. Pisk æggehviderne stive og tilsæt flormelis lidt ad gangen under piskningen.

“Samling af kagen”:

  1. Smør citroncremen ovenpå tærtebunden og fordel så marengsmassen indover citroncremen.
  2. Sæt tærten i ovnen, som er sat på “grill”
  3. Det tager ca. et par minutter, så har marengsen fået et låg , men er stadig blød og luftig indenunder.
Print denne post Print denne post