Lørdag den 4. Februar var den sidste dag i min og Valdemars barsel…..hulk og snøft…..så må undertegnede ud af ammetågerne og tilbage i det pulserende liv igen.
Hårdt bliver det, det er jeg sikker på.
I sidste uge var jeg været oppe på mit dejlige arbejde og arrangeret min opstart med 4 arbejdsdage om ugen og ferie eller omsorgsdage hver onsdag frem til medio juni…..så skulle der være en god chance for at hele menageriet er oppe og køre igen med to forældre på job og tre søde poder der skal i skole/dagpleje og til spejder og musik og legeaftaler. Vel at mærke måske endda også velkoordineret med indkøb og madlavning og tøjvask og rengøring og havearbejde og deltagelse i sociale tiltag som madklub og vennebesøg og skolearrangementer og skovture/geocaching og ture til svømmehallen og og og…..meget meget mere.