Baguettes, 3 stk.

1 pk. gær, 5 dl lunkent vand, 1 spsk. olivenolie, 2 tsk. salt, ca. 800 g mel

  1. Rør gæren ud i lidt af vandet.
  2. Tilsæt resten af vandet, olie og salt. Tilsæt ca. 725 g af melet, og ælt til en smidig dej.
  3. Lad hæve tildækket i ca. 1 time. Sæt ovnen på 225°.
  4. Tag dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 3 dele.
  5. Rul hver del til en lang pølse, vrid, og læg på en bageplade med bagepapir.
  6. Lad hæve tildækket i ca. 20 minutter.
  7. Bag baguetterne midt i ovnen, ca. 25 minutter.
  8. Lad dem afkøle på en rist. S
  9. erver brødet lunt med hvidløgssmør.

Print denne post Print denne post

Råkost

1 spsk friskpresset citronsaft eller appelsinsaft, 2 tsk vindruekerneolie, ½ tsk groft salt, 300 g fintsnittet hvidkål eller spidskål, 3 groftrevne gulerødder, evt en håndfuld rosiner

Råkost: Bland saft, olie og salt i en skål. Vend kål, gulerødder og evt. rosiner i dressingen og smag til.

Print denne post Print denne post

Boller i karry (kylling)

Kødboller: 4-500 g hakket kyllingekød, 1½ dl vand, 3 skiver daggammelt brød, 1 løg
, salt og friskkværnet peber

Karrysauce: 1 l grønsagsbouillon
, 1 spsk. oliemargarine
, 1 løg
, 1 æble, 1½-2 spsk. karry
, 2 spsk. mel
, 1-2 spsk. Maizena

Tilbehør: 4 dl basmati eller Jasmin ris kogt efter anvisningen på pakken

Kødboller:

  1. Pluk brødet i mindre stykker, hæld vand henover, og lad det trække lidt.
  2. Tilsæt kødet, og bland det grundigt.
  3. Pil og hak løget fint og rør det i farsen med salt og godt med peber. Sæt farsen koldt i ½ time.
  4. Bring bouillonen i kog. Form farsen til boller med en ske, og kog dem i bouillonen i 8-10 minutter.
  5. Tag bollerne op, og lad dem dryppe af. Si bouillonen for urenheder og gem den til saucen.

Karrysauce:

  1. Varm oliemargarinen og steg finthakket løg deri et par minutter, og tilsæt så finthakket æble.
  2. Drys karry over, og steg et minut.
  3. Drys mel over, og lad det stege med et par sekunder.
  4. Hæld lidt efter lidt bouillonen i, og lad derefter saucen koge godt igennem.
  5. Jævn saucen med Maizena rørt ud i lidt koldt vand, og lad igen koge godt igennem.
  6. Læg kødbollerne ned i saucen, varm retten godt igennem, og smag til med salt og peber.
  7. Serveres med de kogte ris.

Print denne post Print denne post

Karrykradsere

4 tykke pølser, skåret med krydssnit på hele ydersiden

Dressing: 4 tsk karry, 4 spsk finthakket løg, 4 spsk olie, 2 knivspids cayennepeber, 4 tsk eddike, 2 tsk sukker

  1. Svits karry, løg, olie cayenne, eddike og sukker.
  2. Køl herefter dressingen af i køleskab.
  3. Pensl pølserne med lidt olie og grill dem derefter.
  4. Tag pølserne af grillen og pensl dem med dressingen lige før servering.

Man kan også vælge at “marinere” pølserne i en del af dressingen for herefter at grille dem og hælde resten af dressingen over før servering.

Print denne post Print denne post

Victoria … nu i 1. klasse…

Victorias første skoledag i 1.C.

Så kom den længe ventede dag, hvor Victoria skulle starte i skole igen, nu i 1.C. Det var en dejlig dag, hvor børnene syntes at være glade for gensynet efter den lange sommerferie.  Efter fællessang i hallen var klasselæreren klar til at modtage de spændte elever og havde sat navneskilte op og bød på både æble og rosiner 🙂

Der kom hurtigt gang i penalhusets nyspidsede beboere, da 1. opgave var at dekorere et skriveunderlag, Victoria tegnede legoklodser, en blide, en brontosaurus og en pige der bader…..nok voldsomt inspireret af, hvad vi har kørt rundt til i ferien (Legoland, Middelaldercenteret, GeoCenteret og Svømmeland)

I morgen starter livet i 1. klasse for alvor, da får Victoria nemlig sine første lektier for, så nu skal vi til at finde en god rytme med lektielæsning om eftermiddagen….det glæder jeg mig faktisk lidt til.

Bålplads i kolonihaven

Den forgangne weekend er bl.a. gået med at få anlagt en dejligt bålplads i vores kolonihave… Jeg må nok med det samme indrømme, at jeg mest har kigget efter vores poder og kørt Jesper til Materialegården efter sten og grus, når det var nødvendigt…Hermed kan det jo så også konkluderes, at min kære Husbond så må have lavet bålpladsen helt selv….Og jeg må sige, at det har han klaret helt fantastisk godt, det er hans allerførste brolægningsprojekt og manden er jo ikke håndværker, men fysioterapeut og IT-kyndig. Ja billedet taler for sig selv…

Bålplads

Jeg takker alernådigst, og glæder mig til, at bålfadet dukker op i nær fremtid, så skal der rigtig hygges med pølser og snobrød i familie og venners selskab i flammernes skær.

Uge 33, 2009

604345_old_recipe_card.jpg

Mandag: Vi snupper gårsdagens menu (blot med ris) da i går jo endte med snobrød

Boeff Stroganoff med ris

Tirsdag: Klasserådsmøde hos os…. så nem mad

Kold mad (spejlæg, ristet torskerogn og måske lun leverpostej)

Onsdag: Victorias 1. skoledag i 1.C

Hjemmelavet pizza (hurtigmodellen med færdig dej og tomatsauce, skinke eller kylling, peperoni, ananas og revet ost)

Torsdag:

Pasta med squash og bacon

Fredag:

Små farsbrød med soltørrede tomater

Lørdag: 2 x 30 års fødselsdag, så dér spiser vi 🙂 hvis vi havde været hjemme kunne vi have tænkt os at spise

Mørbrad med bønnespirer, squash og karry

Søndag: Måske en lille smule tømmermænd

Fiskefrikadeller med hollandaise, bådkartofler og grøntsager

Snobrødstur til Ringsted

Snobrødstur til Ringsted

Da det jo tager lidt mere end et par timer at lave et gedigent bålsted i vores dejlige kolonihave….og mine søde børn på hhv 5 og 7 år ikke er specielt gode til det med “at ting tager tid” og derudover er er farmand noget nær perfektionist …  så har vi, for at dække deres umiddeltbart store behov for at bage Snobrød, lavet en søndagstur til en kolonihave i Ringsted hos vores gode ven Casper, han har nemlig et bålfad og det må vi heldigvis gerne komme og låne 🙂

Snobrødstur til Ringsted

Casper har også en lille fiskedam i sin have, der var i løbet af aftenen adskillige forsøg på at fange en af fiskene, så vi rigtig kunne se på den i nettet… men det lykkedes desværre ikke denne gang.

Snobrødstur til Ringsted

Snobrødstur til Ringsted

Da fisk og snobrød ikke lige var på tapetet længere, kunne der da også lige afses lidt tid til at spille bold, men ikke uden den lille batteridrevne ventilator, for min lille dreng havde det MEGET varmt proklamerede han, og spankulerede så rundt  i haven med den lille fan.

Snobrødstur til Ringsted

Madplaner og opskrifter og chit-chat