På nettet med stil!

Så fik Jesper endelig tid til at bestille (og installere) et nyt 3 modem til min Macbook.  Ja nogle tænker måske, hvorfor fanden gør hun det ikke bare selv…men sådan er arbejdsfordelingen nu engang herhjemme…så kan det jo være at jeg gør noget for ham, som han ellers finder røvsygt at lave. Nå tilbage til emnet, for jeg må jo skynde mig at sige; det er så  f e d t at være på 3 mobil igen,  og især at have muligheden for at sidde udenfor vores interne netværks rækkevidde som f.eks. i kolonihaven og bare blogge eller lignende.

En anden dejlig ting er, at i mens jeg rodede med Humac og min vandskadedet mac, har 3 fået en hel del mere styr på deres Mac software. Nu er 3’Connect porteret og kører fint under OS X.

3 modem

Åhh, ja .. og modemmet….det har aldrig set bedre ud! Nu skal jeg bare lige have bestilt et 4 Gb microSD til modemmet, så virker det nemlig også som memorystick.

Ny banner

somes.dk topbanner

Nu kunne der altså ikke blive ved med at være nøgne æbletræer med rimfrost på Somes.dk Vejret og især kalenderen siger ligesom noget andet….nemlig forår, og det er da en årstid, der i høj grad appellerer til udelivets genopståen (jeg er overhovedet ikke vintermenneske).

Motivet sprang ikke lige i øjnene denne gang, men det er endt med at være noget med græs, en gammel bænk, haveredskaber og mine ben!!! og jeg synes selv det blev ok. Det passer faktisk også rigtig god til det øvrige design/farver på siden, så stor tilfredshed fra min side

Det er meget passende et billede der er taget på den første dag i kolonihavesæsonen.

Windows 3.1 besøger somes.dk inden det går ned!

Jeg er imponeret, må jeg indrømme! Jeg har nemlig lige konstateret, at nogen har tilgået min side via Windows 3.1, wow. Vi snakket rent 90’er PC-Retro!

wp stat with win 3.1

Til jer der ikke kender Windows 3.1, så var det forløberen for Windows 95, som var forløberen for Windows 98, som var forløberen for Windows Me. Alt sammen hverken særligt imponerende eller særligt stabilt!

windows 3.1 screenshot

En sidste kommentar må være: Windows 3.1, jeg tilgiver dig aldrig for at “gå-ned” midt i min 1 års opgave på HTX, sådanne et møgelendigt styresystem. Noget kan jeg dog takke dig for.

Så kom påskefrokost forslaget op

Så kom påskefrokostforslaget endelig op, det holdt godt nok hårdt.

Jeg havde en ide om, at jeg ville lægge en tærteopskrift op, hvor fyldet er med kylling og asparges ,men jeg kunne ikke helt huske den ordentligt….og efter at have rodet alle mine opskrifter igennem, må jeg også erkende at jeg heller ikke kan finde den. Så der er lagt en opskrift op på Tarteletter med Kylling i asparges sammen med de øvrige forslag:

Gravad laks med Hjemmelavet rævesauce og ristet rugbrød

Marinerede sild med Hjemmelavet karrysalat

Halve æg toppet med Rejesalat og ristet grovtoast (uden skorper)

Tarteletter med Kylling i asparges

Salat med blåskimmelost

Citronis på karamel-kiksebund

God appetit!

Hjemmelavet karrysalat

1 spsk. sukker, 1 spsk. eddike, 100 g mayonnaise light, ca. 1½ spsk. karry, ¼ l piskefløde, salt og friskkværnet peber, 3 hårdkogte æg

  1. Rør eddike og sukker sammen, indtil sukkeret er opløst.
  2. Vend sukker-eddikeblandingen  i mayonnaisen, og tilsæt dernæst karry.
  3. Pisk fløden til stiv, og vend forsigtigt karrymayonnaisen i.
  4. Lad karrysalaten trække koldt i mindst 1 time.
  5. Smag til med salt, peber og evt. mere karry.
  6. Hak æggene, og vend dem forsigtigt i karrysalaten.
Print denne post Print denne post

Rejesalat

400-500 g rejer i lage, 2 spsk. mayonnaise, 1 spsk. ketchup, 1 tsk. paprika, 1 bundt dild, 1 citron, salt og friskkværnet peber

  1. Hæld væden fra rejerne , og lad dem dryppe godt af
  2. Rør dressingen sammen af mayonnaise, ketchup, paprika og 2 spsk. hakket dild.
  3. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  4. Vend rejerne i dressingen, og anret evt. rejesalaten på halve æg og pynt med citronskiver og dild.
  5. Server med rugbrød eller franskbrød.
Print denne post Print denne post

Tarteletter med Kylling i asparges

1 kylling på ca. 1500 g, 1 liter vand, 2løg i grove stykker,2 gulerødder i grove stykker, 2 porrer i grove stykker, 3 hele nelliker, 3 laurbærblade, 1 tsk groft salt, 2 dåser fine aspargessnitter, 60 g smør, 60 g hvedemel, 4 dl suppe fra kyllingen, 1 tsk groft salt, friskkværnet peber

Tilbehør: Tarteletter (fra bageren)

  1. Tag indmaden ud af kyllingen, rens og skyl den godt. Bring kylling og vand i kog.
  2. Skum suppen og tilsæt resten af ingredienserne.
  3. Kog ved svag varme under låg i ca. 3 kvarter.
  4. Tag kød og grønsager op. Si suppen og skum fedtet af – der skal være ca. 6 dl suppe.
  5. Lad kyllingekødet køle lidt af og riv det i trevler eller skær det i mundrette stykker.
  6. Hæld asparges til afdrypning og gem vandet (ca. 4 dl). Smelt smørret ved jævn varme.
  7. Tilsæt mel under kraftig omrøring i ca. 2 min.
  8. Tilsæt aspargesvand i små portioner og bag op.
  9. Tilsæt suppe fra kyllingen, ligeledes i små portioner, og bring saucen i kog.
  10. Vend kyllingekød, asparges, salt og peber i.
  11. Kog saucen ved svag varme og under forsigtig omrøring i ca. 2 min. Smag til.

Lun tarteletterne efter anvisningen på emballagen. Hæld ca. ¾ dl kylling i asparges i hver tartelet og server straks.

Børnekarakter 4

ramen 4

 

Print denne post Print denne post